02 december 2014

1. december var et års dagen for dukkehuset

 

 

 

IMG_1451

Det blev en lidt hektisk dag, men nu er julemåneden da sparket igang med manér. På etårsdagen blev min ynglingshylde nemlig endeligt sat op. Lizette er en handlekraftig bostøtte, så da hun fandt ud af, at jeg stadig havde ting der ikke var gjort, skaffede hun en handyman til at komme, og nu sidder den der. Ligeså er et par stænger i køkkenet kommet på plads, hvilket betyder jeg jeg får mere plads på køkkenbordet. JUHU. Alt det der kan hænge lå i skufferne, så alt det der kan ligge i skufferne stod fremme og optog plads på køkkenbordet. Dukkethuset er et lille puslespil at lægge, men nu er et par brikker mere på plads.

 

Det er rart at få styr på noget af rodet, som har fyldt indvendigt.

 

Jeg fik også vendt problematikken omkring hus og nabo med Annelise som er min bostøtte numero uno. Det tager vi lidt mere fat på i dag. Jeg prøver at lade være med at tage det ind, så det ødelægger for meget af min egen forventning til en hyggelig julemåned, og derfor tog jeg sent i går hul på at pynte op. Jeg har i år glædet mig til det, for første gang i mange år, men jeg ER stresset indvendigt. Det mærkes feks på, at jeg sover dårligt. Som i slet ikke, i nat feks. Vi fik talt lidt om, hvor meget det påvirker mine dage, at jeg har flere ting at spekulere over, også omkring familien, så jeg har slugt den bitre pille i bogstaveligste forstand. For ikke at få ødelagt mine dage med indre uro, må jeg tage en periode med beroligende medicin indtil der igen er balance. Det er bestemt IKKE noget jeg er tilfreds med, men sådan får det være lige nu. Jeg VIL have en god julemåned.

 

IMG_1449

 

Første søndag i advent nåede jeg så ikke lige at holde i hævd. Humøret var lissom ikke til det, MEN… jeg har fået tilsendt en adventskalender af Trine fra IG, og for at det ikke skal være løgn er der også pakker til Holger fedtemus. Personligt blev jeg super glad for min gave…  Holger vil også blive glad for sin, men i første omgang var et vissent blad mere spændende, så han skred midt i den højtidlige udpakning!

 

Ja ja.. er man forkælet oder was?  Det tror jeg nok man er, for i aftes gad han ikke ind. Ikke på vilkår om han flyttede sig fra den havestol han havde lagt sig til rette i, og da det er superkoldt nu om natten, ja så går crazy cat woman da ud og pakker ham ind i et tæppe. Jo jo. Og der har han så ligget lunt og godt i nat. NOGEN sover jo med sindsro..

 

 

 

IMG_1453

Sidst men IKKE mindst bragte første december også et besøg fra sjælland med sig. Min haveven Esther Ildkat, skulle på grænsetur og på vejen hjem slog hun et smut forbi Rødby. Jeg er SÅ glad for at hun gad, for tiden var knap i en lånebil. Vi nåede liiiige at få et kig på haven i det sidste dagslys, der blev krammet og så fik jeg overdraget en kæmpe bunke havemagasiner, som hun ikke længere gad have liggende. Mange forskellige årgang 2013 og lidt til, ligger nu og venter på at jeg tager fat fra en ende af, og jeg kan godt afsløre at allerede nu er alle numrene for vintersæsonen taget frem, og ligger klar til at hygge med. Oj oj det er ren luksus med glittede sider i hænderne. Det ER nu noget andet end af sidde med den bærbare og surfe. Selvom det skam også har sine fordele da.

 

 

Nu er det tidligt tirsdag.

D. 2 december.

Tror jeg skal ha’ fundet mit kalenderlys frem fra gemmerne ..

 

374571_476273919090036_687271784_n

5 kommentarer:

  1. Det ser godt ud med hylden; godt at have en handlekraftig bostøtte. :-) Kan man ikke finde ud af noget med et hegn, så fremmede ikke bare vader ind i din have??

    SvarSlet
  2. Dejligt at se du har fået hylden op. Og skønt med stængerne i køkkenet - og ikke mindst de glittede blade.

    Og så varmer det er høre om handlekraftige bostøtter :)

    SvarSlet
  3. Tillykke med etårsdagen.
    Og med at du i det mindste har én perfekt nabo!
    Og med at du er verdens mest hamrende seje menneske, med de problemer du nu en gang har at slås med.
    Og med at du får/har god hjælp og støtte at læne dig op ad.
    Glæder mig til at følge din julemåned. Julen er nu en dejlig tid!!!

    SvarSlet
  4. Det var så dejligt endelig at se Dukkehuset irl...og også det korte kig til haven...så sjovt at se noget man føler man kender fra alle dine billeder :)

    SvarSlet
  5. Holger er stædig, når han først har besluttet sig for noget. Hvis du ikke er helt tryg, ved det han sætter sig for, (denne gang at holde nattevagt for det der bekymrer dig så meget, indtrængende folk i haven. Lille Holger, det kan du ikke klare, selv om du så gerne vil trøste og hjælpe Henriette, så hun kan sove trygt), -- så kan du Henriette vænne Holger til lyden af godbidder i en æske der bliver rystet. Når først han kender lyden af godbidder, kan du altid få ham ind. Det er også godt, hvis du ikke ved, hvor han er, og særdeles godt før alle nytårsskyderierne begynder, at du har ham inde på forhånd. Når først han har lært det, behøver du ikke kalde, det er bare at ryste æsken. Godbidder kun til særlige nødtilfælde. Han lærer det hurtigt, og må overgive sig mht det han ellers havde sat for. Kh Mette.

    SvarSlet