04 december 2014

Torsdag d. 4 december

 

 

 

IMG_1480

 

Tirsdag var en dejlig fredelig dag med nattøj og julerier. Onsdag… forsvandt i en tåge af hovedpine og medicin. Jeg hader at en hel dag bare forsvinder. Nu er det torsdag, og jeg tror jeg har hvad jeg skal bruge, så jeg ikke behøver at gå ud før i morgen. Jeg kan være langsom, varm og gå stille rundt, eller bare blive i sofaen.

 

Een ting som jeg dog gerne vil have lavet, er min adventskrans. Sidste år købte jeg en krans. Den blev aldrig brugt. I år har jeg købt en krans… DEN skal altså bruges. Faneme.

 

IMG_1463

Lidt bagud på tid, men bedre sent end aldrig siger man. I tirsdags fik jeg kalenderlyset tændt, og med en hel dag væk, så kan det være tændt lidt længere i dag.

IMG_1466

Min grønne ynglingshylde blev jo sat op i mandags med hjælp udefra, og jeg er SÅ glad for at den nu hænger der. Jeg har hele tiden vidst at den ville være perfekt lige netop der, og elsker alt der glimrer og glitrer, så jeg går juleamok og lader hylden fyldes med guld og sølv og grønt. Så fint det bliver.

 

IMG_1474

I år har jeg også brug for at mindes lidt, så børnenes julepynt og legetøj har fået lov til at komme frem også. Jeg har kasseret en masse julepynt, men noget har jeg ikke villet af med. Blandt andet deres juletræspynt og nogle sprællemænd. De hænger oppe under loftet i stuen:

IMG_1484

I et fornuftigt tempo ender det med, at dukkehuset på magisk vis bliver tryllet om til en julestue. Det har jeg det godt med i år.

5 kommentarer:

  1. Det bliver bare så hyggeligt hos dig, Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marianne :-) Det er også helt rart at pynte op i år. Skønt

      Slet
  2. Jeg pynter også op i langsomt tempo.
    I år er mit budget ikke til nyt pynt (...altså lige over to nisser, som jo hoppede ned i kurven midt i november...), så jeg prøver mine ideer af med hvad jeg har. Det er faktisk også en sjov øvelse. Har hæklet snefnug i hvid bomulesgarn, som skal op i stuevinduerne og mit køkkenvindue er pakket ind i en meget gammel juletræskæde. Det pynter alt sammen.
    God dag i det magiske juledukkehus! Ud fra billederne ser det vildt flot ud og jeg er misundelig på din evne for hygge og stilleben.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Brug hvad du har, er også reglen her. Dog.. jeg har da købt hyacinter og en krans. Resten klarer haven at supplere med. Ren luksus. Mange tak for de pæne ord Kari :-))

      Knus og rigtig god fredag

      Slet
  3. God bedring til og med ham! Han er bare så dejlig! Jeg kan berolige dig med, at særegne hankatte, er kendt for at bliver smækfornærmede! Min kunne også i stor stil, og når han ved, han skal dryppes .....ja så. Den slags opgaver kræver sin kvinde :-)

    SvarSlet