Dagene går med indetid og hækling. Og så Holger naturrrrrrligvis. HAM kommer jeg ikke udenom for tiden. Han er helt frisk igen, men morsyg så det basker. Da jeg først fik lov at nusse ham igen, opdagede jeg skrammer som tyder på at han har været oppe og slås. Øjenbetændelse var det nemlig ikke. Han har haft en bumselignende tingest på øjenlåget og da den sprang forleden forsvandt problemet med pus. En lang grim rift ved det en øre og nogle sår på pelsen OG nogle knækkede klør på den ene bagpote MÅ betyde at noget er sket. Han var ude en nat i sidste uge, og det er bagefter den, at han trak sig og ikke ville noget som helst.
Katte ER mystiske og jeg er bare glad for at han er hel igen.
Så hel, at jeg nærmest har en pelskrave på konstant når jeg sidder ned. Pyhh det er varmt til tider, så jeg er ligeså listig som han er snu. Jeg har fundet en metode, så jeg kan flytte ham præcis så meget, at jeg dog kan hækle samtidigt med at jeg har ham på skødet. Flytte sig vil han nemlig under ingen omstændigheder. Lige nu er han ude og rende lidt, så jeg benytter muligheden for at skrible og nette lidt rundt på computeren.
Og hvad hækler jeg så?
Ham her:
Det er noget der hedder arigurumi, og katten hedder Amineko. Ham finder I på Ravelry og opskriften er gratis. Jeg har fået lidt starthjælp af Anette fra IG, for selvom vejledningen er lavet så alle kan følge med, er jeg altså ikke et lys til at hækle fra opskrift.
Det begyndte også rigtigt godt! Først vendte jeg trøjen om, så han har den omvendt på, og så byttede jeg om på arme og ben.. Stakkels lille kræ. Dernæst har jeg strammet lidt for meget på tråden da jeg syede munden på, så han er også en smule rynket i hovedet haha. Nu er han færdig og sendt ud i verden til sit nye hjem, og jeg er tilfreds trods alt, for det er mit første forsøg.
Jeg har døbt ham Blopper, og nu er jeg igang med hans søster, som også skal videre bagefter. Hende er det gået lidt bedre med, men deres små maver mangler stadig pondus, så den tredje kat bliver mere rund i det.
Vil i se mange flere udgaver at Amineko så er her et link til Pinterest. https://www.pinterest.com/search/pins/?q=amineko&term_meta%5B%5D=amineko%7Ctyped
I aften er der lovet vild storm, så jeg har været ude og fjerne alt hvad der måtte kunne blæse væk, og nu er det tid til at lukke hankatten ind igen så jeg ved, hvor jeg har ham i nat. Her er ild i brændeovnen, lys i vinduet og så klarer vi os nok. HVIS det løjer af, kommer mor og far lige ned et smut, for at aflevere gaver og lidt havehejs de igen har skrabet sammen til mig. De har nemlig en rigtig god genbrugsplads lige i nærheden,hvor der altid er godis at finde. Far ser ikke så godt længere desværre, så det bliver kun et kort visit, så de kan komme hjem inden mørket falder på. Jeg er taknemmelig over at de har lyst til at tage turen, for det ER en hård tur når man skal være topkoncentreret hele vejen, og heller ikke er helt ung længere.
Er spændt på hvad de kommer med, og glæder mig til at knuse og kramme ..
Hvor ser de dejlig frække ud :-)
SvarSletkh
Mayer
Hyggeligt at kigge ind på din side igen, og se at du finder energi til at hygge-sysle. Håber du får en god stund med dine forældre. Jeg hygge-sysler også, men det er mest med at finde foto frem til fremkaldelse osv. Lidt i haven kommer jeg dog også på gode dage.
SvarSletHyg dig.
Hilsen Hanne, Århus.