Holger er ikke helt frisk

 

 

 

Et par dage har Holger været lidt tilbagetrukken. Sådan I ved.. har sovet meget i stolen udenfor under halvtaget, eller i stuen ovenpå mig. Han har ikke rigtigt været sig selv synes jeg. I går morges kiggede jeg nærmere på ham, og det lignede at han havde øjenbetændelse. Jeg gik lidt rundt om mig selv, efter et døgn med voldsom hovedpine, syntes at et dyrlægebesøg virkede helt uoverskueligt. Jeg selv er også en smule sløj, med noget der ligner forkølelse i kroppen, sikkert fordi jeg har siddet i træk i sidste uge, men jeg har ikke været forkølet i flere år, så jeg må hellere lade være at surmule over det. Jeg drikker varm echinea med hyld og håber det går i sig selv igen.

 

 

Holger derimod, han kan ikke helbrede sig selv, og et øje kan smitte helt åndssvagt, så nu har han været på en lille udflugt. Kan selvfølgelig ikke klare tanken om at min lille ven er sløj.

 

 

Han tog det nu pænt. Jeg fik løftet ham ind i bilen, har ingen transportkasse han kan være i længere, men trods let utilfredshed lå han fint ved siden af mig og småpeb hele vejen. Det hjalp at jeg kunne nusse ham i nakken hele vejen, og vi kom til med det samme da vi ankom til dyrehospitalet. Straks han var på bordet slappede han af, og lod sig tilbede af hele staben af dyredamer, som kom til fra alle sider. Uhh det er noget en hankat kan lide hihi. Der blev kælet og beundret og han var så dygtig.

 

 

Alt gik fint. Lige indtil han skulle have dryppet sine øjne. DET gad han bare ikke. Fuldstændigt som med små børn blev han sur og vred sig, så vi var to om at holde kræet. Mor tapsvedte og barn hylede. Da seancen var veloverstået og betændelse konstateret, hoppede han nok så fornøjet over på nabobordet og åd løs af en skål med mad. HA!

 

Ud i bilen igen og hjem i en fart.

 

 

 

Efterfølgende har han været noget slap i koderne. Ligger under sit tæppe udenfor, og er ikke meget for at komme ind, trods raslen med godteposer og løfter om varme hos mor. No way Jose siger hans blik. Jeg kan nu godt forstå ham, for jeg skal have fat i ham to – tre gange dagligt for at dryppe hans øjne, og dermed er jeg jo både dum og irriterende. Det er absolut ikke let at være alene om at dryppe, så det kræver taktisk snilde har jeg opdaget. Det lykkedes ikke i aftes, men her til morgen tror jeg nok jeg ramte plet. Nu ligger han igen ude i stolen, og det skal han have lov til.