Sprød søndag og høj sol og lalylaladukken er færdig

 

 

 

 

 

Tidligt oppe efter et døgn med nærmest konstant søvn, MÅ jeg bare lidt ud i den friske sprøde luft. En kort tur til lige at minde mig om, at der ER så meget mere end bare bøvl og bekymringer her i livet. Feks en luddoven kat, der som jeg godt kunne trænge til lidt bevægelse og frisk luft. Derfor blev han nødet til at gå med ud over plænerne, men ih guder der var ingen større begejstring at spore i dag. Hans små poter bliver også hurtigt kolde, så det var fint med bare en lille tur før vi igen var retur i sofaen.

 

 

Fredag aften blev jeg endeligt færdig med den lille kængurudukke kaldet Kira. Jeg begyndte i december, holdt pause da Rasmus var her fordi der skal tælles en masse, og endte med først at genoptage hæklingen igen forleden dag.

 

Trods et par småfejl for begyndere, er jeg rigtig tilfreds med den, og selvom det er sååå hårdt for fingrene, er jeg klar til at lave en anden fra samme designer. Min mor er forelsket i en lille svampedreng, og så må jeg jo til det igen, og min kontaktperson er så forelsket i kænguruen at hun vil købe den af mig, men hvad pokker skal man tage for sådan en sag?? Jeg mener.. det er ikke det store budget i garnforbrug, men oj jeg har siddet og fedtet med nål 2.5 i mange mange timer. Det er noget værre småtteri at arbejde i, så det er mere arbejdet der koster synes jeg. Men HVAD koster det så?

 

Holger vågnede forresten af dyb søvn, på et tidspunkt midt i mine fumlerier med garn og nål, og på et splitsekund havde han sat alle kløerne i mit ene lår for, at fange det underlige væsen jeg sad med. Så er det man hyler i stilhed og forsøger at forklare kræet, at det altså kan mærkes ret så meget, og at mennesker ikke er så tykhudede.

 

Ved ikke om man kan fornemme det, men hans kløer er bare totalt spidse og virkelig effektive når der skal holdes fast på noget. PIV HYL og av for pokker, hvor gør det nas. Når det er sagt er jeg også lidt stolt over, at jeg har kunnet lave dukken. Det er noget andet end at sidde med firkanter og stribede tæpper, og jeg troede aldrig jeg skulle kunne hitte ud af sådan noget, men det lykkedes. En fed fornemmelse.