25 februar 2015

Bedre sent end aldrig, tulipaner og sjaler

 

 

 

IMG_3540

Ud på eftermiddagen lagde vinden sig, og jeg tog mig sammen til at skrubbe ud i haven. Jeg fik lagt nogle af de mindste dahliaknolde i potter, og kigget rundt i bedene. Knoldene kunne godt vente lidt endnu, men de er udsatte efterhånden. Jeg mangler endnu et godt sted at overvintre dem, og selvom de har stået mørkt og køligt oppe på første, er de mindste af dem ved at skrumpe af indtørring. Nu ligger de første i jord, og resten er dushet med vand. Næste skridt bliver at få fundet flere potter frem fra skuret. Det ser ud til at lørdag bliver en udemærket udedag, så jeg håber at det holder, og SÅ tager jeg fat på den opgave.

 

IMG_3538IMG_3543

Der er godt med grovilje i alle de tulipaner, og andre løg jeg lagde for nogle måneder siden.

 

 

IMG_3551IMG_3553

Allerede nu ville jeg ikke behøve sidde og fryse med hænderne i skødet derude, men som sagt er kulden begyndt at gå mig på nerverne. Humøret er ikke som sidste år på samme tid, men hva.. ingen år ligner hinanden såååå…

 

 

Jeg slutter af med et par sjaler jeg har set på IG, og de kunne jo være udemærkede venterpåforår projekter:

 

IMG_3504IMG_3537

IMG_1309IMG_9745IMG_9916IMG_9953

 

Når sandt skal siges, har jeg et par år gået og haft et let bomuldshalstørklæde i tankerne, men sjaler er bare så skønne at strikke. Halstørklædet skal være sådan lidt i retning af dem, vi rendte rundt med for år tilbage, a la pashmina. Husker I dem?  Brede og lange, men lette og ikke så varme. Det er en udfordring til mig selv, for jeg kan bedst lige at strikke i uld, men sådan et sommerklæde ville være smukkest og behageligst i en arts bomuld/hør, så jeg skal have fundet det rette garn og i rette farve. Og så lige mande mig op. Det er nemlig totalt kedeligt at strikke en lang ensfarvet bane, gaaaaaaab, men det er sådan et jeg gerne vil have.

 

SÆT i gang!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar