02 februar 2015

Den anden side af et billede, eller om det der burde fange øjet

 

 

 

Når jeg sådan sætter mig ned, og bekender mig til ikke at være i takt med tiden, og ganske politisk ukorrekt åbent indrømmer, at alder skræmmer mig, at udseende betyder noget for mig, at jeg ikke trivedes med årenes tæring, ja så er det såmænd med fuldt overlæg, at jeg gør det. Jeg er forberedt på, at det vil få nogle til at fare i blækhuset, andre til at grine småhånligt, og atter andre igen til at påpege.

 

Det gør mig ikke det mindste, for det er ingen skam at synes det er røv og nøgler at ældes. Det er ellers vældigt oppe i tiden, at man skal være i sig selv og elske sig selv, hvorend man befinder sig i livet, og til dem der kan det, bøjer jeg mig i støvet og siger hurra for det. Det må da være skønt at være afbalanceret, noget I alle ved jeg bare endnu ikke mestrer, hver evig eneste dag året rundt. Med fare for at blive totaaalt skammet ud af en bred gruppe af søstre, føler jeg bare også indimellem, at jo flere gange jeg hører, læser eller ser en kvinde gentage sin tilfredshed med aldring og slap hud, så klinger det lidt hult. Hvem skal overbevises.. Verden eller dem selv?

 

Jovist. Der er masser af ting, som er fede ved at blive ældre. Den viden der følger af livet feks. Men det har ikke noget med udseende at gøre, så igen.. at jeg har lært, at det ikke har betydning for min trivsel, om jeg er ejer af een kop eller flere, hjælper ikke på fortvivlelsen over, at jeg taber håret i en grad der er ud over det normale og for årstiden. Og at det har været et tilbagevendende problem i årevis, pga medicin og stress. Den er svær bare at trække på skuldrene af. Man skal måske også huske på, at min modvilje mod kroppens nedbrud, nok også skyldes at jeg lå ned i ti år. Jeg nåede ikke lige at nyde, og at være i DET nu. Nuet inden nedbrydningen satte ind. Og kald det da bare dramatisk, men spørg engang en helt almindelige kvinde i 30’erne om, hvordan hun tænker det ville være, at være sprød den ene dag, og så BUM, vågne op ti år senere, for nu at være … knapt så sprød.  

 

Meningen med at sende et budskab, er at få andre til at nikke med.. og imod.

 

Mit budskab har dog været et lidt andet, end det der lige først springer i øjnene. For ja, jeg er da godt klar over, at lys og farve, påklædning og tidspunkt er faktorer, der spiller ind når man ser et billede. Og nej, det er ikke noget jeg går og piller mig i navlen med evig og altid, men lige nu og måske fordi jeg er en grå masse i hovedet nu på denne tid af året, så påvirker forskellen mig. For den er der. Men det er ikke det, der er pointen. Min pointe var mere at hviske ud om, at jeg faktisk har tilhørt/tilhører en gruppe af kvinder, som aldrig har været særligt højt vurderet efter evner og kunnen. Et problem som bliver særligt pårtrængende, når man ældes og dermed ikke ved hvem pokker man så er. Og hvad man stiller op med sig selv. En gruppe som ofte også fordummes. For hvordan kan det være, at sådanne piger og kvinder er SÅ selvtillidsløse, at de tror det uden på er vigtigst?   Gæt selv.

 

Jeg fortæller faktisk noget om mig selv, som ikke er usædvanligt i forhold til andre, men som dog alligevel er noget, som man helst ikke skal sige højt. Det er nu engang mere acceptabelt, hvis man offentligt fortæller om sin begejstring for de mange år man har levet.

 

Og grin bare ned af det. Det er et virkelig reelt problem, for jeg er ikke den eneste der har levet på den måde, og med de normer. Heller ikke den eneste, som er blevet kritiseret uendeligt for at se forkert ud. Vi har en stor generation af ganske unge piger/ nyvoksne kvinder lige nu, som i den grad bevæger sig i en verden, hvor betydningen af udseende er alt. Vi ser det i medierne hver eneste dag. Det er en rigtig trist udvikling, og derinde bag historien om mine poser under øjnene og min holdning til dem, ligger der faktisk et budskab. Og en indrømmelse. Hvilket i virkeligheden gør mig mere stærk og modig, end jeg var førhen. Den skal jeg da lige huske at skrive ned i positivbogen forresten.

 

Nå, men selv ved jeg at MIN erfaring om, at psykiatri og nedslidning går hånd i hånd, er dokumenteret. Det er ikke kun noget jeg går rundt og opfinder, fordi jeg er vintertræt og fordi jeg altid er alene. Forkortet levetid er iøvrigt en anden konsekvens, som jeg dog for det meste vælger at lukke øjnene fuldstændigt for. Jeg mener.. der MÅ jeg da ku trumfe statistikkerne. I min familie på begge sider, bliver vi langt over de 100. Selvom øh.. gider jeg i det hele taget leve så længe..

 

Når det er sagt, så er jeg moody nu. Der holdes øje med om det vender med sæsonen, eller om det er noget der er mere klistret, og har sat sig fast inden i mig. Selv tror jeg heldigvis på den første model. OG..

 

… så har jeg iøvrigt ikke spist sukker i fem dage. Måske det er derfor jeg er så skide bitter!

 

IMG_2872

9 kommentarer:

  1. Ja kender det godt Henriette..<3
    Tror du ikke de fleste af os har det sådan..selv dem der siger det modsatte.
    Ja det er vigtigt at det udvendige ser nogenlunde godt ud for ellers har man det ikke godt indeni.
    Jeg har næsten hele mit liv lidt af angst/panik fra jeg var lille pige.
    Men jeg er så heldig at jeg har et veldig godt humør, kan grine af mig selv og smile til alle.
    Sådan er jeg også født..;-)
    Og når jeg ser mig selv i spejlet en af de dårlige dage så kan jeg ikke lade være med at grine og sige til mig selv..at vakker er du ikke men du er søren mig sjælden..;-)
    For samtidigt ved jeg at hvis jeg skal ud til nogen så vil jeg sætte håret, komme krigsmalingen på..også går det godt og jeg er tilfreds med mig selv.
    Har da set flere billeder af dig sammen med Holger i haven hvor du ser så godt ud..<3
    Og alder kan man ikke løbe fra..jeg er 66 år nu og alene.
    Enke 2 gange og der bliver nok ikke flere chancer for mig..hihi..det skal man også forholde sig til.
    For må jo indrømme at det er ganske dejligt at være 2.
    Selv om jeg er så heldig at dele hus med datter og svigersøn og alle vore dyr.
    Du er så utrolig god til at formulere dig, det er jeg ikke. Er nok bedre til smalltalk end de dybe samtaler. I hvert fald offentlig..:-)

    Jeg er helt sikker på at så snart det bliver forår og du kan være udenfor i din dejlige have vil du se lysere på det hele, få lyst til at gøre noget med dig selv.
    Her om vinteren går vi jo lidt i skjul, går i hi..:-)
    Da jeg boede i Virum, ja samme kommune som du er fra..kunne jeg ikke åbne en dør uden at hår, makeup og tøj var perfekt.
    Jeg har præsteret at bruge timer foran spejlet for at finde det rigtige tøj til at tage på bare for at gå ud og handle.
    Så det er så befriende at bo her ude på landet hvor bhén bliver i skabet, håret for gro og man ikke er bange for at åbne døren for landposten..:-)
    Men kan fremdeles lide at pynte mig og have lækkert tøj på når jeg skal ud..så helt fortabt er jeg nok ikke.

    Stort knus til dig Henriette..jeg synes at du er en stærk og smuk kvinde..<3

    SvarSlet
  2. Kære Henriette jeg kan godt nikke genkendende til en del af det du skriver. At se sig i spejlet de morgener hvor poserne under øjnene er lige så store som Bilkaposer og trætheden se,s er ikke det bare grin. At konstaterer vægten stiger pga. medicin er heller ikke for sjov.Vinteren gør ikke noget godt, ekstra træthed og mangel på lys gør ens hverdag lang og ikke altid lige fornøjelig.
    Foråret kommer snart og vi er klar til have og udeliv, det bliver dejligt. Til dem som kan leve i nuet også om vinteren hatten af for dem det må være skønt.
    Unge og smukke har vi været :-)
    Knus.

    SvarSlet
  3. Kære Henriette

    Jeg var herinde og læste dit dybfølte indlæg i går. Jeg blev så mega meget grebet af især din beretning om hvordan en ny "velmenende" kæreste havde belært din tidligere om, at borderlinere kan man ikke leve med. Hold da op for en spand isvand at få i hovedet - at det gav yderligere et spark nedad forstår jeg godt.

    Tænk så på hvor meget du har oplevet og opnået siden......godt gået af dig.........

    Men men men - det var ikke dit indlæg der fik mig til tasterne, men derimod en kommentar herinde hvor en anonym virkelig fortsatte med at sparke til dig. Citat: løft hovedet -man får ond i nakken af at se sig selv i navlen-

    Jeg blev så vred da jeg læste denne kommentar, har gået og tænkt på det hele morgenen og besluttede at jeg ville sige den annonyme kommentør (hvorfor er skidtspredere altid anonyme??) min ærlige mening om sådan en opførsel her på nettet. At vedkommende skulle udvælge sig nogle stærke kvindelige/mandlige bloggere der kunne svare for sig og ikke en af de mest sårbare bloggere jeg har mødt herinde,

    Men da du heldigvis har været så fornuftig at slette kommentaren sparer jeg mit krudt - og ved du hvad mod dumme mennesker kæmper selv de bedste forgæves.

    Har du ikke mulighed for at blokkere vedkommende anonyme stalker??? for det er jo ikke første gang der er blevet smidt den slags kommentarer efter dig. OK jeg ved jo ikke om der er tale om samme person da opslagene er anonyme!!!!

    Kærlig hilsen og ha en god dag
    Jane F

    Og hvis den anonyme stalker vil kommentere sit indlæg mod dig overfor mig så er min mail her;
    janeflemming_667@hotmail.com

    SvarSlet
  4. Kære Henriette- bloggen her læser jeg for det du deler med os- ikke for hvordan du ser ud ! Dvs at det du har i dit hovede og skriver om det er en masse værd. Men jeg kan sagtens følge dig- og jeg irriteres så ofte over alle de opdateringer hist og pist hvor der skrives: Sikken smuk familie, ih du har en smuk datter osv osv.. de thandler kun om at kommentere på det smukke- næsten aldrig om hvor hjertevarme mennesker, hvor omsorgsfulde, hvor trofaste venner eller hvor kærlige de her piger eller kvinder er. Jeg har som kvinde i et "mandejob"- (og i forvejen mest til praktiske bukser) tænkt en del over hvordan mit udseende virker i min rolle- ifht respekt, autoritet og det at få andre til at gøre det man beder om... det udseende harmonerer ikke særligt godt med at være feminint klædt på- hvilket godt kan få mig til at føle mig uattraktiv- men jeg er super glad for at der i mit hjem ikke var fokus på at "pynte" sig- andet end når man gik til fest- og hvis man kigger på mit klassefoto fra 5 kl. hvor vi var 11 år i 1978- havde drenge og piger samme tøj på... den lighed kommer mine døtre desværre aldrig til at opleve, og jeg er sikker på de kommer til at "lide" mere for skønheden end jeg har måtte- det er vist en del af nutidens fotoglansbillede af vores liv...
    Men jeg vil stadig sige at det der sætter spor hos mig- er det du skriver og deler- ikke et foto af dine smukke øjne- men det at du er modig og ærlig og fortæller om dine følelser- som jeg godt kan genkende- (jeg forsøger bare at ignorere dem- og håber at det lykkes at narre mig selv så jeg alligevel kan have det lidt sjovt selv om jeg burde have nydt min "primetime" mere end jeg gjorde)- undskyld det rodede svar- men emnet er jo GODT! Tak for det- og tumbs up til anti sukker"fiseringen" ;-) - fedt ord ikk!

    SvarSlet
  5. Henriette, kan du selv se hvor sindssygt meget du har rykket dig/udviklet dig de sidste par år?? Det er VILDT!!!

    Det er så fedt at opleve hvordan du ikke tager noget pis, ikke lukker bloggen ned (guderne skal vide, at havde jeg været dig havde tanken nok strejfet mig. Kors der er nogle (få) røvhuller derude).
    Du svarer bare stille og roligt, og du er så god med ord. Du skaber en forståelse ift at være psykisk syg, så god at psykiatrien burde ansætte dig til kommunikation.

    Et kæmpe kram herfra.

    Og et bette kys:)

    SvarSlet
  6. Jeg er fuld af beundring for din ærlighed Henriette, du er dælme sej!!
    De fleste andre blogge er fulde af; se vores fede ferie, mærkevarer, rejser o.s.v. gaab!
    Der er ikke nogen, som du,der skriver om psykiske lidelser, så ærligt og uden filter.

    Stort kram herfra ♥

    SvarSlet
  7. TUSINDE tak allesammen, det er fedt at I holder af mine skriverier. Så gider jeg godt blive ved :-) I får en fælles tak,for lige nu har jeg dummet mig og spist en frøsnapper.. DET skulle jeg aldrig have gjort, så jeg er dårlig og utilpas. Kan jeg måske så lære at tænke før jeg handler.. Det håber jeg :-)

    At I får noget ud af det jeg har at komme med, betyder meget for mig.
    Knus til jer :-)

    SvarSlet
  8. og forresten.. det allerbedste, TAK fordi I deler tilbage og fortæller om jer selv i jeres kommentarer. Det er simpelthen det hele værd. Det er der jeg lærer noget og får input jeg ellers ikke kommer i nærheden af i min hverdag, fordi jeg går for mig selv. TAK og knus :-)

    SvarSlet
  9. Jeg tilslutter mig de andres fine kommentarer og vil så også sige, at du er både modig, smuk (indvendig og udvendig - ja, også udvendig :) ), stærk, eftertænksom - og din blog har ikke sin lige her i blog verdenen - den er helt unik.
    Det er skønt, at du er faldet så godt til i det Lollandske og slet ikke har drømme om at bo i København/en større by længere - du er nået langt og fra hvor jeg kan se - har fået mere ro i dig selv nu. :)

    SvarSlet