19 februar 2015

Forudsigeligt og dybt skamfyldt

 

 

 

 

Jeg kom IKKE afsted op til Esther i dag. Ikke overraskende, gik jeg i selvsving allerede for nogle dage siden, og i aftes var jeg så helt op at ringe i kroppen. Kunne ikke sove, og endte med at få en dundrende hovedpine. Der er INTET som helst til grund for, at jeg skal reagere så tåbeligt overfor en aftale, men jeg gør det alligevel.

 

Efter at have meldt ud og fra, sidder jeg så tilbage og skammer sig. Det er pinligt, irriterende og ikke mindst utroligt skuffende for mig selv, for jeg vil jo SÅ gerne afsted.

 

Jeg har masser af gode grunde i ærmet som forklaring, men dybest set er vi ude i noget med, at jeg kommer for lidt ud og afsted tror jeg. Det bliver en ond cirkel, og i dag kunne jeg ikke bryde den. Størst mulighed for succes, er når der ikke foreligger en forudgående aftale, og det gælder både med besøg til mig og den anden vej rundt. Desværre er det jo en problematik, som stiller sine krav til dem jeg nu måtte have lyst til at ses med. Det er sin sag, at forlange at andre skal være topklar lige præcis den dag jeg får overskud, mod og energi til at springe i bilen og køre. Omvendt gentager jeg gerne, at får nogen lyst til at se mig, så er det bare om at dukke op UDEN at sige noget om det i forvejen. Stik modsat før i tiden, håndterer jeg uanmeldte besøg til UG med kryds og slange. Og uden hjertebanken og stress!! 

 

Hermed er det altså slået fast at de af jer, som skulle få den indskydelse at komme til syden, I er så velkomne til at hilse på her. Men lad være at ringe i forvejen :- )

 

Der er ikke andet at sige i den forbindelse, end at lykken er en kat.

 

Hele dagen er gået med at vente på at hovedet kom på plads, og så med at være udmattet som efter et marathon. Intet har jeg foretaget mig. Ikke engang håndarbejde har jeg kunnet sidde med. Og så har solen endda skinnet.. Men Holger har heldigvis været så sød til at ligge og snorke højt og inderligt oven på mig, og det er altid en tryg ting. Når alt andet går skævt.

IMG_3276

12 kommentarer:

  1. Hej Henriette,
    Tak fordi du delte dette med Os. Var ikke hård mod dig selv, lysten var der, men kroppen kunne ikke magte det lige idag, du skal nok få chancen igen-en dag når det hele hænger sammen. Holder meget af at læse din blog, og værdsætter din ærlighed, er ikke i tivl om at du hjælper mange som læser med, så tusinde tak for det.Og sa skønt, at du har fået Holger, han er simpelthen fantastisk!
    Maiken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maiken, sikke en dejlig hilsen du sender mig. Det er opløftende for mig, at vide mine skriverier er til gavn og glæde :-)) Holger er min bonus ved at bo lige her, det er både sikkert og vidst.

      Slet
  2. Du er ikke alene med denne problematik. Det er ene og alene det her, der gør mig til kommende deltager i DAT terapi. Jeg er ikke angst, deprimeret el. lign. Jeg kan bare ikke klare, at møde andre/nye mennesker. For mig har det stået på i snart 10 år og jeg bliver tiltagende socialt isoleret. Jeg vil råde dig til, at komme i gang med træning/terapi snart. Det bliver kun værre med tiden. Har du lyst til at besøge mig her i Radsted søde?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle. Jeg vil rigtig gerne besøge dig, men kommer alligevel til at smågrine lidt for kan du se komikken.. vi er to der ikke kan komme over matriklen så hvordan pokker får vi den ide løst :-)))) Send mig en mail, så finder vi ud af noget, det vil jeg gerne. Knus og kram og TAK for tilbuddet

      Slet
    2. Jo, det var også humoristisk ment - og alligevel- vi bor jo ikke så langt fra hinanden. Jeg sender en mail, så kan vi jo aftale nærmere om "pludselige" besøg.

      Slet
  3. Kender virkelig godt til den der onde cirkel, det er svært at få brudt med. Jeg trøster mig selv med at de fleste andre heller ikke er særlig social lige pt.. Det må altså være vejret.. Jeg prøver at komme op af sofaen og få noget luft, det er nok for mig pt, så må det mere sociale overfalde mig sammen med foråret.. Jeg er blevet bedre til at acceptere at livet har op og nedture og jeg behøver ikke dunket mig selv i hovedet med det..

    Sender en masse varme kram og tanker..
    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om at vejret også har en rolle, men åh hvor jeg ikke fortår hvad det er der foregår indeni???? Ros til dig for at acceptere, for det synes jeg at jeg kæmper noget med. Knus og dejlig søndag til jer to søde mennesker :-)

      Slet
    2. Desværre er accept ikke noget som bare kommer fra den ene dag til den anden, det tager tid og enorme mængder af både vilje og tålmodighed.. ja og ikke mindst et par tons selv forkælelse.. :D

      Slet
  4. Søde Henriette...som jeg sagde til dig i telefonen i går,...så kommer du forbi, når du kommer forbi....og det glæder jeg mig til :)

    KNUS

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det godt... men jeg har simpelthen så svært ved at acceptere og forstå mig selv. ÆV. Men tak og knus for det.

      Slet
  5. ved ikke om dette vil hjælpe dig men det hjælper mig til at komme ud:
    isteden for at lave aftaler med at vi skal se i næste uge eller ligne . laver jeg så vidt mulig ikke aftaler mere end 2 dage ud i fremtiden (psyk,læge osv ikke mulig men det er jo også pro folk) på den måde når jeg ikke at komme for meget i mental underskud. Da jeg ikke for tid til at bleve "nedbrudt" af bekrymrings tankerne som jeg gør hvis jeg skal gå i længer tid og tænker eks: hvad nu hvis...., kan personen nu stadig lide mig, er det bare af melidenhed person inviter osv (er hård mod sig/mig selv)
    alså gør dit liv så spontan så mulig så man slipper for sin fjende "tiden"
    (passer også til min borderline at være spontan men er først efter jeg er gået i behandling at jeg faktis har brugt min borderline til noget positv i form af spontane aftaler for at slippe ligt for angsproblemet med aftaler ud i fremtiden)

    !!!ikke en enlig kur men en del af en behandling for at kunne holde til de lange aftaler: vi skal mødes næste lørdag,næste måndet osv!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil læse dit forslag nogle gange for at det kan trænge helt ind, for du har fat i noget der. Jeg har lettere ved at være spontan nemlig. Det sjove er at jeg ikke føler det om angst, det er mere noget udefinérbart noget, hvor jeg bare synes det er bedre at blive hjemme, selvom jeg SÅ gerne vil ud. Fandens til problem altså :-) Mange mange tak for indput og fordi du gad sætte dig ned og skrive til mig. Det er jeg glad for.

      Slet