Torsdag skal jeg på langfart

 

 

 

.. og jeg er en smule nervøs ved det.

 

 

 

Heldigvis bliver vejret mere venligt stemt i morgen, end da dette billede blev taget. Smukt som det er, så ER det altså svært at køre på motorvej i hård frost .. på sommerdæk. SÅ altså jeg triller på udflugt for første gang i et helt år nøjagtigt.

 

Jeg har kørt SÅ meget i min tid, og jeg elsker det. Elsker fart og tempo, fuld knald på musikken, landskaber der suser forbi og følelsen af frihed, men det er en gammel dame jeg efterhånden skal ud at køre i, og det gør mig altså en smule nervøs. Jeg gentager for mig selv, at det nok skal gå og at alt er godt, så jeg ikke følger min allerstærkeste impuls.

 

Aflysning.

 

 

Det vil jeg bare ikke. Og jeg har sørget for at nummeret til autohjælp ligger på mobilen :- )Det er noget forbandet fis, at jeg nu flipper sådan og jeg vil ikke ligge under for min egen fantasi. Og for den underlige lyd der efterhånden kommer et sted fra, når bilen er tændt. Mekanikerne kunne ikke hitte grunden i sin tid, og den har også kørt fint siden.

 

Og Holger. Han bliver hjemme. Jeg har naturrrrligvis sørget for, at der bliver kigget til ham ved middagstid, og at nus og opmærksomhed også bliver leveret, for jeg synes jo det er vanvittigt svært, at efterlade ham heeeelt alene i fem timer. Tænk nu hvis han tror jeg har forladt ham!