25 februar 2015

Jeg har det lidt bedre nu

 

 

 

Måske det hjalp at få nedfældet på “papir”, hvordan jeg går og har det, måske det er lyset der er anderledes her til morgen. Jeg ved det ikke, men jeg har det lidt bedre. Faktum er at jeg er ved at blive vanvittig af ikke at kunne være ude. Kulden går mig på nu. Jeg er sikker på at vi er mange der har det sådan. Det er ikke kun mig, som bare såååå meget har brug for bare lidt mildere temperaturer. Efter en længere periode inde i huset, bortset fra den vidunderlige forrige lørdag, ja så slår det sgu klik for selv den bedste. Især når man ikke går på arbejde og har noget man skal hver dag. Dog.. at jeg ikke kan komme ud og afsted, er noget jeg er rigtig ked af, og det har intet at gøre med vind og vejr.

 

Og SÅ til noget helt andet..

 

IMG_3290

 

I nat har jeg sovet på sofaen. Vi har haft en aehm.. episode her i huset. En edderkop, der sad lige præcis en centimeter fra min hovedpude. Den var ikke rekordstor, ejheller rekord ulækker, men alligevel stor nok til at jeg ikke lige synes det var det fedeste, at skulle have den hængende over mit hoved. Så den fik et klask. Katte har ni liv, og edderkopper har 100, og kort efter kom den til syne på den ene side af madrassen, hvor jeg sad og ventede på den. Med min elektriske ketsjer..

 

Der lød et knald og det føg med gnister.

 

Og væk var den!

 

Jeg har oplevet spyfluer, der efter en kort pause er fløjet videre efter en tur i maskineriet, så selvom edderkoppen var højlydt ristet, gik der alligevel en smule panik i mig, da jeg ikke kunne finde liget. Det er mig stadig en gåde, hvor pokker den blev af, men selve tanken om at den nu kunne slæbe sig videre og endnu mere hævngerrig op i sengen, fik mig til at tage pude og dyne og gå nedenunder. Holger var tilfreds med den beslutning, så om ikke andet har han da hygget sig i nat. Selv har jeg ikke sovet sådan helt super, og da lyset begyndte at komme frem udenfor, ja så var Holger på pletten ovenpå mig. MAD!NU!

 

 

IMG_8972

Nu er dyret fodret af og jeg vil snuppe endnu en kop kaffe. Og HVIS det ikke er så pivkoldt som det var i går, vil jeg se om jeg ikke kan komme lidt ud i haven ved middagstid. Det er mere end en uge siden nu, så der er sikkert sket ting og sager.

7 kommentarer:

  1. Godt at høre. Jeg ønsker dig et snarligt forår, med masser af sol og udetid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Trunte, jeg tror det er det der skal til.. ;-))

      Slet
  2. Da jeg læste om din Oscar-nat, tænkte jeg på, at det må give bagslag. Sådan er det ihvertfald for mig. Hvis ikke jeg passer min søvn, kost og rutiner får det straks konsekvenser og med alderen er jeg blevet ret god til det. Vi sårbare sjæle skal passe godt på os selv - der er ingen andre til at gøre det. Jeg håber du får en god dag. Solen skinner nu, men det er hundekoldt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke tænkt på det sådan, men du har muligvis ret, for når jeg bliver overtræt går jeg helt i baglås. MEN.. så er der da håb for mig endnu haha. Jeg bliver trods alt friskere igen på et tidspunkt :-) Så du jeg bad dig om at sende mig en mail?? Knuuus

      Slet
    2. Nej, det har jeg ikke set. Det gør jeg snart.

      Slet
  3. Stakkels dig, med huset fuldt af hævngerrige edderkopper!
    Sådan en fætter ville kunne få mig til at bundstøvsuge hus og seng, om det så var midt på natten, for derefter at sove på sofaen...
    Hysterisk? Naarrj da, ser bare ikke lige nogen grund til at udfordre de hævngerriges venner og slægtninge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk.. jeg må være ved at få lidt hårdere hud på tænderne, for jeg gad simpelthen ikke slæbe støvsugeren op ad trapperne haha. Eller begynde at flå sengetøjet af. Madrassen ligger jo på gulvet, og jeg skal da rigeligt indrømme at jeg stadig ikke synes det er en fed løsning, men igen.. man vænner sig. Jeg bliver sindssyg ved tanken om min dejlige kæmpeseng, der bare står og står. I en lade hos udlejer. DET er nok det mest frustrerende jeg længe har oplevet i al det her flytteri jeg har prøvet. Så jeg nægter at tænke på den. :-)

      Slet