Det er for koldt lige nu. Alt for koldt til at være ude. Helt normalt for årstiden, men det kræver al min styrke ikke, at råbe og stampe i jorden. KOM så med det forår NU!
Så jeg er inde. Sammen med pelsdyret. Han synes måske det nok det er en smule pivet af mig, at jeg ikke gider ud. Jeg forsøger så at forklare, at ikke alle væsener er udstyret med et lag indbygget varme, men eneste reaktion er et blik. Derefter sætter han sig foran den åbne dør en tid, imens han nøje overvejer for og imod. Skal, skal ikke. Gå ud. Ind eller ud? Gider man kigge fugle, eller kan det bedre betale sig at blive inde og beslaglægge sofaen. At jeg så står og venter med blå ben, har mindre betydning..
I sidste ende blev tirsdag en dag, hvor det var sjovest at sørge for, at kattedamen blev klemt helt op i et hjørne. Jeg har slået sofaen sammen nu, trænger til mere gulvplads igen, men det betyder omvendt, at kræet så ikke har en hel seng at brede sig på, og derfor ender vi som vi gør. HAN snuer og jeg kryber sammen. Han er bare herren i huset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar