12 marts 2015

Dagen derpå har været langsom og smuk

 

 

 

 

I dag har jeg været møghamrende træt. To af ugens dage med hektisk aktivitet kan mærkes i hovedet, men det skyldes nok mest at jeg ikke sov helt igennem i nat. Ved halv fire tiden vågnede jeg, fordi begge mine dyner var våde nede i fodenden. Det gav overhovedet ingen mening, og efter en tid hvor jeg forsøgte at ignorere det, gav jeg op og tændte lyset. Tanker om vandskader, og hvor det i så fald kom fra, fik mit hjerte til at slå i trible takt, men gudskelov skyldes det en væltet vandflaske, som jeg ganske havde glemt stod på gulvet.

 

 

Jeg stod op.

 

 

IMG_3869

Pivvågen har jeg så siddet indtil morgenlyset var godt fremme på himlen, og set videre på Netflixserien House of cards. Jeg har ikke rigtigt haft lyst til at se den, fordi jeg for nogle år siden så den originale britiske miniserie af samme navn. Den var virkelig god, og jeg har haft svært ved at se for mig, at den kunne blive bedre..  Rasmus har dog kørt en længere kampange med svært motiverende argumenter, så forleden smed jeg håndklædet i ringen og tog fat på serien.

 

Jeg indrømmer nu, at jeg på fire sekunder blev fuldstændigt hooked, og det mest utrolige er, at selvom jeg kender plottet, så har jeg flere gange siddet helt målløs af chok over de begivenheder der udspiller sig, som afsnittene skrider frem. Så ja, i nat sov jeg ikke ligefrem for meget, og i dag har jeg været ikke ligefrem frisk. Men jeg har været godt underholdt.

 

 

IMG_3875

 

Langsom og lykkelig har jeg så idag bevæget mig rundt i haven. Flyttet lidt på dit og rykket lidt på dat. Revet lidt her og fejet lidt der. Om og om igen har jeg kigget op. Selve det, at jeg nu kan se himlen som en hvælving istedet for en lille firkant, er simpelthen så fantastisk og befriende, at jeg ikke kan beskrive det. I nat var jeg flere gange ude sammen med Holger. Bare lige en stund, for at kigge op på den frostklare nattehimmel. Jeg så både StoreBjørn og LilleBjørn ( eller var det Karlsvognen og en ukendt stjerneklat?), og sidst på natten var jeg ude en gang mere fordi jeg kunne se, hvordan lyset brød frem og høre alle fuglene i kvarteret pippe og fløjte og synge. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig. For slet ikke at tale om, at den smukke kæmpe kastanje i baghaven nu fremstår på en helt anden majestætisk måde. Før var den gemt, som en gigant nede i baghaven, nu står den i al sin pragt i siluet og markerer hvor haven stopper.

IMG_3866

 

 

Det har været en rigtig dejlig dag.

 

 

IMG_3885

Ingen kommentarer:

Send en kommentar