Hermans første dag i Vestergade

 

 

 

 

Lille baby Herman blev hentet i dag. Sammen med Majbritt, kørte jeg ud forbi mit gamle og savnede hus, videre et par meter og til højre. Der kommer nemlig Herman fra.

Kan I kende det, huset? Uh det gibber helt ned i maven på mig ved gensynet, for der ER altså bare intet bedre sted at være, hvis man holder af ro, højt til himlen og naturens lyde.

 

 

Efter jeg i går fortalte om Herman, blev jeg ringet op af en læser, der på det kraftigste anbefalede mig ikke at tage Herman til mig. Der var flere grunde, men humlen handlede om, at jeg ikke vil kunne magte opgaven med en lille killing, og især ikke en killing som kun vil volde mig sorg, fordi den på læseren virkede syg og indavlet.

Lad mig bare sige med det samme, at jeg ikke et sekund har tvivlet på, at jeg gør det rette. Der er kun EEN ting, som kan ændre min beslutning, og det er hvis Holger viser sig ikke at ville acceptere ham. Holger betyder alt for mig, og hans liv skal ikke forringes af noget udefrakommende. Skulle det ske, så vil jeg naturligvis gøre alt for, at Herman kommer videre til et andet godt sted. Så er det sagt.

 

 

Lige nu har jeg mulighed for at skrive her, for Herman er gået kold med sin nye bedste ven, hundebamsen, i sin transportkasse. Den fik jeg med da jeg hentede ham. Holger har lagt sig til at sove på stolen ude i køkkenet. Ikke helt ude i gården, men heller ikke oven på mig. En royal distance er, hvad der påkræves af en overkat her..  hihi. Holger har været afmålt, men ikke aggressiv over for Herman og de har snuset til hinanden flere gange. Lille mis er en smule overvældet over storemis’ størrelse, og storemis er omvendt noget loren ved lillemis’ aktivitetsniveau. Og det forstår jeg så udemærket. Herman er nemlig ikke lige tabt bag af en vogn, trods sin ringe størrelse og den lidt triste start på livet.

 

 

 

 

Det var første dag. En dag, som begyndte med at Holger blev lettere fornærmet og stødt over mig. Han kom nemlig slentrende med en dueunge i gabet, og da jeg ku se den ingen skade havde lidt.. endnu, fjernede jeg den, da han slap den og begyndte at lege med den. NOJ, hvor han blev mopset.

Han gik faktisk direkte i seng, gjorde han. Så kan det hele nemlig bare være ligemeget. NÅ!At jeg så kommer anstigende med en fremmed killing senere på dagen, har muligvis været at stramme den en smule, men han har taget det pænt. På sin sædvanlige Holgermåde.

 

I morgen er det grundlovsdag, men lørdag skal jeg et smut på apoteket, for trods det at baby Herman allerede har lært at drikke mælk af tallerken ude på gården, så synes jeg at han er for lille til at skulle mangle, at sutte sig mæt og falde i søvn hos mig. Han har jo ikke sin mor, og den tryghed der følger af at ligge og drikke i en varm favn, den skal han altså stadig mærke. Majbritt er babysitter imens jeg handler, for vi har aftalt at hjælpes ad når vi har brug for det.