02 juni 2015

Velkommen Juni og tak til maj for skubbet





IMG_6474
Den stod her endnu. Forleden da jeg tog billedet. I dag står her den ikke mere, for dagen efter billedet blev taget, havde blæst og regn slået den helt til jorden.

IMG_5629
Sådan her så den ud for en måned siden, så den har gjort det godt synes jeg. 


IMG_6350
Jeg har endnu tulipaner i gården, og de ser ud til at kunne holdet lidt endnu, eller ihvertfald til varmen rigtigt slår igennem om nogle dage. Alt i alt har jeg haft glæde af dem alle sammen i halvanden måned, og det vejer lidt op for nogle af de planter, som ikke har været så ivrige, som jeg havde forventet. Blæst og kølige dage har blandt andet chokeret mine flittigliser så meget at de er gået helt i baglås, men jeg håber at de vågner og bliver glade igen, når sommeren kommer.

IMG_6475
Karsen er glad, liserne knapt så glade. Man kan faktisk nærmest ikke se dem her på billedet.


Kold maj er ikke hvad vi er forvænt med efterhånden, men intet er så skidt at det ikke er godt for noget siger man, og de mange kølige dage har skubbet mig i gang inde i huset. Jeg tog i maj fat på de mange underlige, og rodede bunker oppe på første, og nu er det endt med, at jeg inden længe er mange kilo papir, og en masse ophobet sager “fattigere”. Det er SÅ skønt at gå alt igennem og med hård hånd skære ind til benet.
IMG_0022
Her står feks en bunke der skal i containeren. Udklip om alt muligt ligger der, og intet af det har jeg brugt eller skævet til i årevis. Emner som blomsterdekoration, seværdigheder i London, madlavning, syning, indretning og jul ligger der. Jeg har hidtil klaret mig fint uden at kigge i det, og det vil jeg også gøre i fremtiden. I sidste ende kommer al denne oprydning til at betyde, at dukkehuset bliver mere rummeligt også på første sal.

Næste punkt er at få sorteret det her:
IMG_0024IMG_0025
Hulter til bulter ligger smykker af enhver art efter to flytninger og intet overblik. En hel skuffe bliver frigjort, og så kan der kommet noget andet ned i den, og så bliver der fjernet noget et andet sted fra, og så kommer der orden i det og så…

Det går fremad. Det hele.

Set med de briller på gør det vel egentlig ikke så meget, at maj har været en havemæssig prøvelse, for min indre ro skal også kunne findes når jeg er inde i mit hus, og det nærmer sig. Jeg arbejder ihvertfald hårdt på det. Hårdt og målrettet.

IMG_6354

6 kommentarer:

  1. Super, det er skønt for dig. Hel og lykke med resten.

    SvarSlet
  2. En hilsen fra London, hvor vi bestemt ikke har bedre vejr. Ihvertfald kun I glimt. Lige nu ligger jeg og proever at tage mig sammen til overhovedet at staa op. Det er ikke vejr til noget som helst. Lige nu regner det ganske vist ikke, men det er saa moerkt, at man burde taende lyset.

    Det lyder saa skoent som du rydder op. Det er jeg jo ogsaa igang med hjemme og den skal have fuld skrue, naar jeg er tilbage. Naar det er sagt, saa har du saa meget fart paa, at du er hastet en maaned for langt frem. Det er maaske lige at stramme - vi er altsaa kun I juni smiler". Hvor var dine tulipaner smukke og jeg er vild med clematis ogsaa. Har set mange spaendende buske og traer herovre ogsaa, men mere om det senere. God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Woopsi ! Hi, en lille men afgørende tastefejl er rettet :-) glæder mig til at høre om turen når du er hjemme igen.

      Slet
  3. Øhh sku vi nu ikke lige nyde Juni før vi hopper til Juli ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo tak, tiden går i forvejen alt for hurtigt såååååå.. Den er rettet :-)))

      Slet