16 oktober 2015

Pokker sgu helvede og fandes da også, men det er fredag og brændeovnen er igang

 

 

 

edc1351ed88cf3f8f037a6b2b4e8e9b4

 

Efterår ER smukt. Alligevel sidder jeg her, og er møgirriteret, både på haven og på mig selv.

 

 

Haven, fordi der er alle de forbandede trærødder og mig selv, fordi jeg i går et øjeblik glemte alt om mig selv, og gik amok på en af de føromtalte rødder, så i dag er jeg vågnet med en lammet højre arm! Heldigvis ved jeg det går over igen, for armene har det efterhånden ok, jeg skal bare holde pause nu, men ihj hvor er det bare irriterende. ALTSÅ.

IMG_2023

Jeg gik igang med dette bed. Det skal udvides, så jeg kan samle alle georginer her, og så skulle det gerne i fremtiden med lidt kærlig vinterhjælp, kunne passe sig selv. Ikke mere graveri og ikke flere ødelagte arme. Der er bare lige den hage nu, at på tværs af bedet fra højre til venstre, løber der en trærod på tykkelse med en underarm, og den KAN jeg bare ikke, hverken hakke over eller save selv. Projektet er hermed lagt om ikke i graven, så ihvertfald sat på hold, indtil jeg kan finde en løsning. Lidt noget skidt for der er ikke lang tid at løbe på før frosten kommer.

 

Roden kommer helt ovre fra det træ, som blev fældet i foråret..

 

Der er meget andet at gøre derude stadigvæk, men nu holder jeg haveweekend, og så tager jeg fat på de opgaver i næste uge, eller hvis solen kommer frem, på søndag. Nu kommer tiden, hvor det gælder om at udnytte hver en solstråle.

4b3e6a3acbae5aae3a7c5a6537d23a21

 

 

 

IMG_2036

Fredag er begyndt. Jeg har ild i brændeovnen, den knitrer og varmer hurtigt huset op, jeg har lavet morgenkaffe, og der er gang i min lydbog på Mofibo. Jeg lægger op til en hyggelig indedag, hvor den blå poncho skal strikkes færdig, hvis altså jeg kan. Der mangler ikke så meget, så det kan tages i små doser. Ærmerne er lavet, men afslutningen på kroppen ser ikke ordentlig ud, så jeg piller op og laver det om. Den har været så længe undervejs nu, at det vil være dumt ikke at gøre den ordenligt færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar