En lømmel er født

 

 

 

Jeps. Det er ham her vi taler om. Smuksakken Herman med den blødeste hvide vinterkrave, og de store opmærksomme øjne. Inde bag al denne lækkerhed befinder sig en teenagelømmel af højeste karat. Jeg siger det bare.. han er STRID er han. Desværre er han også overdrevet nuttet, skøn, kærlig, omsorgsfuld og sjov, så det kniber med at blive oprigtigt vred på kræet.

 

 

Hver dag er han fuld af fup og fiduser. Hans opfindsomhed trodser enhver beskrivelse, og både Holger og jeg må til tider ty til desideret flugt, hvis ikke vi vil angribes af en tiger, som selv synes han er vældig farlig. Det overrasker på ingen måde, at Holgers tålmod er til en nobelpris, men at han finder sig i at være skydeskive hver eneste dag, er alligevel beundringsværdigt.

Der er ingen tvivl om at Herman er en strid banan, men omvendt heller ikke, at han elsker sin storebror af hele sit hjerte. Herman havde ikke været i vores lille familie i mere end ja.. en dags tid eller to, før han udemærket vidste at HAN var Herman og at storekatten var Holger. Uanset hvad han ellers har gang i, eller hvor han befinder sig, skal jeg kun sige Holgers navn een gang, og Herman spidser ører. Hvis jeg siger “hvor er Holger?”, spæner den lille afsted for at lede efter ham. Kalder jeg “Holgeeer” ud i haven, er Herman over stepperne som en pil. Han følger simpelthen sin storebror overalt.

 

 

Inde fra køkkenet står jeg ofte og ser de to lege tagfat. De bliver “smidt ud” hver dag, for lige at jeg kan få lidt ro på, og så går det over stok og sten. Den ene efter den anden. Op i træer ( såvidt det nu lader sig gøre for Holger..), og ned i spændende jordbunker. De tager turen hele vejen rundt i gården, og videre ud i den store haveverden, i hælene på hinanden og fuld fart. Det lyder næsten som en løgn, men det ER virkelighed og jeg er stolt. Allermest af min store elskede Holger, som bare finder sig i at være boksebold og stødpude. Det er til at tisse i buskerne af grin over synet af Holger, der kommer småløbende med Herman, som hænger fast i Holgers bagpoter som en anden dødvægt. Han vil så gerne takle, men det går ligesom ikke rigtigt, når man er mindre og lettere end sin “fjende”, men give slip, DET nægter han HA!

 

Selv går jeg heller ikke just fri af Hermans påfund.

 

 

Vi er inde i en periode, hvor mine fødder er jaget vildt og frit bytte! Der er helt fastlagte regler for legen, og så snart jeg går i retning af sofaen, spæner den efterhånden knapt så usynlige Herman hen og ligger på lur bag nærmeste hjørne. Her venter han spændt på at jeg tager mine sutsko af, og så snart jeg har bare en tå fremme, springer han frem helt uden at jeg vidste det ville ske.. og så gælder det sådan set bare om for mig, at få fødderne ind under tæpperne i en allerhelvedes fart, for ellers har jeg klør og tænder i mig. Han bider aldrig igennem, men det kilder som bare pokker. Uh, vi har en fest med den leg.

 

Forleden fik Herman så den ide, at han nu er en kanin!

 

Det betyder at alle ledninger er frit bytte, og jeg har en kamp med at redde diverse i hele hytten. Han har, i et uopmærksomt øjeblik, allerede haft fat i min nye oplader til mobilen, og heller computerens ledning er gået hans næse forbi. I det hele taget nyder han godt af, at hans menneskemor er lettere sløv i bøtten, hvilket han beviste forleden nat. Bamser og tøjstykker skifter plads uendeligt, brag er en del af den daglige trummerum, der skubbes ting og sager over gulvene så det er en lyst, og han undersøger alle kroge og hjørner så ofte at jeg overvejer, hvordan jeg kan montere støvsugeren til hans snude.

 

 

Indimellem går Holger sig en tur. Herman er næsten altid i hælene på ham, men når det regner som det gør i øjeblikket, SÅ skal han alligevel ikke nyde noget, og Holger får sig på den konto lidt frirum, men når han returnerer til domicilet, er det et hjertesmeltende syn for guder, at betragte deres gensynsglæde. Især Herman viser begejstring, så han sætter sig på bagbenene, slår forpoterne om halsen på Holger og så får den ellers på alle tangenter med at slikke pels, bide i ører og snuse dufte.

 

De to altså..

 

De er bare sjove. Og fulde af ballade. Og enormt udfordrende på hver sin måde.

 

Hit med det kamera… :-  )