26 november 2015

It’s all pratical

 

 

I dag kom efterraktionen, og med den en følelse af magtesløshed i højeste potens. Også et rend af søde mennesker og masser af assistance har fyldt torsdagen, så alt det som kan gøres ER sat i gang. Nu er det kun at vente. På reaktioner fra kommunen, teleselskabet, plejesektoren og .. har jeg glemt nogen.. jeg tror det ikke.  Et par lokale har lovet at holde øje med min adresse, og jævnligt gå en runde for lige at tjekke op på huset. Jeg har fået en lånemobil med akutnummer, og to lokales numre jeg kan ringe til døgnet rundt. Der er mere, men jeg kan ikke rigtigt huske mere. Jo, jeg kan fortælle at nu hvor Majbritt er taget på aftenvagt er jeg for første gang seriøst nervøs ved at være alene hjemme her på adressen. Jeg lever tilbagetrukket og passer mig selv. Går bare rundt i eget univers og er anonym, så alt hvad der ellers har været af ballade her på vejen, har aldrig for alvor givet mig grund til at frygte noget. Ingen gider (heldigvis) beskæftige sig med mig, når det handler om de dramaer som ellers udspiller sig.

 

Som et sidste kan jeg lige indskyde at der arbejdes på det gule hus og mulighederne, men det ser lige nu ud til at det kan mislykkes. Det står og falder med indskuddet, men igen.. der gøres et ihærdigt fodarbejde for at finde en løsning.

 

Herman er faldet til ro igen, og har været helt sig selv, men Holger er ikke veget en tomme fra min side siden i aftes. Han er konstant tæt op ad mig. Han er så trofast er han.

2015-11-26 16.55.01

4 kommentarer:

  1. Holger kan mærke at der er noget galt og at du har brug for ham. Katte er meget fintmærkende for sådan noget! Godt at Herman er kommet over forskrækkelsen. Også godt der er så mange der hjælper og holder øje med dig. Håber så inderligt at det lykkes med det gule hus, men ellers må der findes en anden løsning, for som det er nu, det er ikke holdbart. Varme knus og hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
  2. Godt at så mange mandsopdækker dig og støtter dig, Henriette :) og at Holger (og Herman) passer på dig. Jeg krydser fingre og tæer for at du kan flytte ind i det gule hus snart - håber det løser sig med indskuddet!
    Kærligst,
    Marianne

    SvarSlet
  3. Hvor er det dog frygteligt Henriette !!! Jeg håber virkelig du kan komme væk. Tanker og knus herfra :)

    SvarSlet