På forsiden og på bagsiden er alt forskelligt

 

 

 

 

Ude i den store verden sker der voldsomme ting, men her er det de nære små gerninger, som fokus er på. Det er sådan set det eneste man kan gøre, hvis forstanden skal balancere.

 

 

På bagsiden af min personlige fredagsnedsmeltning har jeg haft en lørdag i slowmotion. Undtagelsen har været de to sammesvorne stykker pels, som har hygget vældigt både nat og dag. Deres energi får også en ende, så søndag sov de næsten væk.

 

Forsiden af min weekend ser rigtig idyllisk ud. Jeg har fået lavet en stor portion simregrydemad, en lille æblesag af rester, min Marygenser blev pillet næsten helt op igen, og så kom mor og moster helt uventet forbi med nogle kasser, som der stod mit navn på.

Omme bag de hyggelige billeder, er der noget mere grumset.

 

 

Jeg fik lavet mig en spandfuld mad ja, men trætheden i mig betyder også to stykker smadret køkkentøj bla. Det blev så nummer tre og fire i den forløbne måned! Der er simpelthen ikke kontrol over arme og ben, så de lever deres eget liv uden at hovedet når at følge med. Næste bliver at bestige bjerget, som handler om at få delt op i portioner og frosset ned. Ofte sker der nemlig det, at al energi ryger på processen, og så ender resultatet med at gå til, inden jeg igen kan “arbejde”.

At mor og moster pludselig stod i min stue, kom helt bag på mig, for at mobiltelefonen er opfundet glemte jeg totalt da jeg stod op søndag morgen første gang, så den lå urørt og slukket på en hylde. Jeg blev simpelthen så glad for at se dem, og for at de fik lyst til at tage den lange tur herned..

  ..  jeg var bare så træt at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle gribe deres ankomst an, så da kasser og sager var båret ind fra bilen, ja så tog de den lange tur tilbage igen. Jeg sov da de bankede på, og jeg sov ti min efter de var kørt! Ud på eftermiddagen vågnede jeg op, og blev så ked over, at jeg ikke bød på forfriskninger og den hjemmebagte æblekage som stadig stod lun i ovnen..   HELT ærligt!!! Hvor væk har man lov at være??

Sidst men ikke mindst, får jeg dobbelt ud af mine strikketøjer dette efterår. Alle uden undtagelse er blevet pillet tilbage, og så begyndt forfra. Jeg kan lissom ikke samle mig om det tekniske, så jeg strikker bare derudaf, og senere når man begynder at kunne se helheden, ses så de detaljer, som viser sig ikke at være i orden. Det gælder både sjal, vanter, sweater og nu altså endu en sweater. Det er sådan det er, og det tager jeg med. På samme måde, som I derude må tage med, at dagens skriv måske både er rodet og fyldt med forkert tegnsætning. Det har været fire gange så længe undervejs som ellers, og NU vil jeg altså have noget morgenmad.