23 november 2015

Tilvænning og omstilling

 

 

 

2015-11-01 12.41.50

 

To ord, som kommer til at dominere en tid fremover igen. To små ord, som kort og koncist rummer egenskaber, der ikke kommer let til mig. Var jeg arbejdstager, ville jeg have været blevet fyret for tværhed, inden første dag var gennemført.

 

I årene som er gået har jeg oplevet, at det bliver sværere og sværere for mig, det her med at flytte mig. I ordets bredeste betydning. Det tager tid og koster enorme mængder af energi og overskud. Igen i ordenes bredeste forstand. Det er SÅ svært at rykke, og når det så endelig begynder at vende, når jeg begynder at slappe af, når jeg har opnået følelser for omgivelser og betingelser, ja SÅ må jeg på den igen. Rive rødder op, som kun lige har nået at finde liv.

 

Hvor mange gange kan man flytte en plante uden at den dør?

 

IMG_7328

Her må jeg se på min egen efterhånden symbolske klematis, som har fået rykket rødderne over lige så mange gange som jeg selv. Også den har hele tiden måttet begynde forfra med at etablere sig, med at få kraften tilbage i det rodnet som er livgivende, og med at finde sig til rette i den jord, den nu er blevet plantet i. Hver flytning har betydet tilbageslag i størrelse og kraft, men død er den ikke. Endnu.

 

Min klematis blev etableret på en lille bitte altan i Lyngby i 2007.DSCN3649

 

Siden er den flyttet og etableret i Vanløse

SNC11221_resize

 

Den har derefter været i pleje, da jeg selv røg til Østerbro

 

Næste bosted var en altan i Brønshøj

IMG_9330

 

Den blev dernæst forsigtigt pillet ned meter for meter og nænsomt puttet i jord i Fuglse,

IMG_0276

- hvor den knapt nåede at finde ro før den endnu engang blev rykket op, og sat ned for at vænne sig til livet i en gårdhave.

IMG_0376

Det har den været vældigt tilpas med..

 

 

Det tager tid at tilvænne og omstille. Det tager tid at etablere rødder, og finde livgivende næring på den plads man er givet. Hver gang rødder skæres over og nye omgivelser trænger sig på, sker der et tilbageslag som ikke lige indhentes på en studs. Det KAN lade sig gøre. Det viser både min klematis og jeg. Jeg kan ikke spørge og få svar fra min plante om, hvordan den har det med alle de steder den har boet, men spørger man mig kan jeg fortælle at det er hårdt. Knaldhårdt. Jeg når lige at begynde at slå rødder. Når lige at begynde at sætte pris på fordelene og glemme bagdelene. Når lige at lægge planer og se fremtid. Og så er det videre endnu en gang. 

 

 

Alle de nye steder jeg har været, har det været vildt svært at falde til. Det har taget tid, at opdage alle fordelene ved lige netop DET sted. Nogle vil mene at det må være DET, som kan motivere og interessere. Det nye, det spændende, udfordringen og oplevelsen. Sådan har jeg det bare ikke længere. Da jeg var ung var det sådan, men ikke nu. Jeg har ikke længere behov for flere nyheder, ikke længere lyst til at give slip eller begynde forfra. Hvad værre er, så har hver flytning betydet reducering af ejendele i et omfang, som kun få kan forholde sig til. Det er både godt og skidt. Godt fordi jeg har fået loset en masse dødvægt af skuldrende, men virkelig skidt, fordi jeg hver gang også mister fundamentale møbler. Flytter jeg igen, er det reolerne som ikke overlever, og så skal jeg til at slå rødder med et spisebord, en sofa, en lænestol og en seng! Som de store ting. Her er også en del småmøbler, men ikke nogen som kan indeholde tøj eller bøger. Eller div tekstiler. DET synes jeg er skide svært. DEN detalje gør det mindre og mindre nemt, bare at rykke videre. Det giver rod på matriklen, rod i mit hoved og følelsen af tab i mit hjerte. Det giver en enorm følelse af tomhed, og af ikke at have opnået så pokkers meget når det kommer til stykket. For jo, det er da trygt og dejligt at have (tørt) tag over hovedet, men det er godt nok en noget ensom fornemmelse, at sidde i en halvtom stue.

 

2015-11-15 10.27.34-1

Nu bliver mine hjem heldigvis aldrig tomme at være i, for jeg har evnen til at gøre godt med hvad jeg har, dog er jeg møghamrende træt af gammelt og genbrugt skal jeg være helt ærlig. Jeg ved godt, at det er supertrendy med bæredygtighed, genbrug og hittepåsomhed. Det er TOP moderne med gammelt. Med at udnytte alle resourser og ikke lade gå til spilde. Nu er det bare sådan, at jeg har levet på den måde med underlige pivskæve og halvgode løsninger i årevis. Med hjemmelavede forordninger og naturens matrialer både ude og inde. Det er fint. Det er kreativt. Og bare lige sagen.

 

MEN JEG ER DØD TRÆT AF DET! Ihvertfald når det er gennemgående. Små indslag er skønt, men totalt er det ved at være yt. For mig.

 

Jeg havde engang en drøm om, at være samme sted længe nok til at kunne leve så stabilt, at et sofabord kunne spares op til. En skænk måske. Og en dag endog en ordentlig seng igen. Jeg drømte om spisebordsstole, som ikke rokkede og var uens. Om en kommode til mit undertøj og endda måske, hvis det skulle gå helt vildt til og jeg gik hen og fik et normalt liv, nye havemøbler. Og en parasol.

 

Den slags drømme giver jeg mig slet ikke af med længere. Jeg er holdt op med at drømme i det hele taget. Om noget som helst. Jeg har ikke længere håb af nogen art. Kun dag til dag forsigtige planer for eventuelle gøremål. Når håb og drøm er forsvundet er det noget lort. Helt ærligt. Jeg kunne måske gå så vidt som til at begynde med at drømme om, at jeg måtte få håb og drøm tilbage.. Det må jeg lige overveje og se om jeg tør.

2015-11-23 09.14.07

15 kommentarer:

  1. Kære Henriette. Jeg stemmer stadig for at du skal vælge det gule hus. Lav evt. en liste over for og imod flytning; jeg er sikker på at det faldet ud til det gule hus' fordel.
    Og Klematissen; den kan sagtens klare en flytning mere - klematisser er faktisk mere robuste end man tror, og når den kan kan, kan du også :-) go go go ...... /Gitte

    SvarSlet
  2. Som jeg læser det, overvejer du at flytte - igen?? Set i lyset af flere ting, forståeligt nok, men sandelig også, hvis du ikke orker det. Jeg har jo ikke hørt alternativet, så skriv eller ring gerne privat. Uanset hvad du vælger, må du ALDRIG glemme at drømme og håbe, det duer ikke. Kram fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Deborah.... Henriette har skrevet om det gule hus og vist masser af billeder et par indlæg længere nede :)

      Slet
    2. Esther - tak for oplysningen, jeg har ikke set det indlæg! Nu har jeg og har svaret igen nedenfor.

      Slet
  3. Jeg stemmer også stadig for det gule hus - og tror jeg kan se mellem linierne at du er enig.
    Vestergade var fra starten en HOVSA!-her-og-nu-bolig. Denne gang har du et valg (selv om det er så grusomt svært for dig).
    Som andre har skrevet: Vend det med dine bostøtter. Måske kan der bevilges noget hjælp til dig, til at flytte dig fra et skodhus til en god bolig.
    Nye reoler, det må også kunne løses!

    SvarSlet
  4. Har du været inde og se det gule hus endnu siden du ikke mener at dine reoler kan komme med?
    jeg ved om nogen hvor svært og hårdt det er at flytte..22 ganger har jeg prøvet det.
    Fra Norge til Danmark..fra Danmark til England og tilbage til Danmark igen..plus alle de andre flytninger.
    De sidste 15 år har været sværest da jeg også har blevet en "gammel" kone..;-)
    Jeg har det meste af mit liv levet med angst..
    Til at begynde med kunne jeg ikke gå ud..og mit hjem var mit eneste trygge sted.
    Efter at jeg fandt min søde nabo død efter selvmord blev jeg ligeså angst for at være hjemme.
    I dag bor jeg sammen med min yngste datter og svigersøn..hurra for dem.
    Min lejlighed er lille men trygheden er for mig det vigtigste.
    Jeg ville sådan ønske for dig at du fik et trygt og godt hjem for det tror jeg er noget af det vigtigste for dig.
    Det er jo let for alle os som sidder her og ser dine fine billeder og sige at du bare skal flytte.
    Hvor er din udlejer henne i verden..?
    Vil du blive boende hvis han fik sat huset i ordentlig stand?
    Ja som en af de andre foreslår..lav en liste over positive og negative ting..om du skal eller ej.
    Hvis du bestemmer dig for at flytte..må du jo kunne bruge dine børn med venner til at hjælpe dig.
    Er også sikker på at du kan få god hjælp fra dine bostøtter..<3

    knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  5. Kære søde du...!

    Som flere har skrevet; få talt med dine bostøtter, få

    tjek på hvordan betingelserne for det gule hus er (jfr.

    jadarico) og så håber jeg virkelig at det gule hus

    bliver HUSET for dig...huset hvor du finder ro, så JA,

    jeg melder mig også i koret af dem, der synes du skal

    flytte.


    Lidt flere tanker fra mig;

    JA, det er ikke nemt at flytte fra en have og efterlade

    en masse planter, men for fanden Henriette, hvor er der

    muligheder i det gule hus...med drivhus og alt

    muligt....For pokker, hvor det kan blive FINT! Jeg skal gerne lave "en bunke tomatplanter" til dig til foråret.

    Nu ved jeg ikke, hvornår du i så fald ville flytte, men

    hvis det er indenfor de næste par måneder, ville jeg se

    at få gravet din vigtigste clematis op og sætte den i

    en potte et lidt beskyttet sted...for den skal da med

    dig.

    Hvad angår de andre planter...hvis du ikke kan lave en

    aftale med din gamle udlejer om at komme og grave dem op

    til foråret...så lær at sige "pyt"...SELVOM det er

    svært.

    Jeg skal gerne lave stiklinge til dig af forskellige clematis, ligesom jeg allerede har gang i stiklinge af min flotte klatrerose, der ville klæde gårdhaven fantastisk, tror jeg.

    Jeg er sikker på vi er ret mange her i have-blogger-

    verdenen, der gerne kigger forbi med bilen fuld af

    planter til dig. Vi kører i hvert fald gerne en tur ned

    til dig til foråret. Vi "skylder" dig jo sådan set også

    en lørdag, det nåede vi jo desværre ikke denne sommer.

    Jeg kan til dels sætte mig ind i hvordan du har det,

    eftersom jeg selv er flyttet 31 eller 32 gange....ofte

    med blot 1-2 år imellem. Det gør en urolig, mentalt

    set...men det lyder meget betryggende for mig, at:

    1) den tidligere lejer boede der er 5 år
    2) Du er blevet TILBUDT lejemålet (fordi de ved du er

    "god lejer")

    Men ja, det er hårdt at flytte.

    Da jeg købte huset her, orkede jeg næsten ikke tanken om

    IGEN at skulle pakke alt mit habengut sammen, på trods

    af jeg dengang havde boet derude i kælderen på landet i

    7½ år....og det år kom vinteren også alt for tidligt,

    hvilket besværliggjorde alt...(2010) ...men tanken om

    hvilken bedre bolig jeg flyttede til, gav mig den

    fornødne energi.

    Fordi vinteren kom tidligt det år kunne jeg heller ikke

    få alle mine krukker med mig, da de var frosset fast.

    Jeg måtte lave en aftale med min tidligere udlejer om at

    jeg hentede dem, når sneen en gang forsvandt...det

    gjorde den først i marts måned.

    Du skriver du ikke kan tage dine reoler med dig? Hvorfor

    ikke? Hvis de er for høje, så kan man save lidt af dem,

    så de passer alligevel. Det gjorde jeg med de reoler,

    der står i mit skur.

    Ellers har IKEA altså nogle fine Billy-reoler ( http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/00263850/)

    Jeg er meget glad for de reoler i hvert fald - og ja, jeg ved godt der er det med pengene...men - HVIS det gule hus viser sig at være meget bedre for dig og du derfor vælger at flytte dertil - så vil jeg gerne give dig Billyreoler i INDFLYTNINGSGAVE for op til 600,- (Du kan selv bestemme hvilken størrelse og farve de skal være) - vi skal nok fragte dem ned til dig - og hjælpe dig med at samle dem. Bum.

    Jeg bliver noget bekymret, når jeg læser du er holdt op med at drømme....det må du ikke, søde Henriette. Jeg håber du hurtigst muligt får styr på hvilke rettigheder du har mht. haven osv. i det gule hus...så du kan begynde at drømme om at få lavet den fedeste have.

    Kære Henriette...jeg tænker meget på dig.

    Kærlig hilsen
    Esther

    SvarSlet
  6. ...og jeg beklager så det rodede layout...ved ikke lige hvad der skete der..men forhåbentlig kan det læses :)

    SvarSlet
  7. Åhh hvor jeg føler med dig. Dilemmaer og store beslutninger er ikke lige vores kop te. Før du træffer beslutning, skal du have svar på Alle dine bekymringer og urolige tanker, så du ved 100 procent, hvad betingelserne er. Det må din bostøtte og kommunen hjælpe dig med. Skriv det hele ned og lav for- og imod-lister over begge huse.
    Jeg bor selv i et gammelt hus med skavanker. Her er sindsygt fodkoldt og jeg har kun brændeovn. Vaskemaskinen står i udhuset uden frostsikring. Her mangler lister overalt og der er hul i gulvbrædderne i entreen. Jeg troede, at jeg skulle blive gammel her, men det kommer ikke til at ske, da det er hårdt at stable 960 kg briketter ind i udhuset og toilettet er på 1. sal med en stejl trappe.
    Så endnu engang må jeg erkende, at jeg bor et midlertidigt sted. Jeg har besluttet, at få det bedst mulige ud af det her og nu. Jeg elsker naturen her og min umulige have fuld af sten og store rødder - den bliver dyrket på trods.
    Om nogle år lever min gamle, demente mor ikke mere og mine piger bliver færdig med deres uddannelser. Hvor slår de sig ned? Hvad bringer fremtiden? Skal jeg flytte tættere på dem? Jeg bliver foreløbig i mit gamle, utætte hus og ser, hvad fremtiden bringer.
    Jeg var tæt på, at flytte i et bedre hus tidligere på året, men sprang fra. Jeg kunne simpelthen ikke klare det en gang til og jeg har ikke fortrudt.
    Jeg håber, du finder den bedste løsning for lige præcis DIG

    SvarSlet
  8. Jeg prøvede at svare ovenfor, ved svar fra Esther, men kunne ikke, så derfor særskilt svar igen. Jeg beklager, jeg havde overset det lille gule hus og ved eftersyn nu, må jeg give alle ret. Ingen tvivl for mig OVERHOVEDET om, at det skal du springe på. Det bliver krævende for dig, men heldigvis ikke ret langt, og et fint, fint hus ser det ud til. Jeg ønsker DIG det bedste Henriette, og det har været en meget lang og stenet vej, men det ser da ud til, at du endelig kunne få noget varigt. Du har dælme taget dit af uheld og ting. Det er din tur til lykke og held nu. Knus D

    SvarSlet
  9. Du spørger; 'Hvor mange gange man kan flytte en plante uden at den dør?'.

    Det får mig til at tænke på Bonzaier, der konstant får kronen beskåret, og hvor også rodnettet jævnligt bliver beskåret samtidig med at de plantes om i en ny og til tider mindre potte. De planter bliver både utroligt gamle og lige så værdifulde, og er oftest helt uvurderlige for bonzaimesteren.

    Jeg får lyst til at drage en parallel mellem bonzaier og mennesker. Og mellem et gult hus, og en mere værdifuld potte der vil fremhæve bonzaiens skønhed.

    SvarSlet
  10. Det gule hus ser godt ud. Desværre har huset ingen kontakt med haven, som netop gør stedet nu så skønt for mennesker og katte. Hele dukkehusets have, som kan nydes fra køkkenvinduet, er på vej til at blive et paradis med bl.a. store gamle træer stødende op til friareal. Det er kvaliteter, som det gule hus ikke har. Det gule hus have er ikke en så spændende legeplads for menneske og dyr, efter hvad jeg lige kan se. Jeg kan godt forstå, hvis beslutningen om at flytte er svær. Hilsen fra M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en besynderlig kommentar...ja undskyld.
      Hvis Henriette må "rode og regere" i det gule hus' have, som hun ønsker, så skal hun såmænd nok få det tryllet om, så det hele hænger sammen. Henriette har nogle formidable evner i den retning.

      Slet
  11. Hvis jeg var dig og selvfølgelig kunne klare det økonomisk ville jeg ikke betænke mig på at tage det gule hus. Du må væk fra den udlejer du har nu og det kan kun gå for langsomt. Se at få flyttet.
    Hilsen Lone

    SvarSlet