24 november 2015

Tvivl er der sådan set ikke meget tilbage af nu

 

 

 

2015-11-23 09.15.55

Gult hus eller ej, så er der ingen tvivl tilbage nu. Jeg har talt med bostøtter, og også tænkt på alt muligt, godt og skidt, for og imod, op og ned, rundt og rundt og… jeg skal knagme ikke blive her. BUM!

 

Som det blev påpeget i en af kommetarerne herinde, så var Vestergade i første omgang en tvungen panikløsning, og med det in mente er det lidt lettere at beslutte næste træk. Der arbejdes på at finde løsninger, så det gule hus kan være mit næste stop, men går det ikke flytter jeg alligevel. Så snart noget fornuftigt måtte vise sig. Hvad jeg IKKE gør denne gang, er at beslutte, pakke og rykke i huj og hast. Det har jeg slet ikke mave til.

 

Jeg overvejer muligheden med at tilbageholde husleje, men der er konsekvenser på den konto, som jeg endnu ikke helt har styr på, og den vej vælger jeg kun og først, når intet andet løser sig. Da jeg kun afdrager på despositum her i Vestergade, vil der heldigvis ikke komme problemer med at få DET udbetalt ved en flytning. Hvad mere … Nå jo, bliver min næste bolig tæt på, som jeg nu forsigtigt er begyndt at håbe på, ja så klarer jeg det. Jeg har flyttet i den lille blå bil før, og jeg kan gøre det igen. GUD SKE tak og lov, at den er fit for fight. Det er i den grad heldigt at jeg stadig har den.

 

For nu er det kun at være tålmodig indtil der er nyt om det gule hus ( som er laksefarvet ud til gaden.. GYS!), og så at minde mig selv om at der i dag kun er een mdr til juleaften. Det kunne være årets julegave for mig, at der kom en god løsning.

2015-11-20 14.43.23

5 kommentarer:

  1. Skidt med farven på huset udvendig..ud til haven er det jo dejlig varm gul og sikke skønne blomster der er..:-)
    Det aller vigtigste er at få en god udlejer og at huset er solidt og godt..så du og kattene kan trives..:-)

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Tillykke med beslutningen - jeg er sikker på, at det er besværet værd :)

    SvarSlet
  3. Hvor bliver jeg glad af at læse dette indlæg, håber det lykkes på den ene eller anden måde

    SvarSlet
  4. Ja, tillykke med din beslutning! Jeg håber også at det fine gule hus bliver dit!

    (M.h.t. at tilbageholde huslejebetaling, så vil jeg fraråde det dog, da manglende huslejebetaling - så vidt jeg er orienteret - altid er gyldig grund for udlejer til at opsige dig! Så det skal man være forsigtig med, for ikke at få mere bøvl selv...men det kan du nok få afklaret hos LLO fx )

    SvarSlet
  5. Hvor er jeg glad for at læse at du har besluttet at flytte, for i det L... kan du ikke blive boende. Ønsker så brændende for dig at du får det lille gule hus, for jeg tror du vil stortrives der. Men jeg vil give dig ret i, at du ikke skal flytte over hals og hoved, man skal lige have sjælen med. Held og lykke med projektet og varme knus fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet