Den klareste vinterlørdag med det glatteste underlag

 

 

 

 

 

 

 

Det er en af de vinterdage, som jeg bare ikke kan få nok af. Især i januar er de livgivende, og allerede ved nitiden stod jeg forklædt som pingvin ude i haven. Det gælder om for mig, at få allermest ud af de timer hvor det er lyst, og da jeg ikke endnu har ny energi at tage af til at gøre mere indendøre, så bliver dagen på min flade alt for lang synes jeg. Faktisk er jeg, så snart det er mørkt, topklar til bare at gå i seng og sove indtil det igen bliver lyst, men det går jo ikke sååå..

 

Jeg går altså ud.

 

 

I dag har jeg bare vandret rundt i området, selvom det vel nærmest kan betegnes som idiotisk, for det er så glat at man skal være mere end ivrig efter et brækket ben, for at vove sig udenfor. JEG kan jo pudse min glorie heldigvis, eftersom jeg allerede tidligt i går morges var ude og feje sne OG salte mit fortorv, så foran mit hus og nogle få andre er der særdeles fint at gå. Resten af byen.. not so much!

 

 

Sådan en tur rundt i en by berømt for sit sløvsind er ikke kedelig, og jeg får talt med flere på min vej op og ned af fortorve og stier. Alle er vi enige om at det er en strålende dag. På et tidspunkt sætter jeg mig på bænken foran den lille andedam længere ned ad vejen og tilfældet vil, at huset lige bag ved bænken beboes af en dame, jeg mødte kort før jul henne i Spar. Hun  stod bag mig i køen og sludrede med en anden dame, og sådan gik det til at jeg overhørte en samtale, som endte med at jeg nu har købt en lille handy fryser til een, for den svimlende sum af 500 kr. Desværre fik jeg i flytterodet smidt den lille seddel, jeg fik af hende med nummer og navn og adresse ud, så jeg har ikke kunnet følge op på aftalen og det har ærgret mig en smule, lige indtil altså i dag hvor samme dame åbner døren for en herre der er snakkesalig. På min plads der på bænken, hører jeg de to sludre om dette og hint og hvor er det glat, så jeg vender mig nysgerrigt om. Der står damen fra Spar..

 

Jeg vinker til hende og glad er hun, da hun genkender mig.

 

Enden på den historie blev, at jeg lige hjalp hende med at få hakket isen af fortorvet og at få saltet, fordi jeg havde overskud og lyst og fordi hun ikke selv var helt godt gående, og nu får jeg inden længe bragt maskinen til huse. Forinden fik jeg en fornem rundvisning i hendes enorme og fine have, hvor der står et væld af roser og andre smukke planter. Sikke en fantastisk måde at starte en lørdag på synes I ikke? Typisk for mig fik jeg straks den impuls, at tilbyde hende assistance når tid er med havearbejdet, men gudskelov fik jeg stoppet mig selv, inden jeg fik rodet mig ud i mere end jeg jo egenlig kan. Den gryde er jeg ofte faldet i.. impulsgryden. Den er kæmpestor og fyldt med en bitter suppe af forviklinger og deraf følgende udredninger, som alt for ofte giver frustrationer.

 

 

 

 

Efter et par timer udenfor blev det dog efterhånden for koldt på mine lår, så nu sidder jeg og varmer mig sammen med et par sovende katte. Jeg har endnu min seng i stuen, fordi jeg mangler manpower, og måske det er med til at give mig behovet for at gå ud. At opholde sig i sengen under dynerne døgnet rundt er kun sjovt for en periode eller, hvis man er så syg at intet andet er behageligt. Syg er jeg heldigvis ikke, hvis man ser bort fra at jeg stadig synes det er besværligt at få luft, men indtil sengen er fjernet er det altså her jeg opholder mig. Med katte, kaffe og computer.

 

Det er nu egentlig ok på en frostkold lørdag i januar.