Om at lukke øjnene

 

 

 

Ovenstående så jeg i går på Instagram, og jeg følte mig SÅ ramt for godt nok kan jeg være effektiv i mine oprydnings og udsmidnings perioder, men jeg har også visse ting jeg bare ikke har kunnet slippe.

 

Feks min efterhånden talttildødeom seng.

 

Den forbandede seng har fyldt mig så meget med ærgrelse, at man tror det er løgn. Så meget har jeg længdes efter at sove i en god seng, MIN seng, at jeg har nægtet at indrømme over for mig selv, at den var gået hen og blevet en byrde. Dårlig karma har afløst eufori efterhånden, som den er blevet mere og mere ødelagt for nu at sige det ærligt. Jeg VILLE bare have min seng igen. Jeg VILLE bare have min seng med mig til den nye adresse, og jeg VILLE bare sove i den igen. Mærke hvordan kroppen bare kunne finde sig til rette med det samme, og mærke hvordan det ikke værker nogen steder når jeg står op.

 

Jeg fik ønsket opfyldt, og har fra dag eet her nægtet, at erkende virkeligheden fordi den ikke har været til at bære. Sengen er ødelagt. Så enkelt er det, og det nytter ikke at bruge mere energi på den, så i går var jeg hurtig. Et par herrer (som jeg kender)  holdt parkeret udenfor med en trailer, fordi de er igang med at hjælpe en nabo med at flytte, så jeg gik simpelthen ud og spurgte pænt om de gad fjerne monstret fra mit hus.

 

Ud af mit hus, ud af mit liv og ud af min bevidsthed. NÅ!

 

En lille krølle er at Esther, Esthers kæreste og jeg forgæves forsøgte at få den ovenpå sidste søndag, men vi måtte opgive fordi den endnu engang var for kæmpe, og derefter var den dømt til for evigt at være en del af min stue. Heldigvis har de kloge ord fået mig til at tage mig sammen for faktum er, at jeg fra første nat har haft udslet og kløe i øjnene! Jeg har som sagt nægtet at indrømme det, men da jeg vågnede i går morges var jeg så hævet på øjenlågene at da jeg så teksten på IG, straks jeg gik på, så jeg det som et tegn til at NU måtte jeg bare indse virkeligheden.

 

Som sagt så gjort.

 

Det er faktisk en befrielse at have taget en afgørende beslutning, og så tror jeg på at der en dag dukker et alternativ op.