Ros til lægevagten skal gives når den er fortjent..

 

 

 

…vi hører jo kun de dårlige beretninger i pressen.

 

 

I nat vågnede jeg med en af de grimme migræner, og problemer med at trække vejret. Her fik jeg at mærke, hvordan panik kan være selvforstærkende for jo mere jeg tænkte over at jeg var alene i mørket, jo mere elendigt fik jeg det. Og efterhånden, som jeg fik vildere og vildere tanker om elendighed og pludselig død, jo sværere blev det at trække vejret. Jeg endte med at ringe til vagtlægen. Anede ikke hvad ellers jeg skulle gøre. Den læge der tog telefonen, iøvrigt efter kun et minut eller to, var simpelthen så god at tale med, at jeg er nødt til fortælle om det. Huskede jeg hans navn ville jeg råbe det ud fra alle hustage, alene fordi man ellers kun hører om elendige nattelæger, som begår fejl på fejl.

 

Ham her var rolig, lyttende, forklarende og forstående. Han tog sig tid og var tålmodig. Alt sammen noget som virker, når en lettere panisk borger ringer op fordi hun ikke synes hun kan få luft.

 

Når det er sagt, har jeg lige bestilt flextransport til tirsdag morgen, fordi jeg vil sikre mig at jeg ikke står og ikke kan komme afsted. Vejret er usikkert når man kun har sommerdæk på bilen nemlig. Dagene indtil tirsdag skal bruges på at fokusere på alt andet end årsagen til problemet. Blodprøverne viser ikke tegn på infektion, og så er der kun de to værste muligheder tilbage..

 

Allergi eller røg.

 

Begge lige slemme og begge noget jeg er nødt til at tage alvorligt.