Noj det skulle jeg nok ikke have gjort!

 

 

 

 

Jeg skulle bare have lidt frugt i aftes, men det endte med at jeg åd en hel pomelo.. Jeg ved ikke hvad det er med den underlige frugt, for umiddelbart er den ikke særligt interessant når den ligger i supermarkedet. Den er pakket urimeligt ind i både plastik og net, og drister man sig til at tage den med hjem alligevel, så venter der en mindre arkæologisk opgave, før man finder ind til selve frugtkødet. Men SÅ, hvis man har bekæmpet metertykt bitterskal og særdeles seje hinder, ja så har man nærmest fundet den syrlige lykke. Og nej, her følger intet eksotisk og fikst billede af frugtkød på fin tallerken, for som jeg startede med at sige, så endte jeg med at komme til at gufle hele herligheden i eet hug i aftes.

 

Det burde jeg nok ikke have gjort, for jeg har sådan set forholdsvist overbevisende mavepine i dag!

 

Dagens lektion: MÅDEHOLD min ven. Mådehold.

 

 

 

 

*******************

 

 

Det er allerede onsdag, men mandag fik Lizette taget mig før jeg nåede at protestere, og vi endte med at gå en tur nede i Rødbyhavn. Pivkoldt og supersmukt var der ved vandet, og foruden de obligatoriske små sager fra sandet, fik jeg også frisk luft, sol og samtale med mig hjem.

 

 

Tirsdag gik med mere oprydning og overblik, og nu er alt undertøj og alle strømper på plads. I en kommode..  SÅ fint har det ikke boet i flere år, og der ER nu forskel på at skulle finde to ens par hjemmestrikkede sokker i en bunke i en blå Ikeapose, og så i en dertil indrettet skuffe. Jeg takker Esther for at hjembringe møblet, som IKKE bliver foreviget her lige i dag. Praktisk, rummelig og brugbar som kommoden er, så er den lige nu også malet i farver, som vil være for stærk kost her på bloggen. Jeg siger det bare. ( jeg hvisker forsigtigt at den er stribet i kraftig lilla og lyserød )

 

I stedet for den stribede er det meget mere mig, at smide det her på nu:

Solen skinner nemlig og derfor får de næsten visne tulipaner lige lov at stå i dag med. De før så skarpe kulører er nu falmet og lyset giver dem et næsten pastelagtigt udseende. I sidste uge så de jo sådan her ud:

 

Tulipaner er bare noget nær det ypperste man kan have i vindueskarmen og i haven i min optik, og derfor glæder jeg mig også til at se, hvad der viser sig inden så længe derude. De mange løg bor jo i kar, potter, krukker og kasser, og sidste er nødt til at stå lidt gemt væk endnu, fordi der ikke er dræn i bunden. Jeg tør ikke risikere råd og død, så først senere kommer de frem fra deres skjul under halvtaget derude.