Så man lige røgen..

 

 

 

Jeg har bare ikke gidet onsdag. Faktisk gider jeg slet ikke denne uge, for den har været/er virkelig stram, og først fredag lysner det så meget igen, at jeg reelt kan få købt ind. Jeg mangler alt muligt, men værst er næsten kaffen og mælken. Så altså, midt i min nærvedatfåpip psykose har jeg simpelthen bare ligget under dynen på sofaen og slumret for, at vente på at dagen skulle få en ende bortset fra, da jeg ringede til min bostøtte fordi jeg var nødt til at høre om, der i det hele taget VAR andre mennesker på planeten. Det er muligt nogen tror jeg dramatiserer, men så vil jeg lige melde ud om at jeg begynder at få en ide om, hvordan det er for mange mange mange ældre mennesker her i landet. Alle de som ingen familie har, eller som bare måske har overlevet den der var. De som har været barnløse hele livet, og så på deres ældre dage pludseligt er endt uden omgangskreds. Der kan være flere forskellige grunde, og lige nu hvor jeg selv går rundt i rungende stilhed, undrer det mig faktisk at der ikke er flere ensomme rundt omkring, der dingler rundt på gader og stræder i vanvid. Jeg mener det..

 

… man bliver sgu da fuldstændigt forrykt i pæren!

 

 

Der er ingen ende på alle de ord, og underlige ideer som vokser frem når man er isoleret, og selvom jeg er det mere eller mindre frivilligt, og selv har været skyld i at jeg ikke er social, så er hjernens degeneration ikke mindre af den grund. Man mister føling med helt almindelige rutiner, og går og bilder sig alverdens ting ind, fordi der ikke er sparring med andre. Personligt tror jeg ikke jeg ville holde længe i isolationsfængsel.. Det her har ikke tidligere været noget problem for mig, så derfor er jeg ret bevidst om det.

 

NÅ, men

 

så lå jeg altså der, og lige pludseligt skiftede vejret fra rædselsfuldt blæsende og vådt, til klar sol og vindstille. Der gik en tid, hvor jeg ikke helt tog det ind, men jeg skal da lige love for at der kom fut i sulejma, da det gik op mig at det VAR solskin og at det VAR tørvejr. På fire sekunder fik jeg verfet begge sagesløse kræ ud fra hver deres drømmeland, og SÅ var det bare om at komme ud med os alle tre. At sige man kan gå tur i den nye have vil være lidt af en overdrivelse, det er vel nærmere noget i retning af at gå frem og tilbage tyve gange, men jeg lover at de tyve gange var befriende for sjælen. Jeg fik reddet to flyttede kar uden huller i bunden, og hvor der mildes talt var oversvømmelse og begge katte fik undersøgt haven og snuset til planterne. Faneme helt rart med lidt luft ..