13 april 2016

Hæklekassen har fået nye beboere

 

 

 

IMG_3273

Kassen har de sidste tre år huset garnet til mit seneste tæppe. Her var den lige pakket, men med tiden blev den jo noget mindre ordentlig at se på. Nu hvor tæppet er færdigt er kassen ryddet, støvet af og fyldt på ny med bomuld til det næste tæppe. Det bliver rødt, hvidt og blåt fordi jeg bare så godt kan lide den kombination.

2016-04-08 17.53.30-2

Med et nyt tæppe følger også beslutningen om, hvordan det skal se ud og umiddelbart kunne det jo virke som en ganske ligetil sag, men oj oj DET er det bestemt ikke. Nu synes jeg nok, at jeg for en stund har set firkanter nok, men skal jeg så lave striber, cirkler, blomster, diamanter eller måske det der hedder “corner to corner” ???

 

Med mindst en million (overdrivelse fremmer..) pins af hæklede tæpper OG metoder, og ligeså mange favoritter på Ravelry, er der alt for meget at vælge i mellem og jeg vil det hele, men for nyligt faldt jeg pladask for dette her på IG:

2016-03-31 22.25.45

Jeg synes det er enormt flot bortset fra farvevalget, som er lige mexikanskagtigt nok til mig. Jeg købte fluks påskriften fordi jeg ikke for min død kunne regne metoden ud, og gik glad igang med et forsøg. Hmm…

2016-04-09 07.57.12-1

Fem minutter inde i processen, kunne jeg allerede fornemme at DET lå uden for min tålmodigheds grænser, og jeg endte med et forsøg på fritænkning, for sidste etape med sammenSYNING af alle lapperne gav mig nervøse ticks og sved på panden. At sy sammen gider jeg simpelthen bare ikke, men forsøget på at gøre det til en firkant er ikke endt så godt.

2016-04-12 20.02.36

For at få lappen firkantet skal jeg holde mig til metoden, og så “bare” rette op, men i guder det er bøvlet, og det endte med at jeg kørte vende og frem og tilbage måden, men så kan man tydeligt se, at der pludseligt sker et skift. Den duer ikke i min verden.

 

 

Enden på den historie er, at jeg i aftes greb nålen og tog fat på en anden metode. Hjørne til hjørne hedder den, og den er sådan set både simpel, tv-venlig og fin nok.

2016-04-13 07.37.15

Nu er spørgsmålet så bare om jeg måske liiige skulle øve den her også, inden jeg helt beslutter mig:

 

2015-12-04 04.10.36

 

 

..eller de her:

 

2016-01-06 23.10.362016-03-07 21.40.31

IMG_8414

 

 

 

Man kan næsten ikke rumme alle mulighederne, og svimmelhed kan forekomme i beslutningsprocessen. Det kan derfor godt ende med at blive det velkendte og helt ligetil grannytæppe.

 

IMG_0043

 

.. hvis ikke man da altså fik den impuls at kaste sig over beklædning:

IMG_6606

IMG_4227

 

 

 

 

Vil I mig noget kan I finde mig i haven….

7 kommentarer:

  1. Åh alle de valg ! Det er godt nok svært at beslutte sig, det kan jeg godt forstå - så mange lækre muligheder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan blive helt kuldret Miri :-)

      Slet
  2. Pyh ha da man bliver jo helt svedt. Jeg tror jeg holder mig til at hækle karklude lige nu. Det kan jeg lige overskue 😊 Knus til dig og pelsdyrene fra fru Jensen Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det kan jeg godt forstå Kirsten :-) Tak tak og i lige måde

      Slet
  3. Hej Henriette :-)
    Dejligt, at du igen fortæller os om alt det spændende du laver :-)
    Dit hækleprojekt vil jeg afholde mig fra at kloge mig på - jeg kan ikke hækle (ville ellers gerne) ... men dit 'gamle' tæppe er virkelig flot!
    Dine tulipaner i de små trækasser, hvordan har du opbevaret dem i vinter? Jeg mener, de kan vel ikke bare tåle at stå ude, så bliver de vel ødelagt af frosten? Og hvad gør du så når tulipanerne er afblomstret? Tager løgene op og bruger kasserne til andre blomster, eller sætter dem væk til 'restituering'?
    Knus fra Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne, tulipanerne måtte jo i al hast graves op og flyttes med i december, så mange af dem røg i trækasserne. Andre røg i baljer og spande. Alle godt isoleret med halm og så under ca ti cm jord, men alligevel er der flere som bare ikke har klaret den. Jeg er møgærgelig, men sådan er det bare. Det kan både skyldes frost eller for dårlig dræning da jeg ikke nåede at bore huller så vandet kunne løbe fra. Normalt har jeg uden problemer ladet løgene stå ude i krukker, men igen.. det forudsætter at der er godt dræn. Når de er færdige med at blomstre vil jeg i år tage dem alle op når de er visnet helt ned, og så omplacere dem i bedene. Hvis de skal blomstre igen året efter, tager du alle babyløgene fra og giver dem en egen plads at vokse sig store og kraftige på. På den måde tager de ikke næring fra moderløget..

      Slet
    2. Det er fordi det bare ser så hammergodt ud med de dér lave aflange kasser og så med tulipaner i, det er en rigtig heldig kombination, som jeg godt kunne gå hen og blive lidt misundelig på ;-) og så kan de jo placeres alle mulige steder :-)
      Sanne :-)

      Slet