Hæklekassen har fået nye beboere

 

 

 

Kassen har de sidste tre år huset garnet til mit seneste tæppe. Her var den lige pakket, men med tiden blev den jo noget mindre ordentlig at se på. Nu hvor tæppet er færdigt er kassen ryddet, støvet af og fyldt på ny med bomuld til det næste tæppe. Det bliver rødt, hvidt og blåt fordi jeg bare så godt kan lide den kombination.

Med et nyt tæppe følger også beslutningen om, hvordan det skal se ud og umiddelbart kunne det jo virke som en ganske ligetil sag, men oj oj DET er det bestemt ikke. Nu synes jeg nok, at jeg for en stund har set firkanter nok, men skal jeg så lave striber, cirkler, blomster, diamanter eller måske det der hedder “corner to corner” ???

 

Med mindst en million (overdrivelse fremmer..) pins af hæklede tæpper OG metoder, og ligeså mange favoritter på Ravelry, er der alt for meget at vælge i mellem og jeg vil det hele, men for nyligt faldt jeg pladask for dette her på IG:

Jeg synes det er enormt flot bortset fra farvevalget, som er lige mexikanskagtigt nok til mig. Jeg købte fluks påskriften fordi jeg ikke for min død kunne regne metoden ud, og gik glad igang med et forsøg. Hmm…

Fem minutter inde i processen, kunne jeg allerede fornemme at DET lå uden for min tålmodigheds grænser, og jeg endte med et forsøg på fritænkning, for sidste etape med sammenSYNING af alle lapperne gav mig nervøse ticks og sved på panden. At sy sammen gider jeg simpelthen bare ikke, men forsøget på at gøre det til en firkant er ikke endt så godt.

For at få lappen firkantet skal jeg holde mig til metoden, og så “bare” rette op, men i guder det er bøvlet, og det endte med at jeg kørte vende og frem og tilbage måden, men så kan man tydeligt se, at der pludseligt sker et skift. Den duer ikke i min verden.

 

 

Enden på den historie er, at jeg i aftes greb nålen og tog fat på en anden metode. Hjørne til hjørne hedder den, og den er sådan set både simpel, tv-venlig og fin nok.

Nu er spørgsmålet så bare om jeg måske liiige skulle øve den her også, inden jeg helt beslutter mig:

 

 

 

..eller de her:

 

 

 

 

Man kan næsten ikke rumme alle mulighederne, og svimmelhed kan forekomme i beslutningsprocessen. Det kan derfor godt ende med at blive det velkendte og helt ligetil grannytæppe.

 

 

.. hvis ikke man da altså fik den impuls at kaste sig over beklædning:

 

 

 

 

Vil I mig noget kan I finde mig i haven….