Nå, men man kan jo altid kigge UD på haven

 

 

 

Vejret i dag er, som de forrige dage, både vildt og vanvittigt. Især kølig frysende kold blæst gør det til en udfordring bare at gå ud med skrald, så jeg betakker mig og holder mig til sofaen. Det synes armene så også er en glimrende ide.

 

Og nu det her med ideer og skrald ik..

 

Ideerne har det med at myldre til, når aktiviteterne er sat i bero, og især een har ramt mig her til morgen. Det er ikke min egen godt nok, men det gør den bestemt ikke mindre attraktiv, så nu må jeg så se om jeg kan få skaffet matrialer. Jeg har nemlig den perfekte plads allerede nærmest klar..

ER det ikke bare totaaaalt fint hva?

 

Jeg vil have sådan en anordning lige her:

Jeg kan uden problemer se det for mig.

 

 

 

Noget andet jeg uden problemer kan se for mig, er at jeg snart kan strikke igen. Åhh hvor jeg dog savner den syssel, og også her ved I at jeg er let at friste. Der er meget mere end jeg kan nå på et helt liv på min ønskeliste over projekter to do, så valget er ikke let. Dog kan jeg efter nu snart et halvt års pause, godt afsløre at min Marysweater ligger og glæder sig til at blive strikket færdig. Jeg lagde det fra mig da jeg opdagede at jeg løb tør for følgetråden sidste år, og mangler bare de to ærmer. Sammen med den ligger en dejlig råhvid tyk cardigan også, men her mangler jeg ikke garn. Kun fingre som kan klare tykke pinde.

 

På de tynde og mere håndtérbare pinde har jeg lidt kig på den her:

Pasform, både flerfarve- og mønsterstrik OG udseende er summen af en lækker i mine øjne. Om det så bliver til noget må tiden vise, men jeg gad nu godt. Om ikke andet ville den være et af den slags arbejder, som kunne vare hele sommeren..

 

 

Og sådan går det til, at jeg endnu en aprildag lader drømme vælte frem. Vejret er ikke til andet, og om lidt tror jeg bare jeg laver en kop kaffe mere.