Nogen slukkede lige lyset!

 

 

 

Det er da noget underligt noget det her.

 

Hej Herman

 

 

Har du set der der hvide noget?

 

Det har jeg da aldrig set før!

 

 

Det lyder også mærkeligt!!

 

 

.. og haven er pludseligt fyldt med kugler..

I dag kom hagl til Rødby. Det var lovet, men i går fik sydhavsøerne “kun” masser af sol, vindstille og mildt vejr. Ind i mellem mørknede himlen til, men det blev aldrig til mere. Først ud på aftenen fik vi regn. Ikke meget, og slet ikke nok til at fylde tankene og bedene med vand. Det er ellers tiltrængt, og jeg vil meget nødigt være den der udskyder varme og forår, men jorden er stenhård nu, og svært at arbejde med.

 

Med lørdagens gode vejr var det bare om, at få lavet det sidste af de store arbejder, inden uvejret begyndte, og da det aldrig kom fik jeg taget et sejt træk. Nu mangler kun eet enkelt mere med spaden, og så kan resten af sæsonen sådan set bare komme an. Der er masser af sommerblomster og køkkenhaveplanter klar til det, men de skal kun i jorden og så kan jeg stille og roligt gå og nusse og pleje og nyde.

 

Når jeg sådan har knoklet som en besat de sidste måneder, har det allermest handlet om mit behov for at føle mig hjemme i haven, og ikke føle al for meget tab over den have jeg har forladt. Det har været vigtigt for mig at få haven til at være min, og jeg synes jeg er kommet godt efter det siden jeg begyndte. En have bliver aldrig færdig, og der er også masser jeg kan finde på derude stadigvæk, men NU vil jeg bare pleje mine trætte arme og ømme ryg.

 

Når altså jeg har fået styr på denne her:

Den største af de to rhododendron stod i haven da jeg kom, den mindste nede i hjørnet tog jeg med fra gamle have. Som det tydeligt ses har den “nye” plante det ikke særligt godt, og bladene er gule foruden den kun har sat een knop. Så vidt jeg har læst mig til, forhørt mig hos mine forældre om, og som jeg har udersøgt, er eneste mulighed for redning en total opgravning. Den skal have rødderne i helt frisk spagnum, som er beregnet til surbundsplanter. I det hele taget er det faktisk netop DET jeg IKKE gider i min have. At have planter, som kræver særlig pleje, men da jeg fik den lille foræret i sin tid da jeg flyttede ind i Vestergade, nænnede jeg alligevel ikke at lade den dø, og den vokser jo også så fint, og nu er jeg altså mor til to planter med specielle behov, og så må jeg bare indrette mig efter det. Ganske som når man uventet står med et spædbarn født med klumpfødder feks.. Man drømte egentlig om et sundt og nemt barn, men man elsker uanset. Hvor der er liv, er der håb siger nogen, og nu håber jeg at jeg kan få en fin plante ud af at gribe spaden.

 

 

Nu begynder det også at sne, og som jeg sidder og kigger ud på den utimelige hvide verden, er det totaaaalt underligt at tænke sig, at haven i går da jeg forlod den for at slappe af i sofaen, så sådan her ud:

 

Og ja, I har gættet helt rigtigt. Herman mener naturligvis at buerne er beregnet til at klatre i, og de små buer i bedene synes Holger er alletiders til at ligge under!  Jeg troede ellers naivt, at de trange buer kunne holde jorden fri af kæledyr, men nej nikke nej nej.