Dimserier fra havets overskudslager og coastal living

 

 

 

 

Hvert år i sommerperioden kommer barnet op i mig, og jeg MÅ bare lige fedte lidt med mine strandsten. Sidste år nåede jeg slet ikke at øge min samling, og det er vel nærmest uartigt med tanke på, hvor tæt på havet jeg nu bor. Sådan bør det ikke gå denne sommer, for man kan ALTID bruge lidt flere sten. Og skaller. Og drivtømmer. Og sand til at fylde i fine flasker. Bare lige for at nævne lidt af det, som bare ER sommer for de fleste.

 

 

Indtil jeg ser det blå hav igen, skaber jeg mine egne små kroge, som kan lede tankerne hen på huse ved vandet, og sommer i Danmark. Jeg ville jo allerhelst bo midt på en mark, som I har hørt mig sukke over til bevidstløshed, problemet er bare at jeg SAMTIDIG også ønsker mig at dette hus, som står ved marken i al ensomhed, kun har en halv meter til vandkanten…

 

 

Ingen skal vove den påstand at jeg er besværlig eller krævende, jeg mener.. det er vel det mindste man kan drømme om er det ik? Hvor svært kan det lige være? En stor mark i ensomt landskab, med skov på den ene side, og en matrikel som støder lige op til det stykke jord mit hus skal ligge på, plus en baghave med en sti der fører durk ned til vandkanten.

 

Indtil jeg får hilst på den hidtil rige ukendte onkel i Amerika, benytter jeg mine evner udi fantasi og hittepåsomhed til, at få min mere ydmyge adresse omvendt til sommeridyl.

 

 

 

Det er faktisk ikke så indviklet endda. Man tager en røvfuld tæpper af forskellig karaktér, en masse af de føromtalte strandsager, fylder på med diverse tomme flasker som har overlevet fjorten flytninger, potter med stiklinger og inden man får set sig om, har man skabt sig sin egen lille og næstenklartilatblivebesigtigetafenindretningssagkyndig, oase af sommer.

 

 

 

Det er her på siden også almindeligt kendt, at jeg er vældig glad for hvid og blå om sommeren. Til tider tilsat et stænk rødt. Med andre ord det, som i den store vide indretningsverden kaldes New England/Coastal stilen. Jeg har i den forbindelse fremstillet et par tæpper i disse kulører, foruden jeg gennem årene har samlet mig en hel lille butik af puder og plaider i perfekt disharmoni, det ligger bare sådan, at jeg også lider af en småidiotisk frygt for at slide på samme, så i haven får de ikke lov at ligge..

 

 

SÅ altså, selvom disse så smukke og perfekte hyggeagregater er i min varetægt, så er det de mere kiksede af slagsen jeg bruger udenfor. Sådan må det bare være hos mig. Her, hvor logikken på ingen måde giver mening HA!

 

 

Noget tyder iøvrigt på at lørdag bliver sidste i denne omgang, hvor jeg kan sidde ude i sol og tørvejr, så det er præcis hvad jeg vil bruge dagen på. At være udenfor. Ofte bliver lolland forbigået om sommeren af den regn som forudses, men jeg vil ikke tage chancen og miste en dejlig dag. Den står på lidt gødning til roserne, og hvad jeg ellers lige falder over af gerninger i bedene, og resten af tiden vil jeg bruge på at strikke min hånd til bevidstløshed, inden jeg i næste uge bliver tvunget til at holde pause med det.

 

 

 

Hvad byder jeres lørdag på derude mon?