Hurtig ekspedition og lyserøde roser

 

 

 

 

Gårdsdagens undersøgelse endte med en dato for operation allerede på onsdag!  Jeg havde sådan set forventet at der ville gå mindst en måned, men flink læge som vandrer rundt med navnet Per Pallesen, var yderst tillidsvækkende og overbevisende i sin fremtoning. Nu håber jeg så bare at det virkelig ER en læge og ikke en skuespiller, som skal redde mine fingre fra at dø helt..

 

Jeg må lige ændre lidt i planerne, for skæres i det SKAL jeg bare, og helst inden jeg når at fortryde, foruden at jeg er endt med selv at måtte køre mig hjem igen. Og JA JA, jeg veeeed godt at det er lidt hasarderet, men ingen kan returnere mig til Rødby bagefter, og jeg har simpelthen ikke sindelag til at vente på Flextrafik. De gange jeg hidtil har måttet benytte mig af deres ydelser, har jeg måttet vente i mindst et par timer på dem, og da jeg i dette tilfælde jo IKKE kan strikke ventetiden væk, er det bare sådan det må være. Jeg lover at køre forsigtigt og ad de små langsommere veje. Højre hånd er den jeg mest skal bruge til at køre med alligevel jo. Jeg lover også at vente til jeg er klar i bøtten, inden jeg sætter mig ind i bilen.

 

****************************

 

 

 

I betragtning af mit noget anstrengte forhold til lyserød OG roser, er det på mystisk vis alligevel endt med, at jeg holder mig indtil flere eksemplarer af begge dele. En sommerhave helt uden lyserød ELLER roser, ville nu heller ikke være helt rigtig, så det er som det skal være.

 

På forsiden af huset har forrige lejer sat en rose, som i den grad er vokset godt til, men om den er designet til at se ud som den gør, eller om den er ramt af mutering eller sygdom skal jeg ikke gøre mig klog på. Faktum er, at den fremviser tre forskellige modeller så at sige, af roser i sart lyserød.

 

Den ene er fyldt, og nogle med mørke kanter, og med indtil flere midt’er:

 

Og så er der en fyldt, som er helt sart lyserød:

 

Og endelig er der en tæt, men helt ensartet og virkelig fin at se på.

Jeg forstår mig i virkeligheden ikke en hujende fis på det med naturens regler, biologi eller havebrug, for at en blomster kan opføre sig sådan er mig en gåde.

 

Foruden den foran huset, har jeg så de her lyserøde roser, som oveni al anden herlighed dufter helt sindssygt parfumeret:

Til venstre og mere pink i det, er det en Rose de Recht. I midten er det en, som jeg er totalt stolt af fordi jeg for tre år siden i den første have, tog en lille stikling som nu er vokset så godt til. Det er den velkendte … hmmm… bum bum.. hvad fanden er det nu den hedder? ALLE har den!! Jeg nyder den nu, for inden længe er den helt væk af rust, som er det jeg næst efter lus er mest irriteret over ved rosendriveri. Til højre står en ny rose. Den har jeg købt hos Blomsterverden.dk dette forår og DEN bliver bare sååå fin allerede i år. Den er vokset godt allerede nu og den første rose stod lidt gemt, så den hapsede jeg til bordet i gården. Rosen hedder forresten Ghita.

 

 

… New Dawn!  Det er da det den hedder. Den i midten :- )

 

Foruden dem jeg har billeder af i dag, har jeg endnu en lyserød fra min mor og fars kolonihave, men den er endnu kun i knop, og så er der en fin hvid på vej, samt en fra Esther som ikke vokser særligt ivrigt i år. Til sidst er den hvide slyngrose ( også fra kolonihaven), som jeg møjsommeligt viklede ud og med fra Vestergade, fyldt med små bitte hvide hoveder. En gul rose har jeg som rosinen i pølseenden fået sat et helt forkert sted, så den har ikke en chance i år. Den er ikke til at grave op før til efteråret, men so be it. Det er jo kun en rose tænker jeg..