3 x H på tur og et kort besøg

 

 

 

Det er en nedfældet regel i grundloven, at besøger man Lolland SKAL man også lige besøge mig. Sådan er DET bare ,og det manglede bare også lige andet især, hvis man kommer langvejs fra og måske skal videre over grænsen. Denne weekend er der en forsamling i Maribo med deltagelse af de damer Bettina og Pernille, og da de begge er bekendt med grundloven… hehe

 

De var her blot et par timer, for mere var der ikke i mig, men det var også bedre end slet ikke, og sådan gik det til at jeg fik et par forsinkede fødselsdagsgaver, OG de blev slæbt med hen i mit nye hus. De var svært glade for at netop det bliver min nye adresse. Det er nemlig et rigtigt godt hus, som jeg hver gang jeg har været i det, bliver ved med at se flere og flere fordele ved.

 

Nu går jeg jo rundt med briller fordi jeg er stæreblind, men skal jeg læse noget kan jeg ikke se et pip, og må skifte til et andet par. Er jeg doven og ikke skifter kan det give nogle besynderlige tolkninger på det læste. Det kan feks lyde sådan her:

 

Næææ, sikke et fin invitation. Og i en ramme er den også. Ei hvor herligt, så skal jeg til fødselsdag. Guuuud det er jo d. 12!  Der har jeg jo også fødselsdag!! Hvor er det bare morsomt.. Har alle gæsterne fået invitation i glas og ramme?? Sikke et arbejde! DEN skal jeg da have op på væggen…

Jeg fik en pakke med en ramme i. Læste med mine almindelige briller og mine kommentarer fik de damer til at fnise, og da jeg tog læsebrillerne på lød det:

 

GUUUUDDDD det er jo MIN fødselsdag jeg er inviteret til!  Jamen.. hvodden det da? Jeg forstår ikke? 

 

..  læse læse videre

TÆNK engang. De har simpelthen lavet en dag til mig næste år. Jeg kan jo godt regne ud nu, at det skyldes de er i besiddelse af vulkanvarme venindehjerter, og at de ikke var upåvirkede af, at jeg på min 50års dag endte med at sidde ene og alene ( bortset fra de to timer min mor var her).

Jeg glæder mig allerede, og den ramme bliver den første jeg sætter op i huset derovre.

 

 

 

Og nu det med flytningen. Det afstedkommer jo mangen en bekymring for stakkels Holger tryghedsfis, og her til eftermiddag tog jeg konsekvensen. Jeg tog simpelthen en pose med lidt puder og tæpper over skulderen, og så blev de taget med på en gåtur. De kan ligeså godt lære ruten at kende allerede nu, og tager vi en tur hver dag, hvor de lige kan komme med ind i huset, så er det ikke så fremmed og nyt for dem når det for alvor gælder.

 

 

Selve turen gik som det plejer. Holger vil gerne, er nysgerrig MEN han er alligevel lidt loren ved det her med at GÅ. Herman er omvendt langt foran hele tiden. Eller.. lige indtil vi når den lille tværsti med hæk på begge sider. Bum bum. Den strækning blev lidt en dræber fordi det tog sin tid at få snuset til hver en centimeter. Vi nåede helt hen til matriklen, da Herman fik øje på en fremmed kat og SÅ var han væk. Holger gik med mig ind, men var splittet mellem at ville med mig og så også at ville vente på Herman. De to er som klistret til hinanden det meste af døgnet og vil ikke gerne miste den anden af syne.

 

På tilbagevejen fik jeg samlet tropperne og nu ligger de små udmattede pus og snorker i hver sin stol.