Hvide roser og gamle mænd

 

 

 

Sidste fredag kom Josefine på uventet besøg, og selvom jeg i første omgang var ved at få hjertestop over det, blev jeg simpelthen bare så glad.

 

Jeg sidder og strikker i stuen, og lige pludselig hører jeg en dør åbnes og derefter fodtrin i køkkenet. Jeg anede ikke selv, at jeg stadig havde sidste års overfald siddende i mig, men åbenbart.. Hjertet røg op i halsen og pulsen gik på 200. Jeg fløj op og styrtede ud i køkkenet parat til at kæmpe, og da det gik op for mig at det “bare” var min datter, blev jeg helt udmattet på et sekund. Staklen fattede ikke en meter før jeg fik fortalt, at de lyde hun kom med gjorde mig helt panikken, så nu har vi aftalt at selvom hun gerne vil overraske mig, så er det nødvendigt at hun liiiige pipper inden hun kommer ind. Hun åbnede med nøgle, men det kan man ikke høre gennem to døre, og jeg indrømmer at det er ret utroligt, som det stadig rører ved en skræk inden i mig.

( som en lille ekstra bemærkning kan jeg afsløre, at den senile men yderst aggressive herre stadig spøger på sin egen mystiske facon. Dement eller ej, så har han nemlig formået at hægte sig fast i mit navn. I sin tid betalte jeg for at Rasmus’ mobil, og selvom jeg ikke længere har noget med hans telefon at gøre, så er det altså fuldstændigt umuligt at få hans navn fjernet fra min adresse ved teleselskabet. Mit eget nummer er ikke offentligt…  OG, på en eller anden måde har Hr.Dement fundet frem til “mig” via Vestergade eller noget, og nu ligger han og ringer til Rasmus!!!  blaprer løs om huset, huslejen og den samme gamle sang om at jeg snyder ham for penge. Historien gik jo på, at huset i Vestergade engang havde tilhørt hans forældre og det eneste han i sine tågede hjerne nu kan huske, er den detalje. Han tror stadig huset er hans. Selvom jeg nu er flyttet har han ikke sluppet tanken om, at jeg har snydt ham. Han kan ikke tage ind at han ikke selv bor der OG nu ligger han altså og ringer til Rasmus.)

 

 

Nå, men Josefine kiggede altså forbi sin mor. Og Josefine havde blomster med. Og en lille gave. En flot hvid kop med grønligt gummi på. Mor her blev simpelthen så overrasket og glad, da hun først havde sundet sig lidt. Koppen er indviet og blomsterne står vanvittigt flot endnu.