I dag er sådan en dag, hvor brændeovnen må i brug. Det er gråt i gråt, og med en kølig vind der står lige på fra havet, er stuerne fra den ene uge til den anden, udpræget kølige.
Det er en dag for tyk strik og ild til at hygge.
Jeg går lidt og trækker den med at tænde for radiatorerne, fordi vejret stadig kan skifte så meget, men der går nok ikke så længe før også de kommer på arbejde. Vi har været så forkælede med den varme september, at jeg foruden glæden ved at det har givet flere udedage, også har tanke på at det betyder senere opvarmning. Jo længere jeg kan trække den, jo mere kan jeg spare på varmeregnskabet, en ikke helt uvæsentlig detalje i min hverdag.
I dag har jeg forsøgt at få fat i min kommuneøkonomidame fordi jeg skal finde ud af, om det er muligt at spare lidt op så jeg kan få råd til at jule. Realiteterne er som altid, at min hverdagsøkonomi er så stram, at der ikke er til noget ekstra. Vi bliver fire i år juleaften. Min to børn og en af deres kærester… Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg det vildt dårligt over at skulle have en fremmed til middag og juletamtam, og så er der ikke en eneste gave under træet. Josefines kæreste er amerikaner, og han skal opleve en dansk jul for første gang. Jeg glæder mig til at gøre mit bedste, men det stresser mig også ad helvede til. For nu at sige det mildt.
Jeg ved, at han ER forberedt på situationen her. Jeg ved, at han er forberedt på ikke at forvente så meget (eller noget som helst), men alligevel. Jeg har julepynt og kan pynte fint som jeg glæder mig til, men julemad, juletræ, knas, kager og gaver.. Det er det ekstra jeg kommer til at ligge søvnløs over. Det der knuger mig mest er, at efter fire år uden min datter til jul, er hun endelig en del af mit liv igen, og så kan jeg ikke engang give hende noget af det, som vi begge har minder om, at jeg gjorde engang. Jeg kan ikke være nissemor. Måske jeg ikke ville tænke så meget over det, hvis vi bare skulle være mig og ungerne, men jeg synes det er totalt pinligt når der kommer en fremmed her for første gang.
At jeg i det hele taget magter en ekstra person juleaften, skyldes ene og alene at vi nåede at få Josefine ind på kollegiet inden. Skulle han have været på besøg i december med ophold her i huset i længere tid, var jeg gået totalt i spåner. Mine forældre kommer desværre ikke. Min far er ikke frisk nok til turen herned, hvilket jeg ikke har forventet men selvfølgelig er super ked af. Det ville have været så dejligt nu, hvor jeg endeligt bor og har plads til os alle. Jeg har forresten forsøgt at lægge penge til side, men efter tre uger på kiks og nudler fik jeg nok, så jeg hævede opsparingen og gik ud og købte ind. Deraf forrige uges totalflip med hjemmebag og gryderetter.
Nå, men det var lige et sidespor, jeg ville egentlig bare fortælle at jeg har tændt for brændeovnen :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar