20 oktober 2016

Når man ikke har oasis tager man da bare en mursten gør man

 

 

2016-10-20 10.00.28

 

Ja, så stod jeg jo der og var topklar til at tage fat på lidt genopfriskning af fortidens blomsterdekorationskurser. Og der var det så, at jeg kom i tanke om at noget af det, som ikke klarede et ophold i et utæt skur, var elefanttråd og oasis. Efter at have flyttet en kassefuld af matrialer til dekorationer med mig rundt igennem de sidste ti år, måtte jeg smide hele lageret ud sidste år, og dengang tænkte jeg ikke at det gjorde så meget, for indtil da var den hobby helt gået død inde i mig.

 

Lige indtil nu.

 

Jeg er flad som en fregne, så indkøb at nyt er ikke på tapetet, og så må mor her jo tænke i alternative baner.

 

2016-10-20 09.13.45

 

MAN tager et styks genbrugt mursten, og derefter går man ud til figentræet og henter grønt til at pakke omkring.

 

2016-10-20 09.27.12

 

Derefter er opfindelsen af limpistolen genial, og heldigvis er mit lager af limpinde enormt stadigvæk, så med den i hånden fik jeg lavet en lille værtindegave, som skal bruges i weekenden, hvor jeg håber at gennemføre et besøg ud til Helle. Det er byens kiropraktor og hun er så heldig at have egen skov, hvor jeg har fået lov at tage en tur rundt efter kogler og mos. Måske der endda er et grantræ, som kan bruges til jul.. vi har aftalt at kigge efter et.

 

Fordi hun er så gæstfri skal hun have resultatet af formiddagens øvelse, og jeg tænker at den vil være perfekt som pynt på øverste trappetrin ind til hendes smukke ejendom.

 

2016-10-20 09.27.272016-10-20 09.59.162016-10-20 10.00.042016-10-20 10.28.102016-10-20 10.28.182016-10-20 10.28.32

Som jeg sidder her og kigger på billedet, kan jeg se at jeg er kommet til at vende fignerne omvendt, så det må jeg da lige huske til næste forsøg, men ellers er den da ikke så ringe endda. Og så kan den holde til at stå udenfor, hvilket forlænger dens levetid.

 

Resten af dagen bliver jeg indenfor, for man bliver trods masser af strik, en smule kold om bagdelen af at arbejde stillestående et par timer. Kun afbrudt af et par naboer, der lige skulle se hvad jeg gik og puslede med, har det været et par stille timer, hvor jeg har kunnet fryde mig over frodigheden min tilværelse også indeholder.

 

Tak for det.

12 kommentarer:

  1. Wow, hvor er den flot. Gid jeg havde de evner.

    SvarSlet
  2. Men Henriette da! Du må jo kunne tjene en pæn skilling ved at sælge 'ved vejkanten': Ha' en lille stand uden for dit hus. Det er der så mange, der gør, og jeg ville i hvert fald gerne betale et pænt beløb for sådan en smuk og professionnel dekoration. Du skal så bare være forberedt på, at der ind imellem nok bliver 'handlet' uden at afregne; men det er min erfaring med salg af marmelader og planter, at langt de fleste mennesker skylder enhver
    sit.
    Den er så flot den dekoration
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  3. Smart fundet på med den mursten. Må kunne bruges til andet også... Flot dekoration. Tænker også den vil være flot på en trappesten. Så man ser ned på den. Du er altså enormt kreativ og opfindsom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lene, man bliver kreativ når man skal tænke ud af boksen hihi

      Slet
  4. Den er simpelthen bare ovenud flot!!! Hvor kan du bare mange, gode kreative ting, Henriette :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Mette, tjaa.. noget har jeg vist fået med mig gennem livet :-))

      Slet
  5. Det var da genialt med den sten. Hvis det var oasis ville den meget lettere blæse væk. Den er rigtig smuk, den måtte da gerne stå udenfor min dør:-D Jeg er sikker på modtageren vil elske den. Knus og varme hilsner fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig helt rigtigt, og hun blev da heldigvis også glad for den. :-))

      Slet
  6. Smart! Den flyver ingen steder. Du kan godt sætte en bod op med dagens buket/ dekoration med dine evner' Hvis man fx får en 50 er om dagen, vil det jo ikke være dårligt! Især hvis man hygger sig samtidig og får en god grund til at tage på skovture og hente naturmaterialer. Hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den bliver hvor den bliver sat, det er helt sikkert ::-) Salg er ingen dårlig ide, hvis jeg har overskuddet kan det være jeg gør alvor af det.

      Slet