… et mindre og midlertidigt nedbrud på harddisken.
At humøret har været for nedadgående. Det skyldes i høj grad hovedpinen, som invaliderer og gør træt, hvilket ikke ligefrem hjælper på energien. Jeg er lige kommet hjem efter endnu en lille gåtur med kattene og jeg ER altså i bund og grund glad for det nye hus allerede, så det skal nok ende godt.
Det er en morsom vandring vi nu tager sammen. Holger, Herman og jeg.
Så snart jeg åbner havelågen er de begge topklar. Herman spæner i fuld fart forrest. Dernæst kommer jeg, og som rosinen i pølseenden lunter Holger efter i fornuftigt tempo. Vi går gennem den lille smøge, som er mellem de to huse overfor mit. Henover fliserne på den ødelagte matrikel, og videre henover bunden af en lille vej.
DER stopper den lille så. Nægter kategorisk af gå med videre! Ikke ti vilde heste eller en posefuld kattesnacks får ham til at bevæge sig en meter. Holger undrer sig, men vil gerne videre med sin mor. Så vi går igennem vores nye indkørsel og videre rundt til døren. Han er allerede mere nysgerrig og kommer interesseret med ind. Inspicerer alle rummene og tager en pause foran terassedøren. Efter en tid, smutter vi igen. Så snart vi er tilbage ved den lille vej, kommer Herman galopperende bagfra og så går den vilde jagt efter Holger og mig. Gensynsglæden er stor og de to snakker og nusser så det er en lyst.
Sjovt så forskelligt de to håndterer nyheder.
Jeg er egentlig ikke et kattemenneske. Har hund. Men dine billeder og små fortællinger rører mig altså alligevel. Katte har måske mere personlighed end hunde.... Gulvene ser fine ud i huset.
SvarSletJeg er i den grad kattemenneske :-) - og de dér katte, de har det fantastisk! Åhr, hvor jeg får lyst til at få en lille kat, når jeg ser de fotos....
SvarSletPS: alt bli'r godt i det nye hus!
Jeg er absolut også kattemenneske, selv om jeg har en lille hund (som jeg elsker højt!) Det lyder så hyggeligt med jeres små gåture, og det er en rigtig god måde at vænne dem til det nye sted på... :-)
SvarSletJeg har altid været hundemennneske,har været oppe på 7 på en gang og nu har vi 5..:-)
SvarSletMen en dag vi var hos dyrlægen med en af vores gamle hunde som nu ikke er mere..kikkede jeg lige ind til de katte som dyrlægen havde til omplacering.
Jeg faldt pladask for en lille 3 mnd. hvid kat som kom med hjem.
I dag er hun 6 år og har fået følgeskab af 4 andre katte vi har taget til os plus vi har 2 staldkatte og får tit besøg af andre katte også..:-)
Så ja jeg er blevet så meget kattemenneske..og kan slet ikke undvære dem.
De er sjove, varme og bløde og hver morgen bliver jeg enten slikket i hele ansiktet eller æltet vågen.:-)
Synes det er så fantastisk at Holger følger dig tæt i hælende..tænk hvis du ikke havde flyttet til Vestergade så havde du ikke haft ham..skøn er han <3
Jeg er så glad for at du allerede føler at du bliver glad for dit nye hus. Det vil kattene mærke også er de glade også..:-)
Knus fra Lisbeth
Henriette!
SvarSletEn gang i mellem må du give dig selv lov til at være en struds, der stikker hovedet i busken og holder pause fra virkeligheden. Spar lidt på kræfterne, så du kan udnytte hjælpen i weekenden. Det skal jo nok gå altsammen, selv om jeg virkelig godt forstå din bekymring. Også den del, der går på haven. Har du ikke mulighed for at flytte den efterhånden, efter du har overladt selve huset til ejeren?
Som andre følgere er jeg aldeles forlibt i dine bofæller! De er ganske uimodståelige, men du har også sans for at præsentere dem.
Jeg har først for nyligt opdaget jer, men jeg har taget nogle ture tilbage i tiden i din blog og er imponeret over, at du trods alt er kommet igennem de mange storme, der har ramt dig. Du bør snart ha fået din del og være fredet fra dags dato! Jeg forstår ikke de sure kommentarer, der dukker op fra tid til anden. Bryder dine læsere sig ikke om det, du skriver, er der andre blogge de kan følge. Eller selv lave en....
Her fra det vestjyske kommer der i alle fald gode ønsker om kræfter til at stå den kommende tids udfordringer igennem!
Hanne
Kan godt forstå at du er træt med alle de rutcheture tilværelsen har budt dig på. Og hovedpine (især migræne)kan da tage pippet fra enhver! Godt du har missedyrene.😊 Ja katte er lige så forskellige som mennesker. Jeg har selv fem så jeg taler af erfaring 😉 Knus til jer alle tre fra
SvarSletfru Jensen
Gudhjem