03 november 2016

Når viljen vejer så tungt som bly

 

 

 

2016-11-02 15.06.55-1

 

Hver dag gør jeg et forsøg på at komme nærmere målet. Nærmere på konsekvensen af en flytning.  En pose med bøger der og en pose med bøger her. En gryde ud af skabet. Garn i en sæk. Der sker en smule, men det går langsomt. Langsomt fordi alt i min krop vejer som bly. ALT koster kræfter, selv det at stå op! Migrænen er nu med mig i døgndrift, og kun en pille tre gange i døgnet gør, at jeg har pauser hvor jeg ikke har smerter i øjnene.

 

Sagt på en anden måde, så tynger det her mig helt åndssvagt.

 

“ Jeg kan ikke det her”. Det nytter ikke at sige det, og jeg leger kognitiv terapeut. Insisterer på at lege omvendtpsykolog. “ Jeg kan godt det her, jeg kan godt det her, jeg kan godt det her”. For det skal jeg. Der er ingen vej udenom, eller over eller under. På en eller anden facon, SKAL jeg have rykket mine ejendele og mig selv de 500 meter. Distancen er kort, men det føles som at bestige et bjerg uden ilt til at hjælpe mig på vej. Hver gang jeg siger til mig selv at jeg godt kan, jager smerter igennem et eller andet tilfældigt sted i kroppen. Hvis jeg bare så meget som overvejer at tænke i have/spade/grave baner, bliver jeg straks overvældet af kvalme. Jeg spørger mig selv om jeg egentlig er i stand til at flytte en have igen?

 

2016-11-02 15.20.52

 

 

Reelt KAN jeg bare ikke det her. Men jeg skal.

 

 

2016-11-03 08.16.48

Det nytter ikke at strudse den, men det er der jeg er lige nu. Jeg er en struds, som sidder i en stol med sit hækletøj og ser krimi på tv. Jeg sidder helt stille, og venter egentlig bare på, at Josefine ankommer i weekenden, så hun kan tage over. Tage styringen.

 

For jeg kan bare ikke selv. Jeg er blevet pakket ind i bly. Beklager.

13 kommentarer:

  1. Kan dine børn ikke hjælpe dig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo Josefine kommer i weekenden, og jeg er dybt afhængig af det denne gang. Det er psykisk jeg går lidt ned nu.

      Slet
  2. Sender lige en sækfuld kræfter og en taknemmelig tanke over at du har din dejlige Josefine (og Rasmus).

    SvarSlet
  3. Tanker til dig - har du overvejet en piercing i øret mod migræne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg, men så vidt jeg har undersøgt kan det ikke udføres hernede. Jeg har endnu ikke overskuet at køre langt efter det.

      Slet
    2. Tænker at de laver piercinger her
      Vores Smykker Og Piercing V/vivian Jørgensen

      Piercingsalon · Jernbanegade 8 A

      Slet
  4. Kan godt forstå du er handlingslammet. Hvem ville ikke være det med alt det du har i bagagen. Godt din datter kommer. Prøv at lokke Rasmus ned en weekend. Lok med hårdt arbejde, ingen forplejning, rod og spektakel. Havearbejde 😱 Og en evig taknemmelig mor. Der i den grad har brug for nogle muskler og unge arme. Tænker på dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rasmus er desværre ikke en mulighed, men Josefine er jeg dybt afhængig af hjælper mig denne gang.

      Slet
  5. Jeg havde ikke haft kræfter til at flytte en hel have..og jeg har forladt mange.
    Sidste gang vi flyttet tog jeg kun 3 stauder med som har fulgt mig i mange år.
    Hvorfor laver du ikke en potte have i stedet for?
    Og bliver det ikke svært at fylde alle de huller ud i haven du efterlader?
    Forstår super godt at du føler du er tung som bly..:-(
    Det er jo dobbelt så meget arbejde at flytte både indbo og have.
    Jeg ved at du elsker dine planter, hvor meget haven betyder for dig men dette giver dig også ekstra problemer og stress.
    Håber at Josefine kan tage en tørn for dig..og det er jo også hyggeligt at gøre det sammen.
    Godt at november først har begyndt og at du kan tage december med.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager så meget jeg overhovedet er i stand til, for jeg ved at jeg bagefter og til næste forår vil være helt knust, hvis jeg har efterladt hele min pension i jorden her. En krukkehave er allerede med i planen, og jeg har rigtig mange allerede her, men DE vejer jo også.. :-)

      Slet
  6. Sender mange varme og positive tanker. Kram. ❤️🐾🍀🌻

    SvarSlet