Det går stille og roligt fremad næsten hver dag, ude i haven. Der bliver lavet lidt, ryddet op en del, og tænkt en masse. I går fredag fik en djævel dog overtaget fornuften, og jeg gik til stålet af bare stædighed, for at få lavet en praktisk detalje færdig. En detalje, som bare lige var hårdere end fornuftig, og mere anstrengende end kroppen har godt af.
Dog.. nu er det gjort, og jeg kan komme videre med andre og sjovere ting.
Bare ikke lige i dag.
I dag betaler jeg prisen, så nu sidder jeg her i min stol, med arme der kun lige kan løftes nok til, at de kan ligge død på computeren og lade fingrende bevæge sig frit, som var de ikke en del af kroppen, og med et kadaver så smadret at al løb foregår i gang med slæbende fødder over gulvene, og hvor enhver tanke om at hæve sig fra lejet skal forberedes mentalt i flere minutter.
Med andre ord: jeg var fredag en optimistisk spade med galopperende forårsvanvid i fri dressur!
Hvad er det så jeg har bedrevet i går, og faktisk også lidt i torsdags?
Jo ser I, jeg har fået lagt en kort række af fliser, for at gøre en passage mere farbar, jeg har næsten færdiggjort vandkanalen, som skal lede regnvand ud i et bed, jeg har fået ryddet op i et bed ved siden af træskuret, flyttet komposten til sin blivende plads, bygget mig en palleblomsterkasse, som skal dække den anden side af det grimme metalskur, OG jeg er begyndt på opgaven med at opdele plænen, hvilket er noget med at få fjernet græs med en spade.
Alt i alt et kvantespring, men også ren idioti.
Alligevel er det fedt at vide at det er mig alene, der kan tage æren for at forskønne og forbedre, og så må jeg bare sidde her indtil jeg kan rejse mig igen. Om en uges tid eller så. HA!
Selvgjort er velgjort siger man, og det er sådan set også rigtigt nok, men her er det jeg alligevel drømmer om et liv med en stærk mand til det tunge arbejde..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar