I disse dag bryder foråret for alvor igennem, og for hver dag der går vil alt blive systematisk mere lysegrønt og kulørt. Det er NU vi stopper op. Alle sammen. Er I med?
Hele den lange vinter har vi set frem til netop nu. Og hvis vi blinker med øjnene bare en enkelt gang er det, hvis vi ikke passer på, pludseligt blevet maj og det spæde forår løb forbi i fuld fart. Det vi har længtes efter er begyndt, så lov mig at være i det nu der er så livsbekræftende. Lader det sig ikke gøre fordi hverdagen trænger sig på, så stop i det mindste op, hvis I vågner til en rød himmel, eller kommer hjem i dagslys og ser bittesmå lysegrønne skud på den busk, der kanter fortorvet.
Det ville være så ærgeligt, hvis ikke vi nåede at frydes over en tid, der har været set frem til med længsel i mange mørke måneder.
Det slog mig her til morgen. Tidligere end jeg var tilfreds med, var Herman frisk og klar til en ny dag allerede ved seks-tiden. Jeg stod op for at fodre minikat og maxikat, og var faktisk allerede mentalt horisontal igen, da mit blik faldt på det lille vindue i gavlen mod øst. Siden mine alt for få dage på Alsøvej har jeg ikke boet på en måde, så øst har været synlig, men nu.. nu har jeg en lille bitte udsigt som trods sin ydmyge størrelse, får en rød morgenhimmel til at ligne et polaroid foto, og på sin egen vis kan give mig muligheden for at se solen stå op.
Det er SÅ fantastisk, og jeg har faktisk regnet ud i min morgentågede hjerne, at jeg med lidt snilde kan få lavet en forhøjet udkigspost ved gavlen udenfor, så jeg har mulighed for at gå derud, stille mig op, og dermed få muligheden for at se endnu flere smukke opgange uden en vinduesramme omkring.
Da jeg stod der og bare stirrede på en himmel der skiftede fra rød over i orange og minutter senere gul, gik det op for mig, at som med en solopgang der skifter farve over kort tid, således også med det forår som netop er skudt igang. Når først det rammer, foråret, så går det så udsigeligt hurtigt, at vi skal være observante og til stede i nuet, hvis ikke vi skal misse oplevelsen.
Det var bare det jeg ville sige idag. Rigtig god søndag derude.
Tak og god søndag til jer (o: hilsen Priska.
SvarSletDet er så sandt, Henriette! Det er ikke altid nemt at huske at nyde det fine lige når det er der. Men det er en kunst man til stadighed må huske at øve sig i :-) I går stod jeg helt stille og glædede mig længe over at de ærter jeg såede i juleferien står med bittesmå grønne spirer. Og sådan er der så meget hvis man bare husker at se efter.
SvarSletFortsat god søndag til dig!
Kh Nana
Jeg er også helt forelsket i solnedgange.
SvarSlet- A
Tak. Lagde netop i dag mærke til det væl af Dorthealiljer vi har. Det dækker kæmpe areal. Så smukt
SvarSlet