Siden efteråret er jeg igen og igen kredset om modeller designet af Junko Okamoto. Der er noget ved de rummelige stykker strik som tiltaler mig. Ikke mange er der at vælge imellem, men dem der er.. de er bare så fede. Fyldt med strikkedetaljer som ikke lige brøler til himlen, men når man kigger nærmere på designet er det tydeligt at der er tænkt over detaljer og teknik. I modsætning til mange mange nordiske modeller, som jeg også uden diskussion er vild med, skiller hun sig ud ved at gå egne veje med facon og mønster.
Det kan jeg ret godt lide, også fordi en uøvet flerfarvestrikker som jeg, her har en mulighed for at strikket noget som er smukt og interessant uden at komme i problemer.
Efter måneders strikkekrise tog jeg i går aftes skeen i den anden hånd og påbegyndte en sweater. En sweater hvor der både er udsigt til tankeløs strik, og hvor jeg også får lidt træning i fokus og koncentration. Jeg håber selvfølgelig også, at det ender med en sweater jeg rent faktisk tror vil klæde mig og som ikke ender med at lide UFOdøden. Strikkefastheden blev ovenikøbet testet med en strikkeprøve, hvilket er helt uhørt for mig, og jeg endte med at måtte ned i en 3’er for at få størrelsen bare nogenlunde rigtig.
Garnet jeg har valgt er en tråd Linwoll og en tråd tynd alpaca, begge fra garnpusheren i nordjylland. Det bliver en dejlig blød sag, og jeg glæder mig faktisk til at arbejde med den. For at kunne fastholde min strikkemojo begynder jeg også på et sjal, som skal være ensfarvet og passe i farven til trøjen. Jeg har ufatteligt svært ved at færdiggøre påbegyndte projekter i eet hug, og det er nødvendigt at have noget at skifte med.
Sæt igang..
Ser skøn ud det garn du har gang i. Dejligt at du er kommet ud af strikkekrisen. 😄
SvarSlet