06 januar 2018

Når alt er farvet i januar





20180106_093116

En have i Danmark i januar kan være en mudret affære, og i dag er haverne hernede sydpå helt pludret til i januarfarve.





20180106_093235

Januarfarvet. Ordet kom lige til mig, da jeg stod op i morges. Det er en ganske særlig farve, hvis lige ikke findes i andre måneder af året. Det er en farve så mættet med tunghed og fugt og dagsmørke, at den eneste måde at redde hjernen fra helt at mugne er, at sylte dagen ind i klare regnbuefarver, der er investeret i til formålet. Den metode har jeg anvendt i mange år efterhånden, at hente regnebuen frem i januar, men denne vinter er alligevel anderledes på eet afgørende punkt. Vinteren 17/18 har vist sig at blive endnu et vendepunkt for mig, et mere i den lange række af opture jeg har haft i det sidste år. Denne vinter har jeg nemlig hygget mig i mørket!!!  




IMG_20180103_102735_629



Det er en tilstand jeg bare ikke har magtet at være i, i de sidste syv år!!


Det har været en ubrydelig cirkel af tristesse, træthed, nedture, og til tider gråd, at komme igennem de lange vintre for mig, som regel har jeg kørt hulebjørnsmetoden og er simpelthen gået i seng allerede ved 21.-21.30 tiden. Jeg har bare ikke orket, at være vågen i de uendeligt mange og lange timer i mørke hver eneste dag, så jeg taklet dem ved at sove mig igennem dem.


Indtil videre.. ikke dette efterår eller denne vinter!



20180102_212016

Jeg har nærmest transformeret mit sind tilbage til dengang, hvor jeg evnede at hygge igennem og jeg har genoplevet glæden ved stearinlys, og rarheden i at putte med tæpper og tv i timevis. Hvor jeg før har følt mig desperat og kvalt i mørket, føler jeg mig nu tilpas. Ja jeg føler det tilmed tiltrængt med nogle måneders hvil.

Det seneste år er det som om Henriette langsomt er ved at dukke op igen. Hende jeg kender og som jeg har savnet. Hende der var før alt dramaet og før bloggen kom til. Eller.. helt den samme bliver jeg jo aldrig, og det ville også være både spooky, uønskværdigt og unaturligt, men elementer af min sjæl kan man vel sige, begynder at dukke frem igen. I stedet for at være fastlåst og fastholdt, af både indre og ydre omstændigheder, i et skidt mønster og en ond cirkel er jeg åbenbart ved at bryde igennem og befri mig selv af fortiden. Som en fugl i et æg har jeg fået hul på skallen, er kravlet ud og er ved at lære at flyve. Efter syv år må jeg så også lige sige på godt dansk..


DET VAR FANDEN GALME OGSÅ PÅ TIDE!  NÅ!


Det falder godt i tråd med det løfte jeg har givet mig selv om, at vende ryggen til alt det og alle dem der insisterer på, at jeg bliver stående på stedet. Insisterer på, at udvikling og fremskridt ikke er for mig. Bliver ved med at minde mig om at det, jeg har arbejdet og arbejder så hårdt på at komme videre fra og over, ikke KAN lade sig gøre. Det gør mig rasende og umådeligt ked af det. Alle ved, at det sundeste man kan gøre for sig selv er, at slippe fortiden og skynde sig at være i nuet. VÆRE i nuet. SE nuet. OPLEVE nuet. Det mest konstruktive man kan gøre for at trives, gro og udvikle sig til en kraftfuld eksistens, er at nære nuet og holde op med at forgifte med fortiden. Nøjagtigt som med både prydplanter og ukrudt. Næring eller forgiftning. Det er ikke altid et valg man selv kan tage, men man kan omvendt godt aktivt tage et valg om at ville kæmpe i stedet for at lægge sig ned. Man kan vælge regnbuen fremfor farven januar..


Man kan feks vælge at pudse sine vinduer på en januarfarvet dag. Man kan sætte regnbuen frem i vinduet, og kigge regnbuefarvede frø til haven hos frøleverandøren. Man kan spise regnbuefarvet mad og man kan tage regnbuen i sine hænder og lave blomster i friske kulører.

IMG_20180103_122743_459IMG_20180103_154632_220IMG_20180104_135314_464IMG_20180104_184006_664IMG_20180105_133822_084IMG_20180105_133822_085


I det hele taget kan man vælge, at ville have hele regnbuen at kigge på i januar. Det behøver ikke være hele huset, der bliver malet om eller nyindrettet, mindre kan sagtens gøre det. For at få havens kulører ind kan man med et lille enkelt trick, hente regnbuen ned fra himlen og på den måde fortrænge farven januar. I min stue har jeg lavet min regnbuemotivationsplads foran vinduet:


20180103_15342520180103_15345320180105_102114IMG_20180103_154632_245IMG_20180103_154632_249IMG_20180103_154632_257IMG_20180104_165735_793

Resten af huset ligner sig selv, og der er ikke ændret på noget. Her dominerer som altid de mere neddæmpede nuancer, som vinteren også indbyder til. Kun eet sted er der eksploderet en farvebombe, og dette ene sted liver hele min dag op. Hele min vinter. Ligeså snart foråret begynder at levere farver og regnbuer i mine bede, kan jeg igen nedtone og som med julen, pakke noget af alt det kulørte væk igen.


Nu jeg tænker over det..


Jeg pakker julen ned og pynter til forår.. Det sgu da det jeg gør :- )

18 kommentarer:

  1. Glædeligt og inspirerende!
    Farver er så vigtige, én af grundene til at jeg elsker mit garn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige netop. Man kan bygge sin eget lille farvelager

      Slet
  2. Hvor ER du inspirerende - ville ønske jeg turde noget mere med farver. Hente regnbuen ned på jorden ja eller i vinduet. Og du har gjort det. Hvilken sjælsstyrkende "udsigt". Tak for det :)
    God weekend fra Fyn
    Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Jette. Det er egentlig også det der er mit mål, at kunne lokke/inspirere andre til at køre lidt regnbuefarver i de grå måneder :-)

      Slet
  3. Januarfarvet! Hvilket rammende udtryk. Det er jo lige det, det er. Men så er det jo dejligt at lege med farverne som du gør. Selv strikker jeg trøstemus i alverdens farver, det bliver man også glad i låget af :-) Mennesker der er negative og som dræner én for positiv energi skal man luge ud af sit liv hurtigst muligt (så vidt man kan). Godt at læse at du er ved at komme ud af puppen og folde vingerne ud som en smuk sommerfugl. Varme januarknus til dig og Herman fra

    fru Jensen
    Gudhjem

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan ser de trøstemus ud??? Dem vil jeg da rigtig gerne se :-) Tak for knus og i lige måde til dig herfra

      Slet
    2. Du kan se dem på Facebook. Bare søg på gruppen Trøstemus til alle børneafdelinger i hele Danmark. Jeg har dog ikke nået at sende nogen ind endnu, men gruppen har samlet (hold nu fast) 20701 mus på et år. Gruppen fejrer faktisk 1 års fødselsdag idag. Man kan både sy, hækle og strikke mus og andre trøstedyr. Det er simpelthen så sjovt at lave mus. Måske det var noget for dig ? Knus herfra.

      Slet
  4. Ja, lug ud i dit liv og lug ud af negative mennesker�� Vælg det positive. Vælg farverne. Vælg det rigtige �� MEN husk de medmennesker, der ikke lige pt kan se farverne. De mennesker, der følger dig fordi at du satte ord på smerten. Er det bare at vælge? Hvilke råd kan du give til andre, for at nå til der, hvor du er nu?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan jo ikke blive ved med at sætte ord på en smerte der ikke er der. Det er en stor glæde for mig, at mine skriverier har været til støtte hos andre med en smerte indeni, "desværre" ønsker jeg ikke at give næring til smerten af hensyn til de der står i en smerte endnu. Jeg har rykket mig ved egen vilje, og det er vel nok det eneste jeg kan råde til. Jeg har haft bostøtte ja, men jeg har ikke fået professionel hjælp til sjælen, og derfor har jeg bare insisteret på at jeg VILLE have det bedre. Nægtet at stå stille og affinde mig med min skæbne. Andet kan jeg ikke sige. Hvis man har fulgt mig fordi jeg har haft det svært, så må man nok acceptere, at den vinkel ikke længere er den primære hos mig. Jeg er møgtræt af at skrive om elendigheder, men det er jo ikke det samme som at elendigheder er forsvundet fra min tilværelse. Ikke 100%. Personligt er det mest sundt for mig, at jeg fokuserer på det positive. Det har også været den vinkel der har hjulpet mig frem de seneste år.

      Slet
  5. Det er dejligt, at du har rykket dig og har det godt. Jeg vil dog gerne holde dig fast på om du virkelig mener, at det er gjort ved vilje og positiv tænkning alene? Mindes du ikke alle de råd du fik om positiv tænkning, da du havde det svært? Du blev beskyldt for at have ondt af dig selv mm. Vil du nu selv sige lige sådan til et menneske, der er langt nede? Jeg tror ikke på, at heling sker, hvis bare man tænker positivt og vil det. Der skal mere til og det “mere” er vigtigt at formidle, så man ikke efterlader syge mennesker med skam og skyld over manglende formåen.

    SvarSlet
  6. Helle! Nu går du simpelthen for vidt. OG du overskrider alle mine grænser, hvilket jeg ikke vil tillade. Det kan aldrig være mit ansvar, hvordan du takler dine dæmoner og jeg nægter at tage på mig, at jeg "efterlader" dig eller nogen andre på nogen som helst måde. Jeg er skribent. Og har været skribent. Og kun det. Ikke helbreder. Jeg er stadig borderlineramt, det kan ikke ændres ved positiv tænkning, MEN.. jo, man kan med positiv tænkning og vilje alene godt vende mørke til lys.Positiv tænkning/vilje OG handling. At handle på at gøre alt det der giver glæde og energi. Ved mig er det strik og have jeg aktivt bruger til at vende mit liv. At du mener der skal mere til kan jeg ikke formidle. Du får ikke lov at holde mig fast på noget som helst. Det må du bare acceptere, og fremover bliver alle skriv fra dig af denne karaktér simpelthen slettet. Mvh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke jo ikke mig, det handler om. Hvor du er nu, har jeg jo været i flere år. Mine ord til dig har ofte handlet om at sætte pris på hverdagen og de små glæder.
      Du valgte at have en blog, der handlede om livet med psykisk sårbarhed og du ønskede forståelse herfor. Nu forstår du åbenbart ikke mit budskab🤔

      Slet
  7. Det er voldsomt at forvente “opskrifter” fra andre. Det kan man ikke.
    I min optik har Henriette generøst delt sit livs udfordringer med os, så vi har kunnet følge hendes kamp. Som hun kar kæmpet på sin måde på sine præmisser. Sådan som alle på leve - og kæmpe - sit eget liv. Nogle mennesker vil kunne køre Henriette-metoden, mens andre vil have brug for noget andet. Eller tredje. Vi har fulgt med i Henriettes syv magre år. Må de nu blive fulgt af - ikke syv fede år, men mange leve-værdige år. At det fremover bliver mindre tungt er godt for Henriette. Og god viden for de, der endnu sidder i kampen: Det kan lade sig gøre, når man finder sin egen vej. Ingen kan finde og servere den. Det må man se i øjnene, hvor ærgerligt, det kan være. Det er ikke et svigt fra Henriettes side. Sikke noget vrøvl.
    Op på hesten og kom igang selv.
    Hanne

    SvarSlet
  8. Nej, selvfølgelig er det ikke et svigt fra Henriettes side. Hun har taget mange kampe og fået hjælp. Men at gøre det til et spørgsmål om at tænke positivt forenkler en meget kompleks situation. Er der nogle her, der ville kunne bruge en psykiater, der sagde: “tænk positivt”, hvis I eller Jeres barn fik en diagnose? Jeg ønsker for alle, der får en Borderlinediagnose, at de ikke skal leve med skam og skyld. Det kan ikke afhjælpes ved at tænke positivt.

    SvarSlet
  9. Er så enig med ANONYM. Godt skrevet!

    SvarSlet
  10. Jeg har overvejet meget om jeg skulle reagere på dit svar til mig, Helle Storch, men nu skal det være.
    Jeg har ikke været opmærksom på dine kommentarer, før Henriette kom med en skarp reaktion for nogen tid siden.
    Hør dog efter, når Henriette siger, at hun ikke magter dine kommentarer. Jeg synes, det er ret tydeligt, at de ikke gør noget godt for hende. Selv om du formentlig skriver i de bedste hensigter, opnår du alt andet. Synes du, Henriette er afsporet, så HAR du fortalt hende det, og hun har svaret. Lad det så være.
    Hanne

    SvarSlet
  11. Knapt så anonyme Hanne :-) Her har du nemlig fat i noget meget vigtigt - retten til at sige fra! Vi får jo altid at vide, at vi selv sætter grænserne, men hvad nytter det, når (visse) andre bare bliver ved og ved med at insistere på at trampe på dem. Ikke en skid jo :-) Så må den slags mennesker ud af ens liv. De vil oftest ikke forstå, hvorfor det skete, men så må de jo opsøge professionel hjælp.

    SvarSlet
  12. Hej skønne Henriette,
    Jeg kan kun være helt enig med anonyme Hanne og Fr. Møller �� kommentarerne fra Helle Storch gør intet godt, så SLET alle kommentarer fra damen og fortsæt dine fantastiske udvikling ������ stort knus til dig, vi ses igen ��

    SvarSlet