Uventet aktivitet på matriklen, udlejer rykker ud

 

 

 

 

 

Fredag talte jeg med udlejer i telefonen. Jeg synes lige jeg ville minde ham om min eksistens, og samtidigt spørge lidt til div gamle/glemte aftaler. Vi enedes om, at jeg skulle ringe igen mandag morgen, for at aftale nærmere dato for hegnet ind til naboen. I weekenden har jeg så gået og planlagt en øvelse udi diplomatiets og  motivationens kunst, for den slags er somme tider påkrævet med en travl og træt udlejer.

 

Jeg synes jo selv jeg havde lagt en totaaaaalt genial plan for, hvordan jeg skulle få ham til at fjerne det træ og de småstammer, som han lovede allerede for et år siden, men optimismen var da begrænset. Det indrømmer jeg. Det ER også et højt træ med en mega tyk stamme der er tale om, så det er ikke lige bare sådan. Men det er NU, hvis ikke det skal være for sent, da Majbritt skal igang med at anlægge køkkenhave, og det er hendes have det kommer til at gå ud over når det falder. Hun er iøvrigt lige så træt som jeg, af alle de grene der hele tiden regner ned fra toppen af træet.

 

Nå, men planen var lagt. Lige indtil jeg blev vækket af en let slumring efter morgenkaffen, af udlejer der måbevidst kom slæbende med assistent1 og assistent2 for at gå igang med hegnet. DET kom i den grad bag på mig, og jeg var lige et par minutter om at fatte at det var NU, at der blev lukket af for mere trafik i min have. Jeg fik tøj på i en fart og da jeg kom ud var det jo allerede super dejligt vejr, så humøret fik et ekstra nøk opad.

 

Men hvordan så lige med mine nøje planlagte strategier?

 

 

Træet ryger på onsdag efter klokken 13…

 

 

Hehe.

 

 

Han skal afsted til Spanien lørdag. Fælderen ku kun i denne uge. Majbritt er så småt ved at gå i gang i sin have. Jeg så meget meget træt ud ved tanken om endnu et år i skyggen, og slunkne blomster til følge. Og han kan jo se hvor meget jeg går op i at hans matrikel bliver holdt og passet. Af sammen grund blev der også i dag sat punktum for et par andre små stammer, der stod i vejen rundt omkring.

 

Det siger sig selv, at mandag formiddag har været vældigt aktiv på den sociale front og jeg havde en stund midt i det hele, hvor jeg fik det en smule skidt. Ondt i maven, rysten på hænder, hjertebanken og nervøsitet. Fordi jeg blev overrumplet og fordi der foregik så meget på een gang. Det er sin sag at holde tre mænd i ørene, så de ikke når at smadre alle mine små tulipaner der titter frem allevegne. Det endte dog med at de med respekt spurgte før de trådte hihi, men pyh jeg kunne ikke lige helt overskue tingene.

 

 

Nu er der lukket af med hegn indtil naboen. Gårdhaven ligner en slagmark, så jeg mangler ikke beskæftigelse i lang tid fremover. Jeg har fået sat min pressening fast igen, efter den var blevet blæst løs i vinter. Jeg har fået tætnet taget yderligere, og der er fjernet to stykker pilehegn, som pludselig stod i vejen, hvor jeg nu skal have åbnet ind til det nye havestykke. Jeg har fået fjernet to genstridige tykke trærødder i hullet, hvor jeg vil have åkander i en balje, og jeg har selv renset tagrenden på skuret. Og som rosinen i pølseenden greb jeg min sækkevogn, og gik hen til XL BYG for at hente endnu en regnvandstønde.

 

 

Og SÅ har jeg ellers ligget ned resten af dagen.

 

 

Søndag den første forårsdag i 2015

 

 

 

 

Sådan. Intet mindre. Og sikke en dejlig en det det har været. Prisen for at insistere på, at udnytte hvert muligt sekund er godt nok ikke lille, men det sk.. jeg på. Jeg har manglet og trængt så længe har jeg. Mest ondt, hvis vi lige skal have en hurtig oversigt, gør det selvfølgelig i lænden. Og det endda selvom jeg har været varmt klædt på på ryggen, OG har skiftet t-shirt flere gange, fordi jeg sveder tran efter ti min. Det gør ondt i knolden, det gør ondt i læggene, og det gør ondt i vingebenene. Mao det er på høje tid at det bliver udevejr igen.

 

I aftes fik jeg den indskydelse at lægge dej op til boller, så her til morgen duftede der af nybagt brød allerede halv ni… Jeg kører stadig på med at undgå sukker og hvidt mel, så det var grove og tunge og mættende små brød, der kom ud af ovnen. Jeg ved ikke.. jeg husker ikke den oprindelige opskrift og jeg gør sikkert alverdens ting galt, for det er så som så med hæveevnen, men da det jo kun er mig der spiser dem, ja så gør det ikke så meget. Jeg skal bare have en masse gode sager indenbords, og det var noget med en bunke havregryn, hakkede abrikoser, rosiner, hakkede mandler, hørfrø, solsikker, og sikkert også andre ting. Jeg har allerede glemt det. Det hele bliver bare blandet og sat udenfor. BUM!

 

En kvik Ig’er noterede pronto mine smøger og ja.. de ligger der og skriger til himlen. Jeg har ikke fortrudt mit ønske om at stoppe, men fokus har ikke været til det og nu, hvor jeg er dygtig og god til at spise bedre, håber jeg inden længe endnu en gang at få droppet de forbandede osere.

 

En anden kvik Ig’er spottede min kattebog, og derfor kommer der her lige et kik indeni. Der står ikke så meget endnu, men den er fyldt med post it’s og kattetegninger. Min moster fra England har sendt den til mig i december, så jeg ved desværre ikke hvor den er købt henne, men jeg er super glad for den. Nænner næsten ikke at bruge af den faktisk.

 

I dag blev det gårdhaven som fik opmærksomhed. Der er en masse oprydning at tage fat på. Blandt andet havde jeg fået samlet mig en aehm.. lille, pinligt stor bunke med affald til komposten. Alt fra gamle afdankede forsythiagrene og visne granbidder til div skrald af frugt og grønt. Det sidste var godt nok pakket i poser men alligevel. Jeg har bare ikke magtet at gå den laaaaange vej fra hus til baghave. Nu er det fjernet. Ligeså er afdækning af bedene, selvom man ellers anbefaler at lade det ligge og bare formulde. Det er muligt siger jeg så. Men når alt, som i ALT hvad der har grønt løv om vinteren, OG de nye tulipanskud ser ud som her:

..  så må der gøres noget. Resultatet var i dag de første bitte små sataner, som straks blev skåret midt over. Jeg er sikker på at der er mange flere, men det var hvad jeg nåede at spotte i dag.

Jeg hader de bæster gør jeg.

 

Foruden mine myrderier på slimede beboere, har jeg endeligt fået lagt alle dahliaknolde i jord. En nødvendighed for ikke at de skulle nå at tørre ud. Jeg har gemt fra sidste år, og også delt et par stykker, og så er der ankommet nogle, som er købt på nettet. Jeg ved ikke med jer, men en drøm om et drivhus virker pludseligt ikke helt i hegnet vel:

Jeg har en veltilrettelagt plan i mit hoved for deres palcering i år, for at undgå samme sølle resultat som sidste sommer. Hver en centimeter sol skal udnyttes, da der ikke er for meget af den her på matriklen. Ihvertfald ikke hvis man er en blomst. Mere om det når den tid kommer.

 

Der er blevet flyttet møbler og rodet lidt med ukrudt. Der er klippet tørt løv, og revet lidt i gruset. Der er blevet holdt mange pauser og drukket ligeså mange kopper kaffe. Da klokken var omkring tre, kom jeg i tanke om det kattemad jeg manglede, og derfor vil nogen kunne berette om, en for dem ukendt kvinde, som er set slingrende ned ad Vestergade. Hun rapporteres at ligne en der var beruset, og som sikkert også havde gjort i bukserne, hvilket så altså er aldeles forkert observeret. Kvinden var såmænd bare mig, der havde så ondt, at selve det at gå var behæftet med stor risiko for et akut hold i ryggen. Den mindste forkerte bevægelse, og det havde været ude med mig. Da jeg endeligt var vel hjemme igen, kunne jeg lettet begynde at stønne ubehersket. Kender I det?  At det vil være for pinligt at pive offentligt, men at man hyler højt når ingen kan høre noget? 

 

Nu er det aften.

 

Jeg har stadig småondt. Mest i lænden, men også lidt i hovedet. Tror nu nok at det sidste skyldes medicinen, som jeg allerede rent har glemt at jeg tager, så det går over igen. AT de virker er jo tydeligt. Og heldigvis for det.

 

Ellers havde jeg ikke kunnet leget powerranger i haven. Nemlig.

Hovepineramt fredag

 

 

 

 

Torsdag aften, efter dagens succes med indkøb af jord, var jeg simpelthen så motiveret til at begynde på lidt udearbejde fredag. Jeg gik tidligt i seng, sov tungt og vågnede op med den ondeste migræne. Det er (i min verden) længe siden sidste anfald af den kaliber, så jeg var helt uforberedt, og igennem tågerne var min frustration til at tage og føle på. Nu har jeg ligget her og ligget i månedsvis, først bare træt og siden også med en mindre nedtur, så det passede mig overhovedet ikke. En uge inde i ny medicinering kan jeg tydeligt fornemme forskellen selvom jeg stadig er træt, og jeg trænger til at mærke jeg lever igen.

 

Fredag blev det ikke.

 

I dag lørdag er et åbent spørgsmål. Jeg har sovet temmeligt ringe, og en mild hovedpinerest ligger stadig og dunker bag øjet. Tidligt i morges fik jeg badet, så jeg var sikker på at DET mål var nået, og jeg var også tidligt ude efter lidt proviant, men det ER godtnok stadigt friskt hernede. Det blæser køligt, så jeg forestiller mig at jeg kan tage en lur nu og håbe på at det er blevet rarere at være ude efter frokost. Om ikke andet er planen at søndagens udsigt til godt vejr SKAL udnyttes, og så må lørdag bare være opvarming.

 

Jeg har på trods af vind og vejr, alligevel siddet lidt ude her til formiddag. Lidt morgenmad og en lille vandring var skønt, men nu sidder jeg varmt og godt under dynen i sofaen igen. Solen kigger lidt frem, og jeg håber den bliver her, indtil jeg igen vover mig ud.

Dag to med en god pris

 

 

 

I dag har jeg haft en aftale med Lizette, og jeg var fast besluttet på at DEN ikke skulle aflyses. Jeg kørte og vi slæbte. Jord…

 

Der er gode priser i denne uge i Jem og Fix. Een ting er en kvart plan om højbede, en anden er en pris man kan forholde sig til, så kort tid efter vi gik ind så det sådan her ud:

10 sække a 9,50 stk og nogle spande til knolde. Ind, fyld, og ud igen. Min bils størrelse begrænser jo alt for vilde indkøb, så jeg tænkte at det måtte være rigeligt. Det var det så ikke, så vi kiggede på hinanden og vendte kareten til endnu en tur:

Fem mere ..

..  og SÅ var det vist rigeligt. Der meldes om svage skrabelyde og langsom accelration ved kørsel hehe

Hun blev og hjalp til med at stable og nu ligger mine sække så klar til videre transport om bag skurene. De FEMTEN sække a 40kg, fire spande, og en pose rosengødning endte med at lyde den skarpe pris af 

 

206,00 gode danske kroner

 

Nu kan jeg vist godt melde klar til weekenden og det bedste er, at jeg stadig har julepenge tilbage, så en ekstra regnvandstønde og stedmoderblomster er også indefor rækkevidde. Faktisk er det nærmest historisk det her. Får jeg penge i gave, er de altid brugt indenfor endog meget kort tid, men her har jeg virkelig lagt bånd på mig selv og ventet på gode tilbud. Jeg har vidst at jeg ville have jord feks. Og en boreskruemaskine. Sådan en handlede jeg i sidste måned på nettet. Nedsat 1000 kroner og sendt hertil med post. Nu kan jeg bygge som en sindssyg derude også. Min julegave har altså virkelig givet mig nogle gode og brugbare ting og jeg er smadder taknemmelig.

 

Mayflower bomuldsgarn på tilbud

 

 

 

 

Det kom tilfældigt til mig. Tilbuddet. Og der ER tilfælde, hvor man næsten ville være uartig, hvis ikke man handlede på det. Jeg mener.. Mayflower bomuld til en flad ti’er nøglet, ER bare et godt tilbud.

 

Enhver hækler ved, at der går mere garn til hækling end til strik. Og enhver hækler vil også vide, hvor praktisk det er aldrig at gå ned på lager. Så jeg har efter måneders tørlægning handlet garn i dag. 10 nøgler hvid, et par farvet og så to hæklenåle. Hæklenålene var jo så det typiske UPS! Sådan går det altid, og det er sikkert også med i beregningerne fra den onde onde garnsælger.

 

Garnet har jeg købt hos Garngaragen som bor her:

http://www.garn-garagen.dk/

 

 

Dette er mit bidrag til god public service, og for at forhindre hæklere i at opleve kriser i nærmeste fremtid.

 

 

Jeg prøver af al kraft ikke at stresse

 

 

 

At have en have skal ikke være stress, men fornøjelse. Det mantra gentager jeg for mig selv hver dag, for der er en masse jeg kunne have lavet, men som jeg bare ikke har energi til. Ydermere kan jeg se rundt omkring, at der virkelig er gang i forårsforberedelser, som får mig til at føle at jeg er bagud og ikke kommer til at nå det jeg gerne vil.

 

Det er en fuldstændigt vanvittig følelse, for man når det man når, og det nytter ikke at blive ved med at dvæle ved, hvordan sidste år var. På dette tidspunkt havde jeg allerede været igang udenfor i en måned, men i år er det kun nogle få spirer jeg passer med omhu, og så dahliaer der alle er ved at være puttet i potter. Det handler jo i høj grad om vejret selvfølgelig, og ikke to år er helt ens.

 

Det går nok. Jeg må skrue ned for ambitionerne og bare vide med mig selv, at jeg allerede har lavet en masse gennem vinteren derude. Det er bare det, at jeg jo har glædet mig helt vildt i månedsvis til netop denne tid. Til at komme igang og ud. Og nu sidder jeg så bare her og er dødtræt. ØV

 

Sol regn sne regn sol sne regn sol sol regn, og Holger har frit spil

 

 

 

Ja altså vejret i dag er jo helt gakket. Lidt ligesom mig hehe. Det skifter konstant, så jeg er helt ok med bare at ligge på sofaen. Jeg er begyndt at have det lidt bedre, kæmper kun en smule med bivirkninger som kvalme og søvnløshed om natten. Derfor fortsætter jeg med at sove på underlige tidspunkter, men der ER bedring at mærke. Heldigvis.

 

 

At jeg er langsom og slap, giver Holger frit spillerum til at lege killing og i dag fandt han en ny leg..

 

…  nå, men nu er jeg træt af den leg, så gider du lukke mig ud nu mor?

 

 

Og ja, faktisk. Det gad jeg godt, for det næste han kastede blikket på var skrivebordet, og der ligger frøposer sirligt sorteret over det hele, og dem får han ikke lov at lege med.

Første søndag i marts og en sejr

 

 

 

 

JEPS!   vinteren er officielt overstået for denne gang. Det betyder jo desværre ikke, at vi hermed også slipper for mere kulde, meeeen solen har da skinnet af flere omgange hernede i dag. Senest i eftermiddagstimerne, hvor en mindre sejr indtraf.

 

Og grin bare. Det ER en svær en at forstå, når man ikke selv har prøvet det, men et bad kan være så uoverskueligt at det ikke bliver til noget, når man er langt væk fra  normalhverdagen. Jeg har af samme grund kørt truckervask en hel måned.. Pinligt men sandt. Jeg har megatør hud, så ikke nok med at der skal skrubbes og skures, tørres og klædes på, så skal hele kroppen også have et lag fed creme. HVER gang den har været i vandet. Det er ikke noget større projekt normalt, men igen.. det er et bjerg at bestige, når man næsten ikke engang kan rejse sig fra sit vandrette leje. Efter en hel måned uden fedt overhovedet, kan det både ses og mærkes at huden er udpint.

 

Især mine fødder har været skammeligt misligholdt i flere måneder. På samme måde som med negle og hænder, har jeg altid haft en ting omkring velplejede fusser. Også om vinteren. Jeg hader de sprækker og tørrer ud, men nu var de endt som en skandale for enhver sandal.

 

Søndagens sejr var en lang tur i badet.

 

Med peeling og en gennemgribende redningsaktion af hud og fødder. Det værste med tør hud, og især fiskehud som jeg har en snert af på skinnebenene, er at jo længere tid der går imellem peeling og cremer, jo mere klør det. Og lige nu har jeg i ugevis haft sår op og ned af armene, fordi jeg har kradset mig helt vildt. Og kradset igen når der kom sår. EEEW altså, det er noget værre noget, men NU har jeg ti kilo supercreme i et tykt lag over hele kroppen. Fødderne har fået et lag af 8hour creme, og ovenpå det et tykt lag af Repair Creme, og nu er de puttet i plastikposer og overtrukket med en tyk sok. Det skal nok få bugt med gammelkonetendenserne, og i aften når jeg går i seng, bliver de pakket ud og sat fri igen.

 

Den omgang tog jo næsten livet af mig, men jeg er så stolt over mig selv. Jeg rejste mig gjorde jeg. På mine sprøde fødder gik jeg ud, og tændte for bruseren. Og da vandet alligevel fossede, ja så blev badeværelset lige spulet også. Væk med spind og støv. Rengøringsmiddel i toilet og vask, og på en times tid blev både menneske og matriel rent og pænt igen.

 

 

Nu mangler bare liget af ‘koppen på første og resten af huset..

 

 

 

Holger skal hentes ind, og jeg skal have en kop kaffe mere, og så bliver resten af søndagen tilbragt med det her: