Dagens gerning

Jeg er tilfreds..

Jeg har endelig brugt lidt tid på at få orden på soveværelset/pulterkammeret. Der er jo nu stort set ikke plads til andet end at gå frem og tilbage, fordi Rasmus' ting også er herinde. Efter lidt oprydning, sortering af dette og hint, støvsugning og fjernelse af absolut unødvendige gemte ting, er der helt dejligt igen.

Mit skrivebord kan rent faktisk bruges, min stol kan jeg sidde i, som nu hvor jeg har den bærbare på skødet, vores seng ligner en seng igen, og tøjet ligger i pæne bunker.

Indtil han får sit eget værelse en dag, kan det bare ikke lade sig gøre at rede seng med sengetæppe. Egentlig har jeg aldrig gjort den slags, for som tidligere støvallergiker, er det jo bedst at sengen får lov at stå luftigt. Det ændrede sig dog en dag i efteråret hvor jeg faldt for det absolutte sengetæppe. Det er præcis som jeg har drømt om i flere år, med to store tilhørende puder til.
Blå nuancer og lidt jord og lyse farver syet sammen i patchwork. Jeg fandt det hos Isabellas og i måneder gik jeg rundt om den varme grød fordi det var lidt pebret i prisen. Da vi nåede august blev prisen næste halveret og jeg sprang til som en tiger på sit bytte.

I dag er jeg dog nødt til at folde det pænt sammen, og for en tid bruge det som dækketæppe på min stol i soveværelset. Det bliver simpelthen alt for hurtigt beskidt og slidt, når det bare ligger hulter til bulter i mellem seng og gulv. Vi slæber jo dyner frem og tilbage hele tiden, fordi vi sover i stuen på skift. Pyyyhh tror I det er noget der støver?????? SUK

Nu er her så altså rent og ordentligt igen. Juhuuu


Det er lige gået op for mig at jeg ikke engang har et foto af mit tæppe , så her er et foto af min lille minialtan fra dengang jeg boede i Lyngby. Der var ikke meget plads, men jeg fik alligevel plads til lidt af hvert og en lille skammel. Der sad jeg så i eftermiddagssolen og nød en kop et eller andet.

Dette er min elskede stol. Da jeg boede for mig selv, var den smuk, hvid og frisk at se på. Det er den ikke mere. Med aå mange børn der glemmer at vaske hænder og smide sko, er der kun en vej... et nyt betræk den dag vi ikke længere er så mange.


Smukke ting og strandfund på gulvet.


Bloggen her vil muligvis være lidt skizofren de næste par dage. Jeg prøver at få den til at ændre udseende og har lidt forskellige muligheder på tegnebrædtet. Vi får se om det virker, men bliv ikke forvirret.. Det er stadig mig og min families fortrædeligheder og glæder det handler om.


Til sidst vil jeg da lige indskyde at jeg er begyndt at være temmelig utilfreds med at vi IKKE har net i sommerhuset. Ja ja , jeg ved det godt. Har jo tidligere fortalt om de glæder der er ved at være afsted uden dagligdagens elektronik, men jeg får altså alligevel pip, for der er jo også der, liiige et eller andet jeg gerne vil fortælle eller kommentere på, og så skal jeg vente i flere dage på at skrive. Det klør i fingrene må jeg indrømme. Vi har talt om at købe sådan et transportabelt netkort, eller hvad det nu hedder, men der er rimelig sikkert ikke hul igennen lige der midt i mellem mark, skov og vand.


Tju hej, jeg smutter for jeg vil hvile lidt inden kæresten kommer hjem. ;-)