09 maj 2009

Vi prøver

Det er lørdag morgen og vi vågner langsomt.

Kæresten er allerede ude af døren, han skal jo lige give en hånd med hos en kammerat. Vi har alle sovet godt og der er stadig to teenagere der snuer i deres senge.

Rasmus havde lige en tid i aftes hvor han var så ked af det, og det skærer mig i hjertet at se. Vi prøver alle at hjælpe, men ved at det bliver tiden der må læge sårene, kombineret med samtaler. Jeg håber at vi kan få lidt psykologtid til ham, evt på skolen og så når han er registreret i vores kommune. Det begynder langsomt at gå op for ham, at hans hverdag er totalt forandret og det er hårdt for ham.


Jeg må indrømme at alle de praktiske ting, der er ved hver enkelt barn her i familien, gør mig temmelig stresset i hovedet. De har alle hver deres at slås med, og der er til hver enkelt koblet diverse offentlige personer på. Jeg må have et overblik..

Jeg gør nu det jeg er bedst til. Jeg organiserer og sætter i system. Hvert barn får deres egen bog, hvor alle navne, adresser og telefonnumre kommer til at stå. Jeg kan så notere de ting der vedrører dem uden at blande det hele sammen. Jeg skal bare lige have købt notesbøgerne , og det må blive på mandag.

Herhjemme må der også system i tingene. Jeg kan/vil ikke overkomme at være den der sørger for alt alene, så jeg vil bruge lidt tid på at få lavet et skema. Et skema hvor der kommer til at være alle børnenes navne på en led, og på den anden led står de ting de hver især har ansvaret for. HVER DAG...

Humlem i det hele er jo at de er nødt til at lære at vi alle må tage ansvar og hjælpe til. Gider de ikke, ja så er der konsekvenser. Her i huset er det værste man kan byde en teenager, at der ikke er mad at få... :-) :-):-) He he he

Jeg har det lidt sådan at jeg bare ikke gider skulle gøre hele køkkenet rent før jeg kan gå i gang med at kokkerere. De er alle sammen slemme til IKKE at rydde op/ tørre op/ fjerne rester og spildt vand og meget andet i løbet af dagen. Nu bliver det sådan, at når den første kommer og piber efter mad ved aftenstide, ja så går jeg da glad i gang, forudsat at der er til at komme til, i vask og på bord og ved komfur. Er der ikke det, ja så er jeg munter over at kunne se nyheder i stedet. Jeg laver ikke en krumme, før der er orden der ude.

HVEM der har efterladt hvad, er jeg ligeglad med, men der er et skema over hvem der har køkkentjans også kan de gå derud og kigge på det. At lære dem alle at rydde op efter sig selv, er en håbløs opgave, og jeg regner med at de hurtigt vil bliver tvære over at skulle gøre rent efter alle andre også. Men det er middagen der står på spil. Vi to voksne er overnud tilfredse med en rugbrødsmad. Der er også havregryn hvis det skulle være.

Der er ikke tvivl om at det bliver lidt at en kamp, men jeg kan godt klare det tror jeg. Det er nødvendigt for ellers bliver jeg helt slidt op. Det sværeste er nok at få vores aspergerpige til at deltage. Hun har jo for det første svært ved at lære nye rutiner, og for det andet, har hun en ide om, at det ikke er endnu at hun skal deltage mere end hun gør. Der tager hun så fejl. Lidelsen er ikke en undskyldning for ikke at deltage så godt man kan i det daglige arbejde herhjemme.

Der ligger strategi og planlægning forude de næste par dage.

12 kommentarer:

  1. Hi Henriette!

    I'm gathering you have four children, but not all of them are your own, and one has an impairment. Is that correct? I'm trying very hard to follow!! :-)

    SvarSlet
  2. Henriette, du er en knag!

    SvarSlet
  3. Alt er som det skal være, kære Henriette. Du lyder nu som en superkvinde i mine ører ;-)

    SvarSlet
  4. Der er mange udfordringer for at få tingene til at hænge sammen for jer men jeg er sikker på du er kvinde for at klare det ;) Mange knus

    SvarSlet
  5. Hello sweet Sandra. First of all.. I'm searching the internet , trying to find a program to translate my writing, it bothers me that you can't understand whats going on here.. :-)

    And yes, we are now two grownups, each of us has two teenagers.. The one of them suffers from aspergers syndrom, it's in a light form, but the symptons she has, is very difficult for us to handle at times. The diagnose is new, and we are looking at at complete change in approach when it comes to her upbringing. One of her problems is interacting with people, she has no sence of human understanding of her own, and others feelings. Also she has very poor control over her bodymovements. She constantly bumbs in to everything, always spills food and drink all over. That's something I have to learn not to go crazy about. :-/ It's very hard for her to learn things she dosen't see the point of, so we put a lot of energy into showing her how to do the simplest things.

    I'm so impressed of the fact that you are hanging in here.

    I hope you had a great bithday, and that your flu is soon over.

    Hugs and have a nice day :-)

    SvarSlet
  6. Åh tak Sifka. :-) Jeg prøver ihvertfald..

    SvarSlet
  7. Jeanette Mariae.. Hmmm Jeg gør mit bedste, men super ajjj ik helt syntes jeg selv.


    Men mange tak og nyd engen i dag :-)

    SvarSlet
  8. Anette, heldigt at jeg godt kan lide puslespil. :-)

    Varme knus tilbage til dig

    SvarSlet
  9. PS Henriette - kender i google translate - http://translate.google.dk/ - jeg ved dog ikke om det oversætter 100 % korrekt?

    SvarSlet
  10. Det lyder som om du er klar med løsningsmodeller som alle har det bedst med i sidste ende.
    Synd for dig, at det ikke gik med lakrids, men det er dejligt at der er en ny på vej. SEJT

    SvarSlet
  11. Hej Anette. Ja og nej, jeg har prøvet det du taler om, men jeg kan ikke rigtig hitte ud af det. Jeg har jo sat et link på siden her, men jeg syntes det ser lidt underligt ud. Det jeg egentligt havde tænkt mig, var noget med at teksten stod her to gange, først på dansk og så på engelsk. Men jeg skal måske lige kigge lidt på google igen.. :-)

    Tak for tippet

    SvarSlet
  12. Hej Lis.

    Ja, jeg håber det vil fungere, men er dog udemærket klar over at de nok IKKE vil være tilfredse med at skulle lave noget som helst..
    Men sådan skal det altså være, ellers kan vi ikke være her.

    Jeg glæder mig meget til at vi får den lille nye, når nu lakridsen ikke kunne lide at være her. :-)

    SvarSlet