Guinea News..

Jeg har lige opdaget at mine blogroll igen ikke opdaterer!!

Hvor er det da mystisk. Jeg sidder her og kigger lidt rundt, og det er slet ikke gået op for min computer, at mange bloggere har været tidligt på færde i dag. Der er masser af skønne søndagsindlæg, men her hos mig ser det ud som om hele verden slet ikke er vågnet endnu.

Nå det var bare lige noget jeg måtte kommentere på :-)


Jeg selv har været ufatteligt tidligt oppe. Halv syv faktisk, og det skyldes mine kære små hårbolde. Her er det jo lige for tiden sådan at kæresten og jeg sover på sovesofaen i stuen. På den ene side af den, ved siden af armlænet står bordet som de bor på. Det kan for det første slet ikke stå andre steder, og nu hvor det er der, så er det endt med at være helt perfekt.
Vi kan sidde helt op af dem hele tiden, og med lågen åben, er der masser af kontakt.

Cupcake er jo frygtløs og render selv ind og ud. Den tager lige en ræsertur hen af sofaen og tilbage igen. Sidder der tilfældigvis et menneske, der hvor den skal til, jå så er det bare ærgeligt.. Vi bliver simpelthen forceret som et andet bjerg og morsomt ser det ud.

Det tog ikke mange uger før de ligesom fandt ud af, at hende der den store dame, der ligger og sover ved siden af på det kæmpe møbel, det er også hende der kommer med vores mad. Faktisk er det når hun går ud af døren i stuen, at det betyder salat og agurk næste gang hun viser sig.. OG når der lyder en raslen med noget så er det også lig med mad. Desværre er der jo ikke mad i en avis, eller når man åbner en plastikpose med strikkegarn feks, men det ved de jo ikke så de hyler op hver gang alligevel. Det ku jo være. Faktisk kan de begynde at pive over en lyd, i et af de andre rum i huset.. Det er helt utroligt.

Derfor sker der følgende hver gang jeg rejser mig i stuen. Fire marsvin spæner til den åbne låge. Fire marsvin kalder dernæst alt hvad remmer og tøj kan holde på mig, og fire små pelsede hoveder og 16 små poter hænger helt ud over kanten for at markere at de er ved at dø af sult.

Piv piv piv siger de højt i kor.

Nu har de så taget den et skridt videre. De har indført en ny morgenrutine. Den går ud på at de alle stiller sig op på ræd og række, med næserne klemt UD I GENNEM tremmerne på de, om morgenen altid lukkede låger, og skriger i vilden sky.
Det stopper så først når mor her har været i køkkenet og hentet salat skåret i fine strimler og agurk der er behandlet ligeså.

SÅ bliver der stille skulle jeg hilse at sige.

Der er en gumlen af den anden verden og det er et studie for sig, at se de små gnavere æde sig gennem alt det grønne. Hastigheden af deres tygning og af madens forsvinden er et syn for guder.

Når buret så er støvsuget for mad, sker det næste faste ritual. Morgenstangning..


Det er fire små marsvin der løber Formel 1, rundt i buret. Problemet er bare, at de nu er så store at de konstant støder ind i hinanden og gokker hovederne sammen. Eller også rammer de væggen og tumler tilbage helt rundtossede. Det er det vildeste cirkus og rasende morsomt at overvære.

I guder hvor er de bare underholdende. Jeg glæder mig til at det bliver varmere og mindre blæsende igen, for de skal klart ud på altanen og hygge skal de.

Det er faktisk blevet sådan at når Josefine kommer for at hente et par af dem, eller måske dem alle ind til sig, så bliver kæresten og jeg helt fjerne i blikket. Her bliver så tomt og stille i stuen at det føles helt forkert. Desværre er den ene jo hendes, og jeg kan ikke tillade mig at sige at hun ikke må have den og de andre hos sig i buret på værelset, men jeg er ikke begejstret for at de er væk, det er jeg altså ikke..


Der gøres rent og ordnes hos de små

De er nærmest umulige at holde væk, i mens det står på og høet skal lige trampes på plads.

Mor, jeg kan ikke nå den dejlige plante der..

Man bliver så træt af at gøre rent, det gør man altså..

On nu kan vi mennesker så igen høre andre lyde i stuen.. :-)


Livet som marsvin er en herlig ting.