21 juni 2009

Guinea News..

Jeg har lige opdaget at mine blogroll igen ikke opdaterer!!

Hvor er det da mystisk. Jeg sidder her og kigger lidt rundt, og det er slet ikke gået op for min computer, at mange bloggere har været tidligt på færde i dag. Der er masser af skønne søndagsindlæg, men her hos mig ser det ud som om hele verden slet ikke er vågnet endnu.

Nå det var bare lige noget jeg måtte kommentere på :-)


Jeg selv har været ufatteligt tidligt oppe. Halv syv faktisk, og det skyldes mine kære små hårbolde. Her er det jo lige for tiden sådan at kæresten og jeg sover på sovesofaen i stuen. På den ene side af den, ved siden af armlænet står bordet som de bor på. Det kan for det første slet ikke stå andre steder, og nu hvor det er der, så er det endt med at være helt perfekt.
Vi kan sidde helt op af dem hele tiden, og med lågen åben, er der masser af kontakt.

Cupcake er jo frygtløs og render selv ind og ud. Den tager lige en ræsertur hen af sofaen og tilbage igen. Sidder der tilfældigvis et menneske, der hvor den skal til, jå så er det bare ærgeligt.. Vi bliver simpelthen forceret som et andet bjerg og morsomt ser det ud.

Det tog ikke mange uger før de ligesom fandt ud af, at hende der den store dame, der ligger og sover ved siden af på det kæmpe møbel, det er også hende der kommer med vores mad. Faktisk er det når hun går ud af døren i stuen, at det betyder salat og agurk næste gang hun viser sig.. OG når der lyder en raslen med noget så er det også lig med mad. Desværre er der jo ikke mad i en avis, eller når man åbner en plastikpose med strikkegarn feks, men det ved de jo ikke så de hyler op hver gang alligevel. Det ku jo være. Faktisk kan de begynde at pive over en lyd, i et af de andre rum i huset.. Det er helt utroligt.

Derfor sker der følgende hver gang jeg rejser mig i stuen. Fire marsvin spæner til den åbne låge. Fire marsvin kalder dernæst alt hvad remmer og tøj kan holde på mig, og fire små pelsede hoveder og 16 små poter hænger helt ud over kanten for at markere at de er ved at dø af sult.

Piv piv piv siger de højt i kor.

Nu har de så taget den et skridt videre. De har indført en ny morgenrutine. Den går ud på at de alle stiller sig op på ræd og række, med næserne klemt UD I GENNEM tremmerne på de, om morgenen altid lukkede låger, og skriger i vilden sky.
Det stopper så først når mor her har været i køkkenet og hentet salat skåret i fine strimler og agurk der er behandlet ligeså.

SÅ bliver der stille skulle jeg hilse at sige.

Der er en gumlen af den anden verden og det er et studie for sig, at se de små gnavere æde sig gennem alt det grønne. Hastigheden af deres tygning og af madens forsvinden er et syn for guder.

Når buret så er støvsuget for mad, sker det næste faste ritual. Morgenstangning..


Det er fire små marsvin der løber Formel 1, rundt i buret. Problemet er bare, at de nu er så store at de konstant støder ind i hinanden og gokker hovederne sammen. Eller også rammer de væggen og tumler tilbage helt rundtossede. Det er det vildeste cirkus og rasende morsomt at overvære.

I guder hvor er de bare underholdende. Jeg glæder mig til at det bliver varmere og mindre blæsende igen, for de skal klart ud på altanen og hygge skal de.

Det er faktisk blevet sådan at når Josefine kommer for at hente et par af dem, eller måske dem alle ind til sig, så bliver kæresten og jeg helt fjerne i blikket. Her bliver så tomt og stille i stuen at det føles helt forkert. Desværre er den ene jo hendes, og jeg kan ikke tillade mig at sige at hun ikke må have den og de andre hos sig i buret på værelset, men jeg er ikke begejstret for at de er væk, det er jeg altså ikke..


Der gøres rent og ordnes hos de små

De er nærmest umulige at holde væk, i mens det står på og høet skal lige trampes på plads.

Mor, jeg kan ikke nå den dejlige plante der..

Man bliver så træt af at gøre rent, det gør man altså..

On nu kan vi mennesker så igen høre andre lyde i stuen.. :-)


Livet som marsvin er en herlig ting.

14 kommentarer:

  1. Det er skægt, jeg har aldrig interreseret mig for marsvin, for jeg har ikke ment, at de var særlig soiale, men der har jeg da taget grusom fejl, kan jeg se, det er herligt som du kan fortælle om de små tyraner, ja man får jo ligefrem lyst til selv at have et par stykker, men jeg tror, min kat nedlægger veto!
    Tak for kikket i masvinenes liv!
    knus
    Vibeke

    SvarSlet
  2. Du er så sød :-) Din glæde over de små lyser igennem skærmen :-)

    SvarSlet
  3. Jeg morede mig kosteligt over dine beskrivelser af deres giv-os-mad-NUUU hyl !!! :0)

    SvarSlet
  4. Da jeg var en 12-13 år havde jeg også et lille marsvin, men jeg var ikke så god til at "huske" at give den ny hø osv...
    En dag da jeg kom hjem fra skole og gik ind på mit værelse, hørte jeg pludselig ordene "Jeg vil så gerne have noget nyt hø" Jeg vendte mig forskrækket rundt og gloede på mit marsvin. WHAT, havde den lige snakket til mig, altså rigtig snakket! Så gentog den igen de samme ord... Jeg råbte og skreg på min far at han skulle komme... Han kom farende... "Far far, marsvinet kan snakke, vi bliver millionære nu"

    Så begyndte min far at vride sig af grin... Han havde på en eller anden måde sat en højtaler bag buret og inde fra stuen med en mikrofon, lod han som om det var mit marsvin der havde snakket... Tja jeg havde nu en spøjs far :-)

    Tak for din dejlig levende fortælling om jeres søde marsvin :-)

    SvarSlet
  5. Det var en dejlig beskrivelse af dit liv med de søde små kræ! Hvis jeg en dag ikke har katte mere, skal jeg helt sikkert have marsvin :O)
    Ha' en dejlig aften, klem :O)

    SvarSlet
  6. Det er så dejligt at læse dine beretninger om de små væsner :0D

    Min blogroll opdatere heller ikke særlig hurtigt. Sådan er det måske bare med Blogger...

    Knus og god aften
    Kari

    SvarSlet
  7. Hej Vibeke.

    Nej jeg tror heller ikke at katte og marsvin er en god kombination. :-)
    Selv har jeg ikke nogensinde tænkt mig at skulle ha marsvin. Mente slet ikke at de kunne andet end at ligge og bare ligge. Men jeg er blevet meget klogere, og er også sikker på at det handler lidt om hvor meget man selv er om dem.

    Knus Henriette ;)

    SvarSlet
  8. Jamen jeg kan slet ikke lade være Miri. De er så søde. Og det må jeg jo bare dele ud af ik..

    Knus H ;)

    SvarSlet
  9. Hej Trine. Ja du ved jo sikkert nok, hvordan det lyder. :-)

    Det er så festligt og meget underholdende.

    ;) Kh Henriette

    SvarSlet
  10. Hej du fra MIT fristed.

    Tak for den søde kommentar her hos mig. Ham din far er vist en værre drillepind hvad.. :-)

    Selvtak og jeg skriver jo ofte om dem.
    ;-)

    SvarSlet
  11. Godaften Madame.

    Jamen det skal du altså prøve en dag. De eneste de kræver er jo bare at man er om dem i det daglige. :-)

    Knus Henriette

    SvarSlet
  12. Godaften Kari.

    Det glæder mig at det kan underholde herinde, for jeg er jo selv så godt forgrint af dem.. Hihi

    Blogger er nok bare sløve i dag ja.

    Knus og tak
    Henriette ;-)

    SvarSlet
  13. Det var herlig læsning, Henriette. Jeg har altid troet, at marsvin kun løb rundt i et hjul, hvis de ikke lige sad på skødet som kæledyr.
    Men nu kan jeg forstå, at de er nogle sjove små trolde, som man kan have rigtig meget glæde af :-)

    SvarSlet
  14. Hej Lone.

    Det er de nemlig, og her er vi alle ret så vilde med dem. :-)

    Rigtig god mandag

    SvarSlet