28 juli 2009

Marsvin og aflysning nr 2...

I dag er jeg træt og uoplagt..

Jeg skal til tandlægen i Lyngby og jeg gider bare ikke. Der er langt derud, eller sådan føles det fordi jeg ikke har sovet så mange timer i nat. Reperationerne skal genoptages og der er masser af tage fat på.


OG NU har jeg så aflyst!

Jeg orker det bare ikke. Et eller andet sted er det jo fjumset, at jeg ikke kommer afsted, men sådan må det være. Heldigvis kender de mig rigtigt godt, kender min situation og også min psyke, så vi har lavet en aftale for længe siden om, at jeg altid kan ringe og aflyse. Når jeg får en ny tid, får jeg altid flere ad gange, netop for at jeg så hele tiden har en jeg kan bruge. Ventetiderne er temmeligt lange på klinikken, og jeg kan ikke bare lige få en dagen efter feks.
Jeg er taknemmelig for at de er så fleksible, det er sgu pænt af dem.


Godt så. Nu er det altså "tilladt" for mig bare at være her. Der var strikkecafe i dag kl 10, men på det tidspunkt kunne jeg slet ikke åbne øjenene. I aftes forberedte jeg mig ellers godt på besøget i butikken. Bøger blev fundet frem, der var forskelligt jeg ville vise hende. Mit sjal er nået til blonden og jeg har ændret lidt på den for at få den til at passe bedre til det kraftigere udseende det har fået, med de to garner i kombination.

Det er muligt at jeg prøver at komme afsted i morgen aften i stedet, nu får vi se. Et foto af creationen på også vente.. tænk jeg gider bare ikke hive kameraet frem. SÅ er den altså helt gal Hihi


Nej hvor er jeg lettet lige nu. Lille chokofant ligger her ved siden af mig. Den har bygget hule i mit tæppe og jeg kan mærke dens små bevægelser.



For tiden har vi skilt dyrene ad i to hold. I stuen er for tiden Chokofanten og Karamellen. Hos Josefiner er så Cupcake og lakrids. Det er nødvendigt for Cup og Karamel er for tiden IKKE gode ved hinanden. De strides og kommer op og slås for et godt ord. Det er ikke ualmindeligt at hanner ikke kan være i "stue" sammen, men det er først nu vi oplever at det kan blive virkeligt hedt. Det flyver med pels i stuen og der er rifter at se på dem begge to. Indtil videre har vi sådan været obs på det, og har ved et par lejligheder skilt dem ad. Det kostede både Kæresten og Rasmus nogle gevaldige rifter og bid. Biddene er ikke rettet mod os mennesker, vi kommer bare i vejen for deres kampe. Den går ikke i længden..

Vi er nu ved at finde en løsning på det problem. De elsker generelt at være sammen i flok, og de kalder på hinanden, når der er nogen der er væk. Et større bur må bygges for det de er i nu, er ikke rummeligt nok, de er jo vokset helt enormt alle fire. Hver dag er de ude og muntre sig i sofaen, der bliver dækket af tæpper. Men alligevel skal de altså have plads i buret også.


Gaab og på gensyn.


Forresten...

Jeg har læst jeres kommentarer til indlæggende jeg skrev i går. Jeg takker mange gange og smiler fordi de gør mig så glad, men jeg svarer ikke på dem i dag. Det er ellers noget jeg går meget op i, for jeg syntes det er vigtigt, når nu alle er så søde at gide skrive. I dag er jeg bare helt død i sværen. :-/

10 kommentarer:

  1. Forstår dig så inderligt - håber det bedste for de små svin - En skam I ikke kan undvære et værelse til dem! Min søsters svigermor havde på et tidspunkt en kanin med eget værelse - en kæmpestor ondskabsfuld han, der helt tyrraniserede og dominerede hjemmet. Den forsøgte enog at bedække hunhunden Lady i ubevogtede øjeblikke. Nå, den ER ikke mere..

    SvarSlet
  2. Sådanne dage må der være plads til :-)
    Husk at tjekke din mail !

    SvarSlet
  3. Jeg har haft mange mus, og musehanner slås også. Det fik mig til at søge på dyrlægevagten: Marsvin kan holdes sammen parvis som to hunner, en han (evt. kastreret) og en hun eller to hanner. Skal man have to hanner til at gå sammen, er det vigtigt, at mindst en af dem er lille unge, når de introduceres for hinanden, samt at der ikke er hunner i lokalet til at udsende kønsdufte, som de to hanner kan komme op at slås om. Marsvin kan også holdes i flokke med hunner/unger og evt. en enkelt kastreret han, eller i en arvlstrio, hvor der er to hunner og en han.
    Jeg håber, du får en rolig dag, Henriette, hvor du bare forkælder dig selv.
    Varme klem til dig!

    SvarSlet
  4. Jeg det lyder fornuftigt, sådan at trække stikket ud og og bare være dig.
    Og så synes jeg du er sej, sådan at tage til strikkecafe alene et vildtfremmed sted, det er jeg ikke sikker på jeg havde mod på :)

    SvarSlet
  5. Hvor er det godt du er så opmærksom på de små dyr.Det er da skønt du har sådan en flink og forstående tandlæge. Sender dig masser af knus - håber du får en god nats søvn. Knus

    SvarSlet
  6. Hej Lavendel.
    Et værelse ville være den rene luksus, på den anden side er det jo nok fordi vi er så meget omkring dem, at de er så livlige.. Miras to marsvin er jo helt passive og sidder stille døgnet rundt. Hun tager dem kun op engang i mellem for at ae dem, og der er en klar forskel på deres adfærd.

    Bedække hunden!!! ja det må da siges at være en ambisiøs kanin hva.. Hihi

    Dejlig dag til dig derovre på fyn. :-))

    SvarSlet
  7. Hej Miri. Jeg HAR tjekket som du jo har opdaget.. ;)

    Knus og god dag. :-)

    SvarSlet
  8. GOd morgen Madame. Tusind tak for tippet, jeg tror da også selv jeg lige vil tjekke lidt mere om det på nettet. Vores marsvinemor, er på ferie så jeg kan ikke lige tale med hende om det. DOG kan jeg sige at når Mira bare åbner døren til sit værelse, går de helt amok. Hun har jo to hunner, og det kan de altså lugte på laaaang afstand.

    God dag til dig :-)

    SvarSlet
  9. Godmorgen Pernille.

    Jeg syntes faktisk det er lettere end så meget andet, fordi det er så uforpligtende. Jeg skal jo slet ikke give noget af mig selv. Kan bare møde op, sludre med dem der nu er der, strikke og så gå igen. Ingen krav, og jeg kan være mig selv.

    Det nyder jeg virkelig meget.

    Dejlig dag til dig :-)

    SvarSlet
  10. Hej Anette.
    Uha ja, det er jo mine babyer, og jeg kan slet ikke holde ud hvis der er ballade. De skal søreme have det godt. :-)

    Og ja.. tandlægen er super. Trods det at han jo altså er tandlæge.. hmmm :-)

    Dejlig dag til dig Anette :-)

    SvarSlet