Marsvin og aflysning nr 2...

I dag er jeg træt og uoplagt..

Jeg skal til tandlægen i Lyngby og jeg gider bare ikke. Der er langt derud, eller sådan føles det fordi jeg ikke har sovet så mange timer i nat. Reperationerne skal genoptages og der er masser af tage fat på.


OG NU har jeg så aflyst!

Jeg orker det bare ikke. Et eller andet sted er det jo fjumset, at jeg ikke kommer afsted, men sådan må det være. Heldigvis kender de mig rigtigt godt, kender min situation og også min psyke, så vi har lavet en aftale for længe siden om, at jeg altid kan ringe og aflyse. Når jeg får en ny tid, får jeg altid flere ad gange, netop for at jeg så hele tiden har en jeg kan bruge. Ventetiderne er temmeligt lange på klinikken, og jeg kan ikke bare lige få en dagen efter feks.
Jeg er taknemmelig for at de er så fleksible, det er sgu pænt af dem.


Godt så. Nu er det altså "tilladt" for mig bare at være her. Der var strikkecafe i dag kl 10, men på det tidspunkt kunne jeg slet ikke åbne øjenene. I aftes forberedte jeg mig ellers godt på besøget i butikken. Bøger blev fundet frem, der var forskelligt jeg ville vise hende. Mit sjal er nået til blonden og jeg har ændret lidt på den for at få den til at passe bedre til det kraftigere udseende det har fået, med de to garner i kombination.

Det er muligt at jeg prøver at komme afsted i morgen aften i stedet, nu får vi se. Et foto af creationen på også vente.. tænk jeg gider bare ikke hive kameraet frem. SÅ er den altså helt gal Hihi


Nej hvor er jeg lettet lige nu. Lille chokofant ligger her ved siden af mig. Den har bygget hule i mit tæppe og jeg kan mærke dens små bevægelser.



For tiden har vi skilt dyrene ad i to hold. I stuen er for tiden Chokofanten og Karamellen. Hos Josefiner er så Cupcake og lakrids. Det er nødvendigt for Cup og Karamel er for tiden IKKE gode ved hinanden. De strides og kommer op og slås for et godt ord. Det er ikke ualmindeligt at hanner ikke kan være i "stue" sammen, men det er først nu vi oplever at det kan blive virkeligt hedt. Det flyver med pels i stuen og der er rifter at se på dem begge to. Indtil videre har vi sådan været obs på det, og har ved et par lejligheder skilt dem ad. Det kostede både Kæresten og Rasmus nogle gevaldige rifter og bid. Biddene er ikke rettet mod os mennesker, vi kommer bare i vejen for deres kampe. Den går ikke i længden..

Vi er nu ved at finde en løsning på det problem. De elsker generelt at være sammen i flok, og de kalder på hinanden, når der er nogen der er væk. Et større bur må bygges for det de er i nu, er ikke rummeligt nok, de er jo vokset helt enormt alle fire. Hver dag er de ude og muntre sig i sofaen, der bliver dækket af tæpper. Men alligevel skal de altså have plads i buret også.


Gaab og på gensyn.


Forresten...

Jeg har læst jeres kommentarer til indlæggende jeg skrev i går. Jeg takker mange gange og smiler fordi de gør mig så glad, men jeg svarer ikke på dem i dag. Det er ellers noget jeg går meget op i, for jeg syntes det er vigtigt, når nu alle er så søde at gide skrive. I dag er jeg bare helt død i sværen. :-/