Møde på kommunen

Dagen i går begyndte stille, men udviklede sig støjende..

De første timers ro, blev afløst allerede ved halv ellevetiden af det stik modsatte. Ældstesønnen kommer hjem fra sit lille formiddagsjob, og det går aldrig stille for sig. Hurtigt har han fået drillet Rasmus, smækket med døre og låger, smidt sine ejendele rundt omkring på kvadratmetrene, og med høj røst fået talt en masse. Sandsynligvis er det ikke usædvanlig opførsel fra en teenager, men når man sidder i situationen, er det utroligt forstyrrende. Både han og søster er meget voldsomme, og højrøstede børn. Det er selvfølgelig både et udtryk for deres personlighed, men i høj grad også for, at de begge har en ringe fornemmelse for hvad der foregår omkring dem. Mine egne har også deres fejl, de er bare begge mere stille i det. Mærker fint hvad der sker omkring dem, og opfører sig derefter.

Det blev for meget for mig til sidst. Der gik brydekamp i den, og tre nogle gange fire unger tumlede rundt i stue og entre og køkken, som børnene på rød stue. Tre fjernsyn der kører, musik fra alle ungers værelser, høje stemmer der på skift skændes og diskuterer, fik mig til sidst til at fortrække til soveværelset. Forskanset med mit strikketøj, kom jeg ikke ud før kæresten kom hjem og vi skulle videre til et møde på kommunen om netop vores familie.

I første omgang har de skrevet tilbage på min ansøgning om hjælp og aflastning, med et afslag, fordi vi ikke er belastede nok!

I stedet er der så indkaldt til dette møde, der handler om en §50 undersøgelse af Mira.

Vi ankommer og hurtigt gik det op for den iøvrigt meget søde og flinke sagsbehandler, at det muuuligvis nok er værd at kigge nærmere på familien som helhed. Hun var ude i en forklaring om at i dag, er den kommunale struktur ikke bygget på sagsbehandling af hele familier, men på det enkelte individ. OG derpå er der så også flere indover, hvis vi er ude i noget med at sygehus eller læger er på banen. Jeg syntes det er noget underligt noget, for det gør at feks vi som er seks, skal have seks koblet på , og at det ikke er lige sådan at få seks menneskers "behandlere" til at kommunikere og arbejde sammen. Men det er sådan det er..

Under alle omstændigheder kom vi godt rundt om alle ungernes problemstillinger, og også min rolle i familien. Hun var hurtig til at se, at jeg er ude hvor jeg ikke kan bunde med ansvaret og kræfterne, og var ikke sen til at foreslå forskellige ting. I første omgang blev der sat fokus på at vi har to fjortenårige der begge har brug for, at man holder øje med hvordan de trivedes. De to store er jo netop det.. store, og derfor ikke i hendes regi længere. Hun kom dog med navne og numre på dem som så skal træde til, omkring deres videre liv. Bla mentorordningen til Josefine er et skridt videre.

Det der slog mig, var at hun ret hurtigt kunne regne ud, at jeg selv er helt færdig. Hun kommenterede på det og slog fast at der må gøres noget, også for mig. Som helt fremmed fik hun altså med det samme set, hvor skidt jeg har det og at det slider på mig at have så meget uro omkring mig, min psyke taget i betragtning, hvorimod min egen elskede stadig ikke helt er med på hvorfor jeg er så træt. Det er lidt omvendt ik..

Jeg har nu fået til opgave at skabe mig noget frirum andetsteds. Det kan være et par faste dage, hvor jeg simpelthen ikke sover og er her hjemme, eller det kan her i sommerferien være timer hvor jeg ikke er her. Hvad kæresten inderst inde tænker om det, ved jeg faktisk ikke, han siger ikke så meget, men jeg lægger hovedet i blød for at finde ud af hvor jeg kan tage hen.


Efter næsten halvanden time, kunne vi tage videre ud og købe ind til tomme skabe i køkkenet og derefter hjem igen. Jeg var bombet i hovedet og resten af aftenen var kort for mit vedkommende. Min seng kaldte på mig.


Nu sidder jeg så her. Jeg er forberedt på at ferietid og den slags forsinker processen, men jeg kan se lidt lys foran mig, men jeg får den tanke, at det i stedet for at det er Mira der skal have en fast ekstra-weekendfamilie og de to store der skal videre herfra, så er det måske i virkeligheden mig der skal sendes væk, med jævne mellemrum!!!

Jeg føler mig lidt kikset..




Hmmm