08 juli 2009

Rasmus på tur

Rasmus tog i går i sommerhus..


En kammerat har inviteret og han har glædet sig vildt til at skulle afsted. Det første jeg hørte fra ham, var da han ringede fra toppen af et træ!! Han ville lige sige, at hvis han faldt ned, ville han nok slå sig. Hmm Mon ikke du skulle lade være at ringe lige derfra søde??

Næste gang han ringede var klokken to i nat.

Mor mor, hikstede han. Jeg er så træt, men jeg kan ikke sove. Der er så mange instekter i rummet og jeg tør ikke bevæge mig.


Hvad gør en klog??


Jeg talte med ham i en halv times tid, kom med forskellige forslag til løsninger, men intet var særligt brugbart i hans øjne, heller ikke den elektriske bugkiller, han har fået med, og til sidst måtte jeg forklare ham, at han var nødt til at trække dynen over hovedet og prøve at slappe lidt af. Trække vejret dybt og prøve at glemme dyrene omkring ham.


Det er ikke let, især ikke fordi jeg udemærket husker min egen skræk, der var meget mere udtalt da jeg var barn. Dengang skulle jeg ikke have klinket noget med at være i sommerhus. Uha nej.

Jeg håber at han kommer over det, og får talt med Asgers far, så han kan hjælpe, ellers ser det ud til at hans ferie slutter idag. Det ville da være synd syntes jeg.


Indtil nu har jeg ikke hørt mere fra ham..

14 kommentarer:

  1. Altså, nu er jeg jo ikke sådan én, der stryger folk med hårene, så til tider kan jeg lyde lidt hård. Men det jeg siger, er bestemt kærligt og konstruktivt ment. Så hermed: Din knægt føle sig helt sikkert lidt utryg - så'n at være på udebane - og det er klamt at slås med myg og andre insekter, når man er storbymenneske.Min søn syntes f.eks. at mudder i skove var ulækkert: Hundelort! skreg han, fordi han ikke vidste bedre. Min datter var dødræd for "hekse" og var meget bange for at tage på koloni. Herhjemme havde vi udstyret hende med et legetøjsgevær,så hun kunne skyde de forbandede "hekse", hvis de dukkede op. Da hun skulle på koloni købte jeg en lille legepistol til hende. Med andre ord: Hjælp til selvhjælp.
    Så gi' ikke efter og lad ham komme hjem. Du har givet ham et "våben" mod insekterne og dermed en mulighed for selv at håndtere en situation på udebane. Bare fordi han kan. Det er da stort!

    SvarSlet
  2. Intet nyt er godt nyt :-)

    SvarSlet
  3. Hej Susling. Jeg syntes jo netop også at det er alletiders med den tingest han har fået med. Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg heller ikke at han skal hjem, men han har så altså ringet for ikke længe siden og min fornemmelse af at være den ondeste mor i verden er markant.. Han vil hjem og jeg aner faktisk ikke lige hvordan jeg grejer den. En unge der ringer i tudende i tide og utide er nok til at jeg mine egne dage og planer helt spoleret. Hmmm
    Hvor hård skal man være??

    SvarSlet
  4. Det er helt rigtigt Miri, desværre har han ringet for ikke så længe siden og jeg er både ærgelig på hans vegne og i vildrede. Hvad gør den gode pædagog?? Jeg tænker lidt videre og har sagt at han indtil videre skal blive deroppe.

    SvarSlet
  5. Jeg tror, han har godt at være i sommerhus med sin ven, men du kender selvfølgelig Rasmus bedst. Hvis han vinder en sejr over sig selv her - vil han være vokset ½ meter i sine egne øjne bagefter. Måske kan du tale med vennens far og høre hans bedømmelse?

    Varme klem og ha' en god dag ;)

    SvarSlet
  6. Madame har ret! Og det var også min pointe. Men det slår mig pludselig: Den knægt har været ude for nogle skift, som vel egentlig er ret voldsomme. Måske er han ikke klar til at erobre verden endnu? Måske har han bare brug for nogle kedelige "underbuksedage" foran fjerneren?

    SvarSlet
  7. Madame det var jo også min tanke, men faktum er at han bare VIL hjem.. Jeg kører mop efter ham i aften, det er helt ved Hundested, så jeg skal altså lige tage mig sammen. :-)

    SvarSlet
  8. Susling der er sjovt du lige nævner det, for det er nøjagtigt det han selv siger. At han bare vil være hjemme hos os nu. jeg kan også godt se nu, at han måske ikke skal ud i for meget der presser ham i betragtning af de senere måneders omvæltninger.

    Han er en meget følsom knægt og det skal selvfølgelig heller ikke glemmes. Så jeg henter ham og gør klar til en længere køretur. Det er nu ok, jeg har musikken i bilen og vejret er jo lige til det, så det er fint nok. Senere altså... jeg skal liiige tage mig sammen. :-)

    SvarSlet
  9. Min søn...ham med hundelorten...prøvede fortvivlet at få fat på os, da han var afsted på en koloni (han var ca. 5 år) Til sidst lykkedes det ham (der var en ikke-ringepolitik). Han tudede. Han ville hjem. Vi tog os sammen og hentede ham.Han var lykkelig. I dag 15 år gammel melder han en gang i mellem ud og siger: Jeg har bare lyst til at være!

    Det er jo da også ok!

    God tur til Hundested.

    SvarSlet
  10. Tak Susling. Jeg har det egentlig også ok med det her, for jeg kan godt huske mine egne skrækker fra barn af. De er jo reelle nok og ikke sådan at fjerne rationelt.

    Jeg kører og kommer tilbage med en glad dreng er jeg sikker på. :-)

    PS: når de endelig siger at de bare vil være skal de også ha' lov til det. Det er sgu så sjældent ik..

    SvarSlet
  11. Jeg tror nu, det er fint at få ham hjem. Det skulle jo nødig blive helt 'traumatisk' - og det er åbenbart ikke nu, han er klar. Og så er det bare sådan. Tror man skal vare sig med at gennemtrumfe ting - hans oplevelser 'in mente'. Og det er jo ingen 'livstidsdom' - der kommer garanteret andre tidspunkter, hvor det kan lykkes.
    Skal lige siges, at jeg også kan være lidt 'hård' - men hellere en glad dreng end en, der er så ked af det. Det er der ingen, der har glæde af. Det er sikkert heller ikke nemt for ham selv at kaste håndklædet i ringen - han havde jo glædet sig.
    Og på et tidspunkt - ja så gider de slet ikke være hjemme mere. Og så sidder man og længes efter 'dengang'...:-))).
    God tur.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  12. Når han dagen efter en træls nat stadig gerne vil hjem så tror jeg også han virkelig gerne vil hjem og bare slappe af i trygge omgivelser. Håber du får en god køretur. Kh Anette

    SvarSlet
  13. Hej Gittemay. Jeg er glad for at jeg hentede ham. Han varm tydeligt lettet og jeg indrømmer at jeg selv aldrig ville have sovet der. Hyggeligt som der ellers var, så VAR der ufatteligt mange insekter i luften deroppe.

    Iøvrigt var det en god og dejligt smuk tur deropad. :-.)

    SvarSlet
  14. Hej Anette. Som sagt så var han tydeligt glad for at se mig, og det er helt fint at han nu er hjemme igen. Det var bare ikke lige nu, han skulle på sådan en tur. :-)

    SvarSlet