15 juli 2009

Resultat-orientering :-)

Jeg er jo færdig med mit allerførste sjal og jeg er dødglad for det..



Farverne er ikke så gode her på skærmen, men i virkeligheden er det varme og efterårsagtige farver.


Jeg mangler kun at skylle det op og strække det, men her mangler jeg lidt gode råd. Jeg har allerede fået et, om hvilket slags sæbe/skyllemiddel jeg kunne bruge for at tage lidt af det kradse, men det har jeg selvfølgelig glemt igen. Så er der nogen der vil hjælpe med tips, bliver jeg super glad.


I aftes tog jeg så hul på nummer to. Jeg har jo en del at vælge i mellem fra den bog jeg købte, men jeg syntes at dette er sådan en god og let model, at jeg lige må gentage succesen. Det bliver lidt tykkere og på større pinde. OG så bliver det ensfarvet, måske med en kant i en anden farve. Det finder jeg ud af hen ad vejen. Garnet er fra Svit og Garn.dk. Jeg kombinerer nemlig to slags, for at eksperimentere lidt. Det er uld og hør og indtil nu er det super. Dejligt blødt men alligevel fast i det, og jeg ved at til vinter vil det varme mig dejligt.

Se bare her:


Jeg har været flittig, ud over at jeg også har vasket igen i dag. Turen er kommet til alle de tæpper og puder dyrene har fået lov til at regere over og med. Nu er de rene og venter på at tørre, og så kan vi igen ha legestue på altan og i sofa.
Jeg er nået et godt stykke længere på pindende, men det er jo også et nummer tykkere pinde, så det går lidt hurtigere.

Til sidst må jeg fortælle at Cupcake, i går gik i voldsom protest da jeg lukkede lågen til buret en tid. Jeg syntes der skulle være lidt ro hos dem, og tænkte at de kunne sove i buret, efter mange timers aktiviteter i og uden for deres hus. DET passede ham ikke...

Han peb og hylede og gnavede i tremmerne en rum tid, og til sidst tænkte jeg at der måske var noget han ville. Der havde jeg så tænkt helt rigtigt. Han spænede direkte ud og ind under lågen på buret, og lagde sig direkte til at sove på stedet. De næste mange timer rørte han sig ikke ud af flækken! Hverken når vi satte os ved siden af, eller da hans små venner igen vågnede og begyndte at spise og hoppe rundt. Han lå der som en anden løve, og vogtede på sin plads. Bevægede sig kun for at skifte stilling.

Nogle gange må jeg undres over at specielt han har så meget personlighed. :-)


19 kommentarer:

  1. Ih hvor er det altså et flot sjal du har fået lavet, Henriette. Det er værd at blive oppe til kl. 3 nat for at lave:-).
    Hvad enten farven ligner mest billed 1 eller 2 ?? er det kønt. Blonden kan jeg vældig godt lide. Kan være jeg spørger lidt mere om den en dag når tid byder sig. Har nogle projekter i gang som altid :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er det blevet flot !
    Du er bare så dygtig :-)

    SvarSlet
  3. Haha, jeg kan jo slet ikke stå for dine dejlige dyr ;-)
    Og dit sjal er meget, meget smukt! Jeg venter på, at en slags kreativ åre skal indfinde sig hos mig også - den skal være så velkommen ;O)
    Varme klem!

    SvarSlet
  4. Hvor er det blevet flot Henriette! Tillykke med det flotte arbejde!! Glæder mig til at se hvilke farver du har valgt til det andet sjal. Knus - god aften til dig.

    SvarSlet
  5. Hej Lotus. Du siger bare til så sender jeg dig opskriften. :-)

    Mange tak for de fine ord og rigtig god aften til dig

    SvarSlet
  6. :-) tak Miri. Jeg er søreme også glad for det.

    SvarSlet
  7. Hej Madame. Ja der skal være sjovt, ellers bliver det ikke godt i sidste ende.

    Dyrene er bare mine små klovner. hihi

    Knus Henriette ;))

    SvarSlet
  8. Hej Anette.

    Tusind tak, og farven er råhvid denne gang. :-)

    Og i lige måde til dig og familien.

    Knus Henriette

    SvarSlet
  9. Smiler lige over din Cupcake :o)

    Flot sjal, hvem der bare kunne....

    SvarSlet
  10. For pokker hvor er du dygtig Henriette det er da et vildt flot sjal du har lavet. jeg glæder mig til jeg kan mestre den kunst.

    Han er ikke til at stå for lille Cupcake.

    Knus og dejlig aften søde ven

    SvarSlet
  11. Det er blevet meget lækkert, det sjal. Kan godt forstå at du gentager :)

    Rigtig god dag til dig Henriette.
    Knus Kari

    SvarSlet
  12. Sikke et arbejde. Hvor er det blevet flot.

    Kærlig hilsen fra engen ;-)

    SvarSlet
  13. Flot sjal du har lavet. Jeg er også vild med den opskrift - den er så dejlig let og man bøhøver ikke tænke alt for meget (før kanten altså).
    Jeg plejer at vaske uld i DeNy Uldvask (lyserød flaske) og jeg er så heldig at eje en vaskemaskine de kan klare det for mig :-) Har sågar vasket et sjal i pladegarn i den og det overlevede... Men jeg lavede nu også en vaskeprøve først. Maskiner er meget forskellige, så man skal passe på.

    Er du ikke sikker på din maskine, så vask det i hånden! Du kan evt komme lidt eddike i sidst hold skyllevand - de virker ligesom skyllemiddel (og lugter ikke).

    SvarSlet
  14. Fru E. Tusind tak. :-)

    Selv går jeg jo også rundt med et stort smil hver gang jeg ser på kræet. Den er fuld af fis er den.

    God fredag og weekend ;)

    SvarSlet
  15. Hej Christina. Vi bliver alle glade for ros, så er der mulighed for at give den, er det bare om at få sendt buketten af sted :-))

    Tusind tak for din kommentar, den blev JEG glad for tihi

    Rigtig god weekend og knus
    Henriette

    SvarSlet
  16. Hej Pernille. Åh tak. :-) Du er selv så kreativ og dygtig med dine hænder, at jeg ikke kan tro du ikke kunne lave sådan et sjal. Det er ret hele vejen. Ku jeg, så kan du også.. ;-)

    Kærlig hilsen og god fredag her fra Vanløse.

    SvarSlet
  17. Hej Kari. Mange tak, og også rigtig god dag til dig. Hurra nu er det weekend. :-))

    Knus Henriette

    SvarSlet
  18. Hej Jeanette Mariae. Mange tak, og rigtig god weekend her fra mig :-))

    SvarSlet
  19. Hej Britta. Tusind tak for rådet, det er hermed taget til efterretning.. Jeg prøver i hånden for de manskiner vi har her i bygningen er IKKE hveken nye eller pålidelige!

    Jeg ønsker dig en rigtig god weekend.
    Kærlig hilsen Henriette :-))

    SvarSlet