Hejmdal Privathospital

Josefine og jeg har nu været til den indledende samtale på Hejmdal Privathospital..



Det lyder jo fint, fancy og ekslusivt sådan at være i behandling sådan et sted, og det er da også et ret så flot hus, der rummer de lokaler vi skal være i. Jeg store fjols havde endda kameraret med i tasken, men huskede jeg at knipse et billede?? Næhhh det gjorde mummitroldemor ikke, hun var mere optaget af, at tørre sved af panden og drikke af sin medbragte vand.

Huset ligger på Frederiksberg, ikke langt fra vores gamle hjem, skole og kvarter. Smukt tilbagetrukket og omkranset af høje træer står det statelige tidligere herskabshus, hvidt og strålende og indbydende, så langt fra vores almindelige hospitalsmiljø, man overhovedet kan tænke sig. Indenfor er der også hvidt, lyst og dejligt luftigt. Venteværelset byder på lidt lekture, frisk frugt og væske i form af the og koldt vand. Vi har dårligt sat os da vi bliver hentet ind, trods det at vi er et kvarter for tidligt på den.

Allerede her, er alt så fuldstændigt anderledes fra de hospitaler jeg hidtil har frekventeret.

Kvinden vi nu har som Josefines kontaktperson/behandler og diganostiker, er en moden og rolig type, som med det samme indgyder tillid og.... tid. Der er ingen tvivl om at hun har patienter der skal til efter os, men hun er alligevel grundig i sine spørgsmål omkring Josefines opvækst og ungdomstid. Lige nu sker der så det, at hun skal gennemgå sine notater med kolleger til en konference, hun vil der komme med en første vurdering og så skal Josefine så komme igen til en yderligere samtale, hvor der skal yddybes endnu mere. Vi er blevet forberedt på det forløb der så kommer igang, og det virker søreme til, at de ikke lige sådan vil slippe hende før hun er fit igen. Forudsat at hun så altså får en diagnose der skal behandles. Det kan jo også være at hun bare skal have fornyet starthjælp i form af samtaler der kan hjælpe, men nu får vi se.

Jeg er meget positiv efter dagens oplevelse og tror at hun endelig efter næsten tre år, er havnet et sted, hvor de tager problemet med en teenager der er socialt amputeret, alvorligt.


Efter samtalen tog vi som altid et måltid mad og så blev hun ellers afleveret til skolen igen. Jeg selv tog hjem, fik lige rundet Netto, og har derefter sovet som en svedig sten lige til klokken seks. De to dages lange samtaler har gjort mit hoved meget træt.





Jeg har drømt intenst og da jeg vågnede var jeg helt desorienteret, for i drømmen var jeg på vej til et besøg hos Moccapigen. Det var ikke lige der jeg var i virkeligheden. Jeg kan slet ikke huske hvorfor eller hvad det handlede om, men tror da det ville have været hyggeligt :-)


Nu er resten af aftenen helliget mit strikketøj.

Mødet på Engen i morgen er aflyst, da Jeanette Mariae har været så uheldig at falde og slå sig. Det er i stedet skubbet til d. 9/9/9... En morsom dato ik.. Det kan da kun betyde succes.


Varmen er begyndt at påvirke mig, og jeg glæder mig faktisk over at det ser ud til at vi får lidt mere ustadigt vejr de næste dage. Jeg går rundt med en hinde af sved på min krop og i nakkehårene, er mærkeligt tung i kasketten, så jeg har brug for at få lidt friskere vinde i ansigtet.

:-))